Nu er jeg klar. Eller hvordan man godt kan mangle tid i en helt almindelig hverdag

...Og træk vejret. Og så er det ikke engang mig der skal giftes. Men har haft så travlt hele ugen, at jeg stadigvæk har løse ender hængende. Og noder der skal findes. Inden i morgen. Hvor dejlige dejlige Camilla Mor skal giftes med Hendes John.
Og selvom Min Stærke Nordjyde har haft tæt og intens mand-til-mand tid med Prinsen hele ugen, så har det underligt nok ikke givet mere tid til at nå noget. Ingenting. Til gengæld har vasketøj overraskende nok ikke lagt sig selv sammen, gulvet har ignoreret at gå i bad og græsset er mere langhåret end Prinsens page. Og når man har Svigermor Kirstens kærlige - men ærlige - ord om at vi burde bo i rækkehus uden have, hængende over hovedet, så kan præstationsangsten godt komme snigende. For ja, det er faktisk hårdt at komme tilbage på arbejde, stadig at have Nordjyde der arbejder meget, stadig gerne ville øve ordentligt, stadig gerne ville have rent tøj, stadig....digt selv videre.
Men jeg har fået tid forærende. Nu. Nordjyden har lagt snorkende Prins i seng og er startet på at tæske opvask. Derfor er alle at-gøre punkter nu streget fra obligatorisk liste. Jeg nåede det. Må solen så gerne være gavmild i morgen. Kjolekrise er nemlig aflyst og hurtig beslutning taget. Og den er ikke klar på kolde vinde. Umuligt at festryge med 50 sek/m stormende i skørterne. Og umuligt at sippe asti fra flaske og kigge på stjerner med Verdens Dejligste Nordjyde, hvis man ryster som 90 årig med Parkinson.

Kom frisk, lørdag. Jeg er klar.

Bryllup for Vores Amalié og Hendes Simon. Og en lille hvin af glæde over at vi drager til Italien lige om lidt

Er kørt over. Fuldstændig.
Har været til bryllup. I det mest fantastiske vejr og med de mest fantastiske mennesker. Min opgave på selve dagen var - uden så meget pres overhovedet - makeup til Vores Amalié - Bruden. Og jeg ankom til hele fattet og rolig Brud. Der med 'hvad sagde jeg'-blik og nik ud mod sol og blå himmel havde alle nerver og frygt for regnvejr under fuld kontrol. Jamen kan man egentlig blive mere heldig? Sommerbryllup. I DK. Med 25 grader og vindstille. Og indrømmet, jeg havde flere kjolekriser i ugerne op til, da ingen af dem bestod vand - eller vindtæt-testen... Men der var fuld sol-spot da 'Ruby Tuesday' startede og Bruden valsede ned af altantrappen og hen ad rød løber til Hendes Simon.
Men med så meget kærlighed - og fri bar - kan man godt gå ret kold sådan en varm søndag aften. Dagen derpå.

Både Min Mutti og Papa og Lillesøs er i dag taget af sted til henholdsvis Italien og USA. Og i morges skulle alle pakke. På samme tid. Efter at Min Lillesøs og jeg incl. Prins Arthur har boet der siden torsdag. Med virkelig meget bagage.
Og så kan det godt være at Huset i Hørning har virkelig mange kvadratmeter. Men hvis man forestiller sig afrejse-scene fra Alene Hjemme 1, så vil det alligevel give et fint indblik i, hvordan det cirka forgik.

Jeg billedspammer. Igen. Åbenbart ved at blive ret fastgroet vane. Men også lidt til ære for Vores Amalié, der ikke har modtaget mine billeder endnu.

Dagens Orgel - Skanderborg Brass Band

Have-vielse

Brudens tale

AAMUK. Vi kom. Spillede. Og sejrede?

