Viser opslag med etiketten bla bla. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bla bla. Vis alle opslag

onsdag den 7. august 2013

Man må aldrig gå ned på udstyr

Jeg siger ikke at vi har store ambitioner. Men vi går aldrig ned på udstyr...



mandag den 5. august 2013

Lego - og hvordan det åbenbart vinder territorium hver gang jeg blinker

I morges trådte jeg i en legomand.
Jeg blev stirret på af legomand imens jeg både tissede og børstede tænder.
Der var en legomand i min taske. Sammen med hjemmeristet müslie, græsk yoghurt og en avokado.
Da jeg kom hjem med Prinsen hængende på højre arm, sparkede jeg til en legomand.
Senere satte jeg mig i legomand. 2 gange. Og Prinsen kastede 3 efter mig.
Lige før ville jeg stille PC på sofabord. Og blev blokeret af legomand med arme i vejret.
De lurer på mig i skjul fra sofapuderne, og tripper lydløst bag mig ud i køkkenet.

De er overalt.

Og hvis det er morgenalterego'et Ulla der står op i morgen kl 5:45, så bliver den første legomand der peger, skyllet ud. Eller tvunget til at fremstille hammerstærk kaffe...

torsdag den 20. juni 2013

Er det kun mig, der her sker for? Tit. Alt for tit.

Mig: Hej. Jeg ringede i går angående 7000kr der er sat forkert ind. De skal overføres til en anden konto end den jeg fik oplyst. Og de er ikke kommet tilbage. Hvad gør jeg nu?
I den anden ende: Altså du har overført 7000 kr til Ribhouse konto og skal have dem tilbage?
Mig: Nej, de er til dagplejen. Men er overført forkert.
I.d.a.e: Til Ribhouse?
Mig: Nej til en konto der åbenbart stadig eksistere. Og nu har de fået de penge dagplejen skulle have. Kan vi ikke få de tilbage igen?
.... Har jeg ikke ringet til Handelsbanken?
I.d.a.e: Det her er Ribhouse. I Silkeborg.
Mig: Fuck. Så forstår jeg godt at du ikke fatter noget som helst af det jeg lirer af. Undskyld.
Ribhouse: Ja jeg vil frygtelig gerne hjælpe, men prøv lige et andet nummer først. Du kan altid ringe tilbage, så guider jeg dig.
Mig: Tak....(pispispispispispisPIS)




Mig: Hej må jeg snakke med Lisbeht?
I den anden ende: ?...jah...
Mig: Hej Lisbeht, det er mig, Lone. Hende der har boet inde ved siden af. Joan og Niels' datter.
Lisbeht: Ja?... Altså. Jeg er faktisk ikke med...
Mig: Inde i nummer 8. Bor du ikke på Risvangen 6?
Lisbeth: Nej...
Mig: Ok forkert nummer. Jeg prøver noget andet...
Lisbeth:...lyder som god plan


søndag den 12. maj 2013

Mors Dag - Min Dag. Nu.

Mors Dag.
Min dag.

Er blevet så voksen at jeg i år er nogens mor. Ikke kun datter, der sikrer at sende kærlighed i egen mors retning - er også én, der har afkom. Der sender savlkys og tidlige morgentimer i min retning. Det første er bestemt mest værdsat. Nordjyden sendte fotograf-kursus og wellness efter mig. Ret meget ud-af-boksen-tænkning i forhold til blomster. Elsker ham for det.

Og om jeg har fået styr på det her mor-business?
Altså jeg kronisk angstsveder ikke mere ved tanken større udflugter. Jeg har nogenlunde styr på både lortebleer og hvordan man på under 1 minut pakker barnevogn sammen i alto'en. Jeg har helt styr på håndtering af 10 kg stædighed. Både i flitsbue-mode og mere roligt snorkende. Jeg aner stadig ikke hvorfor mine nætter til tider ligner tortur-forhør med plus på skrig (Prinsens), minus på søvn (os begge) og dobbelt op på sorte rander (alle). Mit morgenalterego Ulla ved hvordan Tassimo'en virker, og har tjek på medusa-krøller og bortløbende kontaktlinser.
Alt i alt vil jeg mene at Kaare Sand ikke længere er ugens frygtede gæst med snap-shot optagelser til De Grumme Mødre.

