Send mere vin. Nu.

Er træt.
Prinsen er også træt. Det bliver man, når man glemmer at sove ordentligt om natten. Og når Prins Arthur er gået kold inde i tremmeseng, ligger resten af huset i fosterstilling. Først på sofa og senere i dobbeltsengen. Sammen med 3 legomænd og bredere udvalg af tøjdyr. Og når vækkeur prikker til mig kl 5:45 ligger jeg i samme stilling, som er indtaget efter endnu et jegfryser/ingendyne/formegetdyne/be'omvand/minsutervæk/jegervågenudengrund/kanduhellerikkesove/tænderoggummergørnas/kropvågenhovedetsover-kald fra Prinsen. Og det var ok dengang jeg bare var til for ham. Men nu. Nu er det altså hårdt.
Dog ikke mere hårdt end at 3/5 dele af Mødregruppen kunne findes på Gastronomiske på en ganske almindelig hverdagsaften. Med vinmenu und Alles.
Faktisk blev det måske lige lidt mere hårdt efterfølgende. Især omkring kl 3:43 da første vækning fra Prins Arthur tikkede ind. Og lidt hårdere endnu kl 4:23 og 5:12.
Men det virkede som perfekt plan tidligere. Og vi blev i løbet af vinmenu rørende enige om at i måneder med børnepenge, burde vi gøre det til regel at lave MødreLoge lige der. Vi blev også enig i flere vitale emner. F.eks. at man bliver markant bedre mor af regelmæssig fri-fra-børn. At vi igen burde komme i Mødregruppe næste gang (kræver planlægning, bevares). Og at det er ret presserende at medbringe smøger til 1/5 del af gruppens bryllup næste weekend.
Aftenen sluttede i lille sort peugeot med ædrulig chauffør, hvor bagsædet sendte sms'er a la 'du kan godt begynde at smide benklæderne. Jeg er på vej hjem. Og fuld'

I dag sad jeg og betragtede silhuet af dreng med sut og plastik sommerfugl i hånden. Tullende imod mig ude i gangen, stoppede han op i lyskegle fra vinduet, og kiggede på mig. På den helt nærstuderende måde og med spil i de mørke øjne. Og med krøller i rødblonde page. Og med gavmildhed nok til rigtig gerne at ville dele både savl og sut. Og lækker. Og min. Vores.  Og snart er vi vel over det her renderi og vender tilbage til 12-timers-radiotavshed fra tremmeseng. Vi glæder os.

NanananaannnNeNe

Prinsen: 'nanananananannanaNANANAnananana'
Mig: 'NanananaNANANAnanananNAAAAnnnnananan'?

Prinsen:'.......nonononnananannaaDitENENENENENNnenananan'
Mig:'no no no no no'

Prinsen:'wrummmmwummmmrennnnnrennnn'
Mig:'bil BIL wrummm'

Prinsen:'wrummm.....'?
Mig:'ja bilen siger wrummm...'

Nogen sov længe igen. Og der emmer af overskud i hele hytten.

Ah lørdag. Dig har jeg savnet

Prinsen snorkede til 7:30. Så er starten på weekenden ret fin. Og selvom han derefter kun har givet 1½ times time out, hvor der blev slumret i skyggen, så er det stadig at foretrække. Det med at sove igennem 12 timer hen over natten. Det gider vi gerne. Alle sammen. Også selvom man lige skal vænne sig til at knægten er vågen næsten hele dagen. Det sætter trods alt visse krav til tålmodighed (mig), kreativitet (mig) og generel udholdelse (mig igen). Men vågnede helt af mig selv i morgens. Faktisk ret forvirrende, når man efter 1 år på babytræningsskolen er vænnet til at løbe force majeure til tremmeseng alt for tidligt, alt for tit. Halleluja - og mere at det. Tak

Heldigvis er vejret nådig. Og sandkassen attraktiv. Og græsset blødt. Og jeg syntes at det er hårdt at skulle have ammehjerne i gang igen. Især når der bestemt ikke ses hverkent overbærende eller særligt forstående på - mangler - i mine arbejdsgang. Derfor er det fint med stille lørdage, hvor de største udfordringer er, at skulle forklare 1 årig at stilk til æble ikke er sugerør. Havde dælme ellers været smart. Og der gik faktisk lige ret lang tid førend jeg fangede at det var dét, de utilfredse grynt betød.

Har jeg gjort indtryk?

Har jeg skrevet noget der har gjort en forskel for dig?
Min blog startede som et fint lille skriveprojekt for mig selv. Og Prinsen. Og vores eget lille univers. Men jeg kan jo se at I er ret mange derude, der følger med. Det gør mig glad på jubel-måden. Og til tider nervøs.
Er der indlæg der har gjort indtryk?

Hvis I har tid og lyst kan I nominerer indlæg ved at trykke på her.
Og nu vil jeg nyde min fri-onsdag.
Med kaffe. Masser af kaffe.

Send mindre hoste og mere søvn. I nævnte rækkefølge

Er i undtagelsestilstand. Hele kroppen. Alles.

Prinsen hoster nu på 3. døgn med pibende vejrtrækning og små bange øjne. Han er også træt. Og jeg syntes ærlig talt ikke at det er fair, at så små mennesker skal igennem sådan en tur. Og det sker oftere end vi bryder os om. Nordjyden og jeg har ligget og lyttet på alt for besværet vejrtrækning. Og har virkelig mange gange måtte løfte 10 kg træt træt træt baby op. Og ae og love at det hele er ok (løgn) og at han ikke ska være bange (det er kun os der må være det). Vi har ventet på Vagtlæge i helt mørke og sene nattetimer, og han har puttet sig helt tæt ind til stærke nordjyske skuldrer. Vi savner vinter med de frostklare morgentimer, hvor han kunne puttes i voksi og få kølet hele systemet ned.
I stedet serveres der lumre, søvnløse nætter. Med Prinsen der kalder på No-Ne og en mor der ønsker sig tilbage på barsel. Og mulighed for at indhente søvn.
Heldigvis kunne Nordjyden arbejde hjemmefra indtil jeg fik fri.
Vi er et godt team.