Vi vandt. Jamen det kom så meget bag på mig, at jeg gik direkte over i falset-skrig og middel-hysterisk jubeldans i stilletterne, da det blev annonceret. Heldigvis var jeg ikke den eneste. Var faktisk helt band.
Har aldrig gået fra scenen med så underlig fornemmelse efter konkurrencekoncert. Og har aldrig været til præmieoverrækkelse med så meget ro og afklaring om, at vi ikke skulle bunde kolde fadøl af pæn pokal denne gang. Derfor var overraskelsesmomentet også det større.

Og om jeg er dårlig taber? Åh ja. Så meget at holdsport ikke er noget, jeg burde beskæftige mig med. Overhovedet. Men når man er født ind i dynastiet og bandet, så har det aldrig været et rigtigt valg. Besvares, jeg har forsøgt. Både som gymnast og konkurrence-rytter. Men altid vendt tilbage.
Hvorfor? Det er jo her alle mine venner er. Det er her min familie er. Her de første lunken slotsøl blev drukket. Og de første fyre blev fundet. Det er her Nordjyden pludselig kom forbi. Og blev.
Det er jo her mit liv er.

Og nu er det søndag. Med tømmermænd, cola og alt for vågen baby. Og åbenbart også sentimentalisme. Håber det er ok. Fik faktisk mere end 3 fadøl i går jo.

Hvordan jeg har brugt min tid de sidste par dage.

Hvad jeg har lavet? Sådan her den sidste uge, har jeg vist lavet virkelig meget. Faktisk så meget at Prinsen har været så udkørt, at han 2 nætter i træk har snorket igennem fra 21 - 7. I aftes blev idyllen dog kortvarigt afbrudt af gigantisk lorteble. Og kunne kun bearbejdes med lun flaske. Men hey! Jeg aner lys forenden af 'tunnellen af lange skrigende mørke nætter'...

Således har jeg sippet kaffe med Kusine Pia. Iført kæmpe gravid mave (hende) og uendeligt meget utålmodighed (os begge). Er sikker på at min salgstale-for-verden-udenfor-maveskindet til maven havde effekt, for 2 dage senere kom Laurits til verden. Hurtigt og effektivt.
Efter at have prikket til mave, besøgte Prinsen og jeg Michal og Runes lille bitte nye babypige. Og hun var så lille og fin, at jeg nu er akut skruk. Lange nætter eller ej.
Derefter havde Nordjyden og jeg kæresteaften - uden Prins - hvor vi virkelig fik drukket vin holdt i hånd snakket nusset sovet igennem...
Jeg har fundet gård til rimelig pris, tættere på mit liv i Aarhus, med masser af frisk luft - og Nordjyden, der desværre altid har ret i forhold til huskøb, har sagt nej. Nej. NEJ. Og nævnt at jeg skal finde job på fuldtid og mere i løn først. Faktisk svært når hele landet er i krise. Har jeg fundet ud af. Pis også.

Og når jeg om lidt har aet og kysset på Laurits - nu på ydersiden af maven - bygger jeg en rede i stuen og lægger et æg. Gok.

Tænder igen - igen - igen...

Lørdag formiddag. Nordjyden er kørt af sted for at sælge huse, Prinsen snorker i vognen og jeg sipper kaffe og lytter til kloge mennesker i Mads og Monopolet. Og strikker. Og hyggeblogger.

I aften står den på fantastisk 30 års fødselsdag, og jeg har fundet lækker lækker yndlings kjole frem og overvejer sågar stilletter. Og glæder mig. Til cosmopolitans og godt selskab. Og ammehjerne har husket gave, og muligvis også tjek på nylonstrømper uden huller.
Nordjyden frygter til gengæld alenefar tilværelse hele aftenen med Prins, der stadig har selskab af Den Onde Tandalf. Der ikke lader sig skræmme af hverken salte tåre eller flydende panodil. Brugt hele aften på at vugge grædende baby. Med tårer ned af kinderne. På os begge. Og jeg syntes at det er hårdt 3. uge i træk. Og Prinsen er heller ikke fan. Overhovedet. Og jeg håber at han vil vugge og ae mig med lige så meget tålmodighed og kærlighed, når jeg engang bliver gammel. Så lover jeg til gengæld ikke at rive i hår og prikke i øjne.

