Hvordan nogle dage kan være så gode at man bare slet ikke vil sove.

Har brugt aftenen på at ae meget træt Prins. Flad hånd ned over pande og næse. Gentaget tusind gange. Præcis som da han bare var en lille bitte håndfuld, der ikke kunne finde ro. Det kan han stadig ikke. Men til forskel fra den gang virker den magiske ae-bevægelse ikke så effektivt længere. Er dog stadig den vi troligt vender tilbage til. Hver gang. Imens der helt stille ønskes at han ville bruge sut. For når man har været med mig i haven og smagt på både mos og lilla krokus for første gang, så kan det godt være svært at sige farvel til dagen. I dag har det været ret svært. Også selvom de små brune øjne skelede både til højre og venstre. Og så vil man altså ofre mange uergonomiske bevægelser for at få ro og snorke lyde fra Prinsen.