Faktisk føler jeg mig ret cool i ny mor-rolle.
Og er 'en overraskende god mor', i følge Min Stærke Nordjyde der hviskede til mig kl 2 i nat. Da vi alligevel var oppe...
Og det er fra børn og trætte mænd man skal høre sandheden.





søndag den 28. april 2013

Hvordan jeg har brugt min tid de sidste par dage.

Hvad jeg har lavet? Sådan her den sidste uge, har jeg vist lavet virkelig meget. Faktisk så meget at Prinsen har været så udkørt, at han 2 nætter i træk har snorket igennem fra 21 - 7. I aftes blev idyllen dog kortvarigt afbrudt af gigantisk lorteble. Og kunne kun bearbejdes med lun flaske. Men hey! Jeg aner lys forenden af 'tunnellen af lange skrigende mørke nætter'...

Således har jeg sippet kaffe med Kusine Pia. Iført kæmpe gravid mave (hende) og uendeligt meget utålmodighed (os begge). Er sikker på at min salgstale-for-verden-udenfor-maveskindet til maven havde effekt, for 2 dage senere kom Laurits til verden. Hurtigt og effektivt.
Efter at have prikket til mave, besøgte Prinsen og jeg Michal og Runes lille bitte nye babypige. Og hun var så lille og fin, at jeg nu er akut skruk. Lange nætter eller ej.
Derefter havde Nordjyden og jeg kæresteaften - uden Prins - hvor vi virkelig fik drukket vin holdt i hånd snakket nusset sovet igennem...
Jeg har fundet gård til rimelig pris, tættere på mit liv i Aarhus, med masser af frisk luft - og Nordjyden, der desværre altid har ret i forhold til huskøb, har sagt nej. Nej. NEJ. Og nævnt at jeg skal finde job på fuldtid og mere i løn først. Faktisk svært når hele landet er i krise. Har jeg fundet ud af. Pis også.

Og når jeg om lidt har aet og kysset på Laurits - nu på ydersiden af maven - bygger jeg en rede i stuen og lægger et æg. Gok.


lørdag den 20. april 2013

Have haves 1.0

På vores villavej er der ret mange i aldersgruppen 60+ . De har virkelig god tid. Og meget pæne græsplæner. Grønne og lige og uden mos og kan fremkalde mindreværd frem hos enhver golf-green. At vores have måske er knap så uberørt-kedelig-skinnende velplejet, kommer nok ikke bag på nogen. Slet ikke. Og har virkelig heller ikke tid til at klippe hverken plæne eller hæk med små fine sakse.
Derfor kunne man i dag se mig bevæbnet med effektiv høgenæbs-saks i færd med at trimme bøgehæk-med-eget-liv-og-vilje, uden målebånd eller stige. Men med masser at tro på egen dømmekraft og øjemål.

torsdag den 18. april 2013

Op og af sted.

Reviderede meget hurtigt min 'ahh her kan jeg godt lige ligge' tanke, da jeg havde lagt mig på gulvbrikkerne. Og man kan hurtigt finde andet hvilested, når der ud af øjenkrogen kan skimtes Prins rumpende af sted med stortrommekølle i hånden, jubelhyl og med kurs direkte mod én. 

mandag den 15. april 2013

Hvordan nogle dage kan være så gode at man bare slet ikke vil sove.