Tak

Så starter tiden igen, hvor vi forsøger at kombinere baby-og-band. Og hvor der skal findes babypassere til søndage den næste måned. Ikke-spillende Bedsteforældre helt tæt på kunne godt ønskes. Heldigvis har vi gode mennesker omkring os, men nogle gange kan jeg godt høre imaginære suk i den anden ende af sms'en når der sendes 'Vil I lege med Arthur' af sted. Muligvis fordi det stadig kommer bag på mig, at det allerede er nu og i weekenden. Ammehjernen eksisterer stadig. Meget.
Og det er heller ikke sådan, at han bliver sendt rundt mellem forskellige ukendte mennesker hele tiden. Ingen grund til at kontakte hverken Kaare Sand eller sociale myndigheder. Og ved at hans dag bliver en lille fest, når han er ude og føjte. Det er mere planlægningen i det, som nager mig. Og fordi det kan være svært præcist at forklare, hvor meget det betyder for os, at andre vil hjælpe.
For det er en kæmpe hjælp. Virkelig.
En af dem Arthur oftest leger med, er Joey. Og de er altså ret lækre sammen.
Tak.

Nytår - nu med baby

Hov - så forsvandt tiden sørme. Hurtigt og dejligt. Og i masser af godt selskab.
Nordjyden har haft fri, hvilket ikke er sket siden 14 dages barsel. Og Prinsen har kigget med både forvirring og glæde på ham hver dag. Og jeg tænker at en baby på 6 måneder sagtens kan forstå, at vi pludselig har masser af tid og at Nordjyden i et par dage er far-på-fuldtid.
Vi har helt selv-valgt kun haft én fast aftale i kalenderen på strækningen jul-nytår. Og det har været fantastisk ikke at skulle halse frem og tilbage mellem høje forventninger, pligtbesøg og stramme tidsplaner. Især når Min Stærke Nordjyde har arbejde, der har krævet fuld tilstedeværelse og korte fridage.

I aften skal vi hoppe ind i det nye år sammen med 3 andre nye-med-baby-par, der heller ikke er bange for kombi'en baby-og-asti. Og jeg har kammuslinger i køleskabet og går lige om lidt i krig med kæmpe foccaciabrød.
Mangler at finde på urealistiske Nytårsforsætter. Ellers er alt klar.

Helt fantastisk godt Nytår til jer alle. Må det nye år bringe skønne oplevelser og gode ting med sig. Håber I hænger på i det nye år også. Det kunne være så rart.

Kys og kærlighed.

 Prinsen har efterhånden fået lår. Og de er lækre.

Og jeg elsker dem.

 Jeg tog på ferie med overnatning hos Min Mutti og Papa.

Med stort og velassorteret Portvinslager

 Pallietblazer. Min nye bedste ven i garderoben.

Og den skal sidde på mine skuldre i aften.

 December blev måneden, hvor Nordjyden fik vin-app,

der kan afslører om jeg har drukket den dyre vin...uden tilladelse.

 

 Vi har genopdaget Wii i juledagene.

Og Prinsen har fundet ny ting, som endnu ikke er gennemgnasket.

 Det, jeg mangler at købe...

SBBrætspil - hvor svært kan det lige være..?

Jeg gider ikke al det påtvungne 'nu-skal-vi-være-sjove-underholdning', der florerer rundt omkring. Og jeg er gang på gang udvandret når festens 'sjove-og-kreative-dame' starter sætning 'nu deler vi os i grupper...'. Og finder på noget sjovt og underholdne på 30 minutter. At sætte i gang. Christ!

