Send mindre hoste og mere søvn. I nævnte rækkefølge

Er i undtagelsestilstand. Hele kroppen. Alles.

Prinsen hoster nu på 3. døgn med pibende vejrtrækning og små bange øjne. Han er også træt. Og jeg syntes ærlig talt ikke at det er fair, at så små mennesker skal igennem sådan en tur. Og det sker oftere end vi bryder os om. Nordjyden og jeg har ligget og lyttet på alt for besværet vejrtrækning. Og har virkelig mange gange måtte løfte 10 kg træt træt træt baby op. Og ae og love at det hele er ok (løgn) og at han ikke ska være bange (det er kun os der må være det). Vi har ventet på Vagtlæge i helt mørke og sene nattetimer, og han har puttet sig helt tæt ind til stærke nordjyske skuldrer. Vi savner vinter med de frostklare morgentimer, hvor han kunne puttes i voksi og få kølet hele systemet ned.
I stedet serveres der lumre, søvnløse nætter. Med Prinsen der kalder på No-Ne og en mor der ønsker sig tilbage på barsel. Og mulighed for at indhente søvn.
Heldigvis kunne Nordjyden arbejde hjemmefra indtil jeg fik fri.
Vi er et godt team.

Så da Morgen-alterego Ulla stirrede tilbage på mig i spejlet i morges, kunne jeg knap se ud af øjnene. Uholdbart når man skal cykle gennem det halve Silkeborg kl 6:00. På damecykel med halvflade dæk og flet cykelkurv med visne plastikblomster.

Godt offentlig kaffe er så stærkt.

Er det kun mig, der her sker for? Tit. Alt for tit.

Mig: Hej. Jeg ringede i går angående 7000kr der er sat forkert ind. De skal overføres til en anden konto end den jeg fik oplyst. Og de er ikke kommet tilbage. Hvad gør jeg nu?
I den anden ende: Altså du har overført 7000 kr til Ribhouse konto og skal have dem tilbage?
Mig: Nej, de er til dagplejen. Men er overført forkert.
I.d.a.e: Til Ribhouse?
Mig: Nej til en konto der åbenbart stadig eksistere. Og nu har de fået de penge dagplejen skulle have. Kan vi ikke få de tilbage igen?
.... Har jeg ikke ringet til Handelsbanken?
I.d.a.e: Det her er Ribhouse. I Silkeborg.
Mig: Fuck. Så forstår jeg godt at du ikke fatter noget som helst af det jeg lirer af. Undskyld.
Ribhouse: Ja jeg vil frygtelig gerne hjælpe, men prøv lige et andet nummer først. Du kan altid ringe tilbage, så guider jeg dig.
Mig: Tak....(pispispispispispisPIS)




Mig: Hej må jeg snakke med Lisbeht?
I den anden ende: ?...jah...
Mig: Hej Lisbeht, det er mig, Lone. Hende der har boet inde ved siden af. Joan og Niels' datter.
Lisbeht: Ja?... Altså. Jeg er faktisk ikke med...
Mig: Inde i nummer 8. Bor du ikke på Risvangen 6?
Lisbeth: Nej...
Mig: Ok forkert nummer. Jeg prøver noget andet...
Lisbeth:...lyder som god plan

Tis

Scenariet, som kun forældre med drengebørn oplever, må være episoden med den 2 meter høje tis-stråle.
Og da jeg nåede bryggers - i løb - efter skrig fra først Nordjyde (SOS SOS hjæææælp) og derefter Prins (skrigskrigskrigskrigskrig), var den der igen. Havde ramt loft, gulv, væg, rent tøj, Nordjyden, egne øjne, hår - alt. Og tis svier ret meget i små sarte babyøjne.
Og nogle gange er nemmeste løsning - og eneste overskuelige plan - at nøgne baby og spule ham. Derfor stod lille, bleg og nøgen Prins med tårer i øjenkrog og stirrede på lunt regnvejr. Og han fandt sig i vand i hår, forsøgte at spise badeforhæng og og de små fingre legede med vandstråle. Og det var lidt svært ikke at grine. For hold nu op han er lækker. Også med tis i håret.