Har brugt aftenen på at ae meget træt Prins. Flad hånd ned over pande og næse. Gentaget tusind gange. Præcis som da han bare var en lille bitte håndfuld, der ikke kunne finde ro. Det kan han stadig ikke. Men til forskel fra den gang virker den magiske ae-bevægelse ikke så effektivt længere. Er dog stadig den vi troligt vender tilbage til. Hver gang. Imens der helt stille ønskes at han ville bruge sut. For når man har været med mig i haven og smagt på både mos og lilla krokus for første gang, så kan det godt være svært at sige farvel til dagen. I dag har det været ret svært. Også selvom de små brune øjne skelede både til højre og venstre. Og så vil man altså ofre mange uergonomiske bevægelser for at få ro og snorke lyde fra Prinsen.




fredag den 12. april 2013

Hvordan man når alt alligevel - undtagen festen

Er klar til Gallakoncert i morgen. Trods utrolig hektisk uge og mange mislykkedes forsøg på planlægning af egen tid på både post-it og iPhone kalender.
Prinsen har gjort fine forsøg på at hjælpe og har således savlet mine stilletter helt rene i et ubevogtet øjeblik. Nåede at standse ham inden han nåede til - i forvejen ren - gallakjole og nylonstrømper uden huller.

Nu sover han. Og jeg er helt ristet. Og alene-mor indtil i forprøve i morgen. Måtte sige nej tak til utrolig dejlig invitation fra Skønne Julie i Holte, der bliver 18 lige nu. Håber hun har en fest og husker at sende Nordjyden retur i morgen tidlig.

tirsdag den 9. april 2013

Kunsten at undgå fedtede babyfingre

Har været snedig i dag. Og muligvis også udspekuleret. Men Prinsen har de sidste mange gange, hvor jeg har lavet kaffe-dates, været meget vågen baby når vi ramte caféen. Og det giver klart anden, lidt mere hektisk kaffe, end hvis han snorkede ude i vognen. Men. I dag kørte jeg de 3 km ind til café. Og læssede ham i vogn. Har derfor ikke spildt 30 dyrebare minutter af hans lur på transport, og vænnet ham til kørende sovested. Og det virkede. Prins Arthur snorkede sig igennem både café latte, sniksnak, nye og høje lyde og - vigtigt - en hel halv times effektiv shopping til mig.

Resten af dagen har vi brugt på lege fang-mor. Morsygen har ramt. Hårdt. Er er faktisk lidt kvælende. Hvis jeg placerer babyrøven i den ene ende af stuen, kan jeg præcis lige nå at tisse for åben dør, inden han har rumpet sig vej gennem stue og gang og hen til mine meget eftertragtede bukseben. Hele vejen med høje glædeshyl afbrudt at 2 gange irriterede grynt over dørkarme, der bryder ellers meget glat og lige gulv.

Tror også det er derfor jeg sidder med ret stresset klump i maven. Selvom bæstet pt sover. For det er absolut umuligt at foretage sig noget fornuftigt med 10 kg hurtigt-rumpende baby i hælene. Hele tiden. Og jeg er bagud med alt.



fredag den 5. april 2013

Kamera - i aktion

Ved ikke hvad Prinsen kører på i dag. Men det var først kl 12:30 han var klar til at sove igen efter - hold fast - en hel nats uforstyrret søvn. Har haft über frisk baby rumpende rundt i hele huset. Med jubelhyl hver gang han fik øje på mig. Svært at bede om bedre selskab.