Men i aften er det Bandets julefrokost-aften. Efter urimeligt koldt julemandsvækningsspil.
Og jeg har fremprodceret et Brætspil home-made-style. Og det holder altså. 1000%. At det var noget mere krævende end jeg lige havde forstilt mig. Og kom til at koste indkøb at laminerings maskine (hurra for internet og dag til dag levering), betyder ikke det store. For jeg ved, at de vil sætte pris på det. Med stavefejl og det hele. Med Prinsen som tæt samarbejdspartner, kan selv office-stavekontrol nemlig kæmpe forgæves.

Vi medbringer Prinsen i aften. Og krydser fingre for at han er i humør til selskabeligt samvær og hyggelig pludren. Mens vi sipper iskold asti og roser opfindsomme spørgsmål til Brætspillet.

Søndagsdåb

Så blev akustikken tjekket alvorligt igennem i Alderslyst Kirke. Og jeg fandt ud af, at det stresser overraskende lidt at have skrigende baby i de omgivelser. For vores præst er ret cool på det område. Så Prinsen skreg sig igennem halvdelen af Gudstjenesten og snorkede sig igennem resten. Og min arm sov sammen med ham. Men turde på ingen måde rykke rundt på hverken ham, arm eller - endnu vildere - række ham over til Nordjyden. Man må ikke prikke til sovende baby.

Han blev døbt i hvidt kjolesæt med skærf og hele baduljen. Og body med kalvekrøs og butterfly. Bum! Ikke så meget blonde-nips-kjole-sløjfe-hejs. Og han var lækker. Også med virkelig høj lydvolumen.

Dåb

Så blev det lørdag. Og dagen før Prinsen skal døbes. Det ene hold bedsteforældre har været i aktion som deres Alteregos - Den Rene Tornado og Den Løsningsorienterede Tømre. Og jeg har forsøgt ikke at stå i vejen. Det er godt med forældre, der er indehavere af virklig mange stole og dejlig lange borde. Og en stor trailer. Og bil med træk. (og også virkelig mange lilla duge, der følger med, nu hvor jeg ikke ejer en eneste - endnu) Og nu er vi klar. Måske.
Hvad skal man huske sådan en dag?
Udover at blive nogenlunde enige om Navnet selvfølgelig...
Vi har bestilt brunch-til-afhentning og Skønne Camilla kreere både macarones og muffins. De invaderer al køleskabes plads lige om lidt. Og man bliver heldigvis slet ikke fristet af så meget sukker og koncentrerede kalorier pakket pænt ind. Overhovedet. Heldigt.
Hvid smoking til Prins Arthur er også ordnet. Og vores tøj er vist nok også rent. Overvejer sko-krise.

Prinsen har sovet sig igennem det meste af dagen. Dejligt for ham. Og dejligt for os. Sådan går det nemlig når man som baby beslutter sig for at holde fest hele aftenen. Med skrig og tårer.
Min Stærke Nordjyde har lige hentet ham ind. Helt væk og snorkende. Det er hårdt at være baby dagen derpå. Håber han er gladere i morgen.

Men altså - tror faktisk at vi er klar.

Træt 2.0

Arghh. Vidste godt at Prinsen har haft en blandet weekend, og derfor måske ville skeje en anelse ud her i nat. Men altså. Var oppe hver 2. time. Og var vågen resten af tiden. Christ. Sendte Ulla ud med barnevogn for at lufte og finde ny og frostklar energi. Har faket den friske energi med dampende varm kaffe. Det tæller også på en mandag. Men morgenluften virkede. Er faktisk ok klar nu. Og har sat en vask over. Emmer af overskud - og kaffeånde.

Prins Arthur har været passet. Både lørdag og søndag. Ikke om natten dog. Ingen vil passe natteravns-baby på det tidspunkt. Forstår dem godt. Heldigvis kender vi kun gode mennesker til babypasning. Så det har klart været hårdest for hans mor. Mig. Har siddet apatisk og meget tæt med lille varm krop, mens tårer har trillet ned af kinderne begge aftner. Har haft brug for 'hud mod hud' og næsten ønsket at der ville komme en lorte-ble. Prinsen har til gengæld haft en fest begge dage med masser af kærlighed. Og tid. Og ro og regelmæssighed. Og hans forældre har kunnet koncentrere sig om noder.