Så da Morgen-alterego Ulla stirrede tilbage på mig i spejlet i morges, kunne jeg knap se ud af øjnene. Uholdbart når man skal cykle gennem det halve Silkeborg kl 6:00. På damecykel med halvflade dæk og flet cykelkurv med visne plastikblomster.

Godt offentlig kaffe er så stærkt.

28 - det bløde runde tal.

Har fødselsdag. Som i at jeg nu runder 28. Otteogtyve. 

Nå.

Ret tæt på 30. Nævner det bare.

Min Papa har købt mig en slibe-mus og Min Tålmodige Nordjyde gav fri leg i 'Lak og Farver'. Derfor er allersidste Barsels-DIY-projekt nu til tørre under parasol. Og jeg skal ikke sætte flere små fine skuffemøbler i stand igen. Lige foreløbigt i hvert fald. 

Prinsen har været gavmild med både falsk strubehoste, savl og kærlighed. Og Min Lillesøs lander med fly i Kbh efter udforskning af indfødte skikke og befolkning i fjernt land. 

Alt er faktisk som det plejer. Udover mig. Jeg er 28. 

Barnepige

Så er vi i gang. Første prøve i bandet efter virkelig tiltrængt sommerferie.
Derfor havde vi også i går præmier-dag herhjemme med vores nye barnepige.
Og jeg har selv valgt hende. Blandt alle i Silkeborg, der havde vovet sig til centrum i Riverboat-ugen. For da vi holdte pit-stop ved havnen, forelskede Prinsen sig i Lisette. Og Lisette forelskede sig vist nok også lidt i Prinsen. Derfor sad hun i vores stue i aftes og spillede bold, da vi listede ud af døren.

Og heldigvis er jeg ikke den pyldrede type, for da vi ankom til Bandroom, ringede min mobil. Det var Lisette. Der ringede fra naboen, og ville høre om vi havde ekstra nøgle, da hun havde smækket sig ude. Turde faktisk ikke spørge om Prins Arthur var på den ene eller den anden side af døren.

Og da hun ikke havde mobil på sig. Ingen af vores numre. Intet. Havde nabo uden internet (jeg forstår det ikke) måtte finde telefonbog og ringe lidt rundt, førend der poppede brugbare numre frem.
Derfor ved vi nu også, at hun kan klare ret meget og vil gå langt for at finde løsning på problemer.
Det er jeg tryg ved.
Så arbejder vi lige på det der med låste døre.

Kan du sige 'mor'?

Prinsen har kigget mig dybt i øjnene. Og sagt None. Hvilket jo er helt vildt fantastisk. Men også helt vildt skidt.
For han må kalde mig alt i hele verden. Mutti. Mama. Ma'. Alt.
Bare ikke Lone.

Tis.

Forresten. Prinsen går. Over det hele. Og det er virkelig befriende, pludselig efter 5 måneder, at få begge pegefingre fri. Også selvom vi havde mere styr på ham dengang.
Kig ovre på instagram, hvor der findes video som bevismateriale. Vi findes under 'solespoint'.

Sofa-glimt

Samtale fra sofaen. Fra det ene hjørne til det andet.
Det ene hjørne.
Mig: 'Er helt flad...nogen har holdt fest hele dagen'. HeltfladnedeipudegaaaaaaaabGAAB
Det andet hjørne.
Nordjyden: 'hmmm...' Bittesmåøjnklikkepåiphonegabetræææt

Mig: 'Lader lige op. Skal nok transformere til noget a la tigermis...om lidt......'
Nordjyden: '.......Du minder mere om...Garfield.'

Mig: '..............................................Vil Garfield være fint?'

Man må aldrig gå ned på udstyr

Jeg siger ikke at vi har store ambitioner. Men vi går aldrig ned på udstyr...

Lego - og hvordan det åbenbart vinder territorium hver gang jeg blinker

I morges trådte jeg i en legomand.
Jeg blev stirret på af legomand imens jeg både tissede og børstede tænder.
Der var en legomand i min taske. Sammen med hjemmeristet müslie, græsk yoghurt og en avokado.
Da jeg kom hjem med Prinsen hængende på højre arm, sparkede jeg til en legomand.
Senere satte jeg mig i legomand. 2 gange. Og Prinsen kastede 3 efter mig.
Lige før ville jeg stille PC på sofabord. Og blev blokeret af legomand med arme i vejret.
De lurer på mig i skjul fra sofapuderne, og tripper lydløst bag mig ud i køkkenet.

De er overalt.

Og hvis det er morgenalterego'et Ulla der står op i morgen kl 5:45, så bliver den første legomand der peger, skyllet ud. Eller tvunget til at fremstille hammerstærk kaffe...

Varme babyer og trætte fædre

Prinsen:'vendeogdrejevarmvaaaaarmbaby....vågenbaby...skrigøfferundtvendeogdreje'

Nordjyden:' og sove...sooove...sov godt, Arthur'

Prinsen:'grrrrgagagagmmmmmvrummm....'

Træt Nordjyde:'shhhhh Arthur.... du vækker Bjørnen Bjørn.......'