Jeg legede lidt med kamera i går. Men selv det ypperste kæmper nogle gange forgæves, når motivet er så meget i bevægelse. Hele tiden. Må kraftigt overveje objektiv til 'aktiv livsstil'.






tirsdag den 2. april 2013

og han gjorde det igen. Hvordan søvn bare elskes

Det var faktisk mest en joke, det med at han samlede sammen til 12 timers søvn. Men. Han tog faktisk 10 timer af de gode lange uforstyrrede. Og kunne bestikkes med lun flaske til lige at tage 1½ mere derefter.
Hal-le-lu-jah!

mandag den 1. april 2013

Regnskov og glad baby

Har været i Randers Regnskov. Planlagde efter at resten af Danmarks befolkning tog til turen til Den Blå Planet i stedet for. Havde næsten ret. I hvert fald kom resten af Jylland først efter vi var ved at være færdige.
Tog af sted med Camilla-Mor, John og Joey. Og alle var helt hemmeligt spændte på hvordan Prinsen, der ikke brilliere med at være hverken modig eller god til larm/ukendte lyde/mange mennesker, artede sig. Men han havde en fest. Og var et stort grin, der bravt forsøgte at æde lianer, tygge på blomster, der bestemt ikke bor på 'listen over spiselige planter' og slikke på glas ind til piratfisk. Han aede på røde slanger (ad-og-nej-du-må-ikke-slikke-på-den) og undlod at lave kæmpe lorteble (tak-helt-vildt-meget).
Og nu er han så overloaded med indtryk, at babyen, der aldrig misser en middagslur, har nægtet at lukke øjnene lige siden. Håber det er for at samle sammen til 12 timer i streg. Fra nu af.

Men jeg kan godt se at han er ved at være meget klar til dagpleje. Og at der kan være lang tid til 1. juni. Især hvis det skal sne lige indtil. Overvejer om han kan komme i deltidspasning.
- Eller om jeg kan.

tirsdag den 26. marts 2013

Sofahygge

Prinsen med hovedet alt for tæt på Nordjydens bukser: 'Rræbbbbgylpebøvs..hostehakkehooooost klammefingreberøring.'
Nordjyden, nu med udsigt til at skifte bukser: 'du er lidt en stodderbaby, hva?'
Prinsen klør sig på babydunken og stirrer stift på tv. Iført beskidt hvid kortærmet body. Gumler på attrap-fjernbetjeningen.
Nordjyden: '- en rigtig lille stodderbaby.'
Prinsen lænder sig mod Nordjydens ærme og ligner hyggebaby-der-har-savnet-rask-far. Og tørrer rutineret de evigt løbende grønne 11-taller af. Og klør sig igen på babydunken.

Senere

Reklame for Disney Land kører hen over skærmen.
Mig: 'så skal vi i Disney på et tidspunkt, dét bliver fedt.'
Prinsen: 'kæmpelorteble..pressepresseheltrødihovedet...glemdetmor...'
Nordjyden: 'færdigafgrinharharharhar....næstenkvaltigrin...hostanfaldharkharkhark....'
Prinsen: 'loooooortlugtelugte....'

Hvad laver I i aften?

mandag den 18. februar 2013

Tænder - igen



Denne fine blå node-ske fra Musica-stellet fungerer virkelig dårligt som dens tiltænkte funktion - ske. Men som tyggegnavesavl-skovl brillerer den. Og var absolutte sidste mulighed jeg havde for at beskæftige Prins Arthur længe nok til at jeg kunne styrte ud til brødrister. Og riste 2 forbudte hvide boller. Nåede præcis at lukke køleskab inden skrig og alarmkald startede igen. Så mig løbende af sted balancerende med lun frokost og kold cola tilbage igen. Fik allernådigst lov til at spise i fred, siddende i skrædderstilling på gulvet med Prinsen på skødet. Igen med blå ske i de små fedtede hænder. Og fægtende arme.

Det er hårdt at være baby her i huset. Især når man vælger kun at sove meget kort middagslur og derfor er vågen igen kl 10. Og ikke kl 11 eller 12. Er faktisk også ret svært at være nogens mor. Og endnu svære at få kaffeniveauet banket i top. Og når man er mor-pylret baby der samtidig konstant får nye tænder, er livet hårdt. Og så må man gerne få både frugtyoghurt og køle-mariehøne serveret. Især hvis jeg så må tisse alene.

onsdag den 13. februar 2013

Hvis nu

Hypotetisk spørgsmål:
Det diskuteres om sådan et billede her kunne bruges til ansøgning af job, der ønsker 'ud af boksen'- tænkning (ikke til mig - jeg er stadig på dejlig barsel). 
Har jo udpræget konkurrencegen, og insisterer derfor på at jeg har ret. 
Har jeg det?
 