 

I dag blev også officielt dagen, hvor vinterjakken vågnede fra sommerhi. Har stædigt holdt fast i, at vinter først kommer om laaaang tid. Jeg tabte. Vinter er her nu. Og jeg hader at fryse. Og elsker min frakke. Ulla var også glad for den.

 



Zumba 2.0

Forresten var jeg jo til zumba. Og helt ærligt. Det er jo fjollet. Min helt igennem utrænede krop, der har afveget fra fysisk udfoldelse det sidste 3/4 år, kunne uden problemer følge med. Selv med bækkenløsning. Og dagen efter var det intet at mærke. Overhovedet. Det vil jeg gerne kunne efter så lang en træningspause. Ikke en eneste lille muskelømhed var at spore. Så zumba er streget fra listen. Min Lillesøs er derimod blevet aerobic instruktør. Måske mit bækken tillader mig at prøve. Iført stram stram trikot med g-strengs popo og benvarmere selvfølgelig. Tror det bliver en succes. Håber hun har lavet en serie til 'Fame'. Dét gad jeg gerne.

Mamaernes Gruppe

Prinsen har i dag ligget i tæt symbiose med Johannes. Og erfaret at andre drengebabyer også kan hive i hår. Og holde fast. Måske meget god erfaring af gøre sig tidligt.

Sådan en mødregruppe er faktisk en ret farlig konstellation. Jeg ved ikke, hvem der fandt på konceptet. Men ærlig talt. At sætte 5 hormonelle førstegangs mødre sammen. Og tilføje skrigende babyer som stressfaktor. Det ser på papiret usædvanligt dumt ud. Alle ved at hunkøn i grupper - endda uden hormoner - er lidt af en satsning.
Men for en gang skyld fejler teorien. For i praksis virker det upåklageligt. Og heldigvis er min gruppe ret fredelig. Og rar. Og hyggelig. Med masser af kaffe og kærlighed. Kan man forlange mere?

Mandag

Så gik Prinsen kold! Godt nok på maven og derfor både vældig farligt og vældig forkert i følge Sundhedsstyrelsen. Men bæstet har været vågen siden kl 6 i morges. Så jeg tager chancen og snupper en kop mokka. Stærk med rigeligt mælk. Vigtigt.

Har haft besøg af Jeanette-mor og William i dag. Sådan en stor baby på 6 måneder. Der kan holde hovedet selv. Og sidde. Og give de skeløjede ugler sådan en omgang, at de nok ikke bliver sig selv lige foreløbigt. Kan godt se at Prinsen har et stykke vej endnu. Til gengæld kan han få fat i ting. Og holde fast. Også i Williams hår. Babyer har også humor.
Jeanettes besøg er bevis på at det aldrig er for sent at genoptage gamle venskaber. Også selvom de måske blev afsluttet lidt bittert og forkert.
Jeg elsker at facebook fortalte mig, at hendes kæreste var blevet far. Og at jeg turde skrive tillykke med fare for at det ikke var hende, der var blevet mor. Det var det. Heldigvis.
Det var Jeanette jeg sad hos hele dagen inden vandet gik samme aften og kaffede og kagede den. Og vi var enige om, at jeg bestemt lignede én der var mere end klar til at føde. Iført 25 plus kilo, blomstrede haremsbukser og klipklappere. Med 1 måned til termin. Jeg var SÅ klar.

Nu skal Jeanette bare på facebook. Det er imod hendes principper, da mediet jo kun er til for at snage i andres liv. Præcist derfor syntes jeg, at hun skal joine klubben. Vi ses nemlig for sjældent i virkelig live. Så er cyberspace jo så belejligt og nemt.
Det kan også være at hun mere er en Instagram-pige? I så fald skal hun anskaffe  iPhone. Den bliver hun også glad for. Der er jeg forresten også @solespoint.