Viser opslag med etiketten Amalié. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Amalié. Vis alle opslag

søndag den 7. juli 2013

Bryllup for Vores Amalié og Hendes Simon. Og en lille hvin af glæde over at vi drager til Italien lige om lidt

Er kørt over. Fuldstændig.
Har været til bryllup. I det mest fantastiske vejr og med de mest fantastiske mennesker. Min opgave på selve dagen var - uden så meget pres overhovedet - makeup til Vores Amalié - Bruden. Og jeg ankom til hele fattet og rolig Brud. Der med 'hvad sagde jeg'-blik og nik ud mod sol og blå himmel havde alle nerver og frygt for regnvejr under fuld kontrol. Jamen kan man egentlig blive mere heldig? Sommerbryllup. I DK. Med 25 grader og vindstille. Og indrømmet, jeg havde flere kjolekriser i ugerne op til, da ingen af dem bestod vand - eller vindtæt-testen... Men der var fuld sol-spot da 'Ruby Tuesday' startede og Bruden valsede ned af altantrappen og hen ad rød løber til Hendes Simon.
Men med så meget kærlighed - og fri bar - kan man godt gå ret kold sådan en varm søndag aften. Dagen derpå.

Både Min Mutti og Papa og Lillesøs er i dag taget af sted til henholdsvis Italien og USA. Og i morges skulle alle pakke. På samme tid. Efter at Min Lillesøs og jeg incl. Prins Arthur har boet der siden torsdag. Med virkelig meget bagage.
Og så kan det godt være at Huset i Hørning har virkelig mange kvadratmeter. Men hvis man forestiller sig afrejse-scene fra Alene Hjemme 1, så vil det alligevel give et fint indblik i, hvordan det cirka forgik.

Jeg billedspammer. Igen. Åbenbart ved at blive ret fastgroet vane. Men også lidt til ære for Vores Amalié, der ikke har modtaget mine billeder endnu.

Dagens Orgel - Skanderborg Brass Band

Have-vielse






Brudens tale







fredag den 24. maj 2013

Kan vipper blive for lange?

Var til make-up aften med band-pigerne. Hos The Body Shop. Kan anbefales. Var virkelig hyggeligt (og dyrt), og så serverede de både chips og asti. Jamen kan man forlange mere sådan en torsdag aften?
Fik luret alle de gode fif af, så jeg er knivskarp til at gøre Vores Amalié hot til bryllup. Den tjans har jeg nemlig fået betroet. Ret stort ansvar. Bliver jo taget virkelig mange billeder af bruden sådan en dag...
Til gengæld er jeg virkelig klar. Burde været Drag Queen. Og i mit næste liv VIL jeg trække det lod. Ignorere fuldstændig at jeg vil blive ham den lille tykke. Med korte ben i meget stramme netstrømper, skruet ned i meget lille corsage og med smøg i mundvig, mens 3 andre kæmper med at få corsage lukket. Traskende af sted med hjulben i stilletter, mens der mimes til Cher.

Men. Nå. I hvert fald lover jeg at Vores Amalié bliver både smuk og yndig og lige til at nippe til, når 'Ruby tuesday' starter for fuld hammer og hun valser ned at havegangen til Hendes Simon.

torsdag den 10. januar 2013

Unoder på mit bord.

Sådan! Har indtil videre nået at træne (gulvøvelser for begyndere), at støvsuge, at være i bad - og nyde det, at fremproducere lækker morgenmad (med hytteost, der udløb den 26.12...), og at sidde med varm balje kaffe. Skulle nu være nogenlunde klar til horn-mappe-node-sorterings-mareridt. I Horngruppe hedder det 'vores' og 'fælles' .Og Min Lillesøs og jeg er virkelig blevet en symbiose af nodedeling. Hvilket var vældig sødt da vi var 10 - nu er det mere en udfordring. Og mens Vores Amalié har været i Østrig for at blive klog og god til tysk, har vi delt, erstattet og rykket rundt så meget at det er blevet én stor bunke. Af kaos. Og den bunke har jeg vundet. Bestemte Min Lillesøs.
Og Vores Amalié kommer snart hjem. Og vi savner hende. Så selvfølgelig kan vi godt selv ordne de noder, der ellers er hendes speciale. Uønsket muligvis. Men hendes.
Og det kræver altså kaffe. Helt præcist 3 stk espresso i Tassimo'en I én kop.


Vores Amalié skal giftes til sommer med Hendes Simon. Det bliver en fest. Og vi glæder os. Min Lillesøs og jeg har adopteret hende for år tilbage. Og vi går sjældent nogen steder uden hende. Og skal én af os assistere andre bands - kommer vi alle 3. En slags 3-1...Man er aldrig alene.
Til Nordjydens og mit bryllup trumfede Amalié og Lillesøs samtlige andre indslag og tog prisen for absolut bedste. Så. Det bliver svært at lave bare nogenlunde efterfølger. Men vi er i gang. Og det bliver godt. Og hun kan godt glæde sig.

Det er Vores Amalié i midten. Med Min Lillesøs til vestre og mig i hvidt.