Hvordan natten kan være både easy peasy og et sandt helvede

- afhængig af graden af overskud på søvn- og tolerance kontoen.

Den-snupper-jeg-lige-i-et-snuptag-natten:
Prins Arthur: SKIRGGGGGGGGGGGnægtesamarbejde ARGGGGGHMMMUFF ikkeflaske SKRIGG
Mig: vugge vugge hoppe hoppe nynnesang bevare ro vuggevugge
Prins Arthur:SKriggg..zzzzzzzz

Inde i seng ved Nordjyden igen
Nordjyde: Krise..?
Mig: Ikke mere end at det kan klares.
Færdig - overskud - at sove videre.

Din-lille-uoverskuelige-satan-sov-så-natten:
Prins Arthur: SKIRGGGGGGGGGGG nægtesamarbejde ARGGGGGHMMMUFF ikkeflaske SKRIGG
Mig: anstrengtvuggehoppe hvæsesangfuck SOV NUnynnehoppe ingen bevarelse af ro DET ER NAT!
Prins Arthur: SKIRGGGGGGGGGGGnægtesamarbejde ARGGGGGHMMMUFF ikkeflaske SKRIGG riveihår SKriggg......zzzzzzz

Inde i seng ved Nordjyde igen:
Nordjyden...?....
Mig: Han er DIN næste gang
Rulle om på siden - træt - nyt liv - mere kaffe.





fredag den 8. februar 2013

Hår

Prins Arthur har ædt halvdelen af min knold. Ærlig talt svært at fiske så mange hår ud af gabet på 7 måneders baby med tænder og fedtede fingre...

mandag den 28. januar 2013

Lort - nu også i nakke-format

Efter en uge og weekend med dejligt meget på programmet, så Prins Arthur helt panisk ud, da jeg fandt autostol frem. Var ret svært at forklare ham at det kun gjaldt en hurtig tur i Rema. I protest er han nu gået helt kold i voksi og vogn. Udenfor. Men vi kom i Rema. Og hjem igen. Og han er virkelig dejlig nem at have med på tur.

Mandage er dage, hvor jeg både halv- og helhjertet forsøger at komme i bund i tøjbunker, lave inspirerende madplan, muge ud, støvsuge og foretage generel brandslukning i værst ramte katastrofe områder. I dag har jeg nået ret meget. Og har samtidig været mor-med-tid. Har både spillet bold, uddelt - og fået tildelt - våde kys og har brugt 30 minutter på at lokke rugbrødsmos i Prinsen. Som i begejstring hoppede rundt i triptrap stol. Og da jeg efter de 30 minutter syntes velkendt lugt af fyldt ble ramte mig, fik jeg frygtelig mistanke. For Prinsen giver ikke 'fyldt-ble-skift-mig-signal'. Og den her var helt sikkert produceret FØR rugbrødsmosorgie startede. Christ.
Sådan noget sidder altså virkelig godt fast. Både på ryggen og i navlen.



torsdag den 24. januar 2013

Torsdag - ny plan

Nå, men så fik Studievejleder lige banket drøm om grafisk uddannelse til jorden.
Altså, der var stadig frie pladser. Og venlighed. Og interesse. Men min Bankmand besvimer, hvis jeg præsenterer ny og meget lavere indkomst. I 4 år frem. Og Min Stærke Nordjyde købte på ingen måde ideen. Forstår det godt. Men alligevel...Gad virkelig godt. Er nu nød til at find på ny undskyldning for at købe sprød og hip Æble-PC. Faktisk svært.