Kom nu!

Nå, PostDanmark. Nu kan I godt trampe både hårdere og mere effektivt i pedalerne. Har ventet i 5 lange dage på nyt sim-kort til ny og lækker iPhone 5. Og én anden venter på, at jeg sender - nu hans - iPhone 4 af sted. Altså startes sand kædereaktion af bytte-bytte, så snart I rammer min postkasse. Og den er ude ved vejen. Og der er navn på. Og ingen sprængningsskader eller andre defekter. Jeg har tjekket. Og Prinsen forstår ikke hvorfor vi hele tiden er ude og kigge i den der metalkasse. Men han har en sær forkærlighed for alt elektronik med Det Dyre Æble på. Så han glæder sig også.

Og grunden til at der ligger spritdampende ny - og hvid - iPhone og gør sig lækker?
Samtale mellem mig og Nordjyden i sidste uge:

Nordjyden: Jeg har solgt din iPhone.
Mig: ....?.....
Nordjyden: Der var én som gerne ville købe den.
Mig:.......?.....men....
Nordjyde: - og så køber jeg en 5'er til dig i stedet for.
Mig:......Ja?......
- jeg er godt gift....stadigvæk.

Kunsten at snorke i kor

Nogle gange starter en dårlig-søvn-nat allerede aftenen før. Vores startede ret præcist kl 19:40 i går. Og sluttede forhåbentligt nu her kl 10, da Prinsen faldt om i voksi. Og jeg faldt om i sofa. Med balje kaffe. Og mens jeg tørrede manke, fremtryllede Ulla sågar omeletpandekage frem, så der er stadig potentiale for god dag.

Men vores b-menneske baby var pludselig vågen kl 5. Med store øjn. Og skrig. Så han var selvfølgelig vågnet af en årsag. Jeg kunne bare ikke finde den. Og efter aften med skrigende og übertræt 8 kg baby hængende i armene, var min tålmodighed altså meget lidt brugt. Så da viserne ramte 6:00, blev Min Stærke Nordjyde skubbet puffet blidt ud af sengen. Vagtskifte nødvendigt hvis afkom skulle nå at opleve solopgang. Nogensinde igen. Og nej, kl 5 var ikke første gang der var tilkaldevagt i babyalarm.

 

Tog månedsbilleder. Men Blogger var lidt tung at danse med, så kunne ikke uploade. Det kan jeg nu. Forsøgte at fange smil med tænder. Lykkedes ikke.

Grød -

Det der grød. Jeg ved godt, at han skal til at synke noget med klumper. Men...jeg kan altså ikke lide det. Så stor er han heller ikke. Overhovedet. Og det går jo fint med fødevare mast til ukendelighed med både blender og gaffel.

Faktisk gik det ret godt med grød længe. Men vi ramte på en måde ulykkesstjernen og blev kastet tilbage til start. Jeg gjorde i hvert fald. Meget. Og jeg ved godt at små babyer får ting glat i halsen. Men jeg måtte hive helt bleg Prins op af skråstol. Og banke alt for hårdt i ryggen. Og lave en Heimlich. Flere gange. Og grøden sad stadig fast. Og jeg hørte mig selv råbe, 'at nu skulle han trække vejret'. Og jeg vendte ham både på siden og op og ned. Og løb med virkelig bleg baby ud i køkken og fandt vand. Har aldrig været så bange - og jeg har altså oplevet ret meget.  'Godt at han lige er blevet døbt' og 'hvornår er det for sent at ringe 112?' blandede sig med '- man må ikke vende baby på hovedet' og 'nejnejnejnejnejåhNEJ'-tanker. Og der gik virkelig lang tid førend han pludselig hostede og gispede og hev efter luften.

Og helt ærligt. Så er det altså svært at syntes at ris og pasta skal til at være en del af hans kostplan. Nogensinde.

6 måneder - siden hvornår er al den tid forsvundet?

Prins Arthur blev 6 måneder i går. Farvel til lille fine baby - hej til ret stor dreng.
Men helt ærlig. 6 måneder. Et helt halvt år. Puha.

Har spurgt Den Stærke Nordjyde om vi skal lave én til. Bare nu hvor vi ligesom er i gang. Og ikke får søvn. Men kan skifte bleer i OL-værdigt tempo. Og ikke kan huske hvordan det der voksen-tid egentligt fungerer. Men kan hvæse 'Elefantens Vuggevise' igennem sammenbidte tænder og med de sorteste rander under øjnene.
- Det skulle vi ikke. Overhovedet. Slet ikke faktisk.

Kan man få søvn på recept?

Nå, men vi starter lige 2013 med et lægebesøg. Er efterhånden også ved at være lang tid siden. I hvert fald 14 dage. Men når Prinsen stadig hoster, så det lille hoved bliver både violet og helt blegt og bange, så er det ikke rigtig noget valg.
Det sker ovenpå virkelig vellykket nytårsfest, hvor Prinsen - til både glæde og overraskelse, men ikke gentagelse - gik helt kold kl 20, og sov sig igennem både fyrværkeri, bleskift og lune flasker. Vi var hjemme på matriklen kl 4. Og nåede at få hele 4 timers søvn, inden der lå alt for frisk 8 kg rejehoppende baby og spytboblesavlede glædestrålende til os. Var ret svært at overskue så meget komprimeret glæde og friskhed på én gang.

Og ret svært at overskue efterfølgende nat, der endte med at jeg overnattede spejder-style på Prinsens kammer - på sofapuderne. Så lille hæs vejrtrækning kan høres hele tiden, og super-mom-hørelse kan slappe lidt af.

Er i så kritisk mængde af søvnunderskud at selv Ulla har opgivet. Og kun kaffe er min ven ... lidt endnu. Og den har jeg endda ikke haft tid til at brygge - i skrivende stund - kl 13:30.
Prinsens nytårsforsæt burde være at lære kunsten at sove igennem. Så skal mit nok være at være overskudsmor der smilende pitstop-skifter lorteble. Det lover jeg. Lover også, at første gang han har pigebesøg for lukkede døre, ikke at banke på hvert kvarter bare lige for at høre om alt er ok.
Bare jeg får noget af det der søvn. Snart. Og kaffe - der nu er brygget. Og gør livet dejligt og tålelig igen.

 

 



Grrrr

Samtale hørt inde fra stuen.
Nordjyden: 'Du er en farlig baby. En lille dræber.'
Prins Arthur: 'grrrrrr....savlspytboblesavl...grrrrgrrr'
Nordjyden: 'Med tænder som barberblade....'
Prins Arthur: 'GGRRRRRR...savlsavlsavle..kradse-riv-i-skæg'

...' og klør som samuraisværd!'