Nu er jeg klar. Eller hvordan man godt kan mangle tid i en helt almindelig hverdag

...Og træk vejret. Og så er det ikke engang mig der skal giftes. Men har haft så travlt hele ugen, at jeg stadigvæk har løse ender hængende. Og noder der skal findes. Inden i morgen. Hvor dejlige dejlige Camilla Mor skal giftes med Hendes John.
Og selvom Min Stærke Nordjyde har haft tæt og intens mand-til-mand tid med Prinsen hele ugen, så har det underligt nok ikke givet mere tid til at nå noget. Ingenting. Til gengæld har vasketøj overraskende nok ikke lagt sig selv sammen, gulvet har ignoreret at gå i bad og græsset er mere langhåret end Prinsens page. Og når man har Svigermor Kirstens kærlige - men ærlige - ord om at vi burde bo i rækkehus uden have, hængende over hovedet, så kan præstationsangsten godt komme snigende. For ja, det er faktisk hårdt at komme tilbage på arbejde, stadig at have Nordjyde der arbejder meget, stadig gerne ville øve ordentligt, stadig gerne ville have rent tøj, stadig....digt selv videre.
Men jeg har fået tid forærende. Nu. Nordjyden har lagt snorkende Prins i seng og er startet på at tæske opvask. Derfor er alle at-gøre punkter nu streget fra obligatorisk liste. Jeg nåede det. Må solen så gerne være gavmild i morgen. Kjolekrise er nemlig aflyst og hurtig beslutning taget. Og den er ikke klar på kolde vinde. Umuligt at festryge med 50 sek/m stormende i skørterne. Og umuligt at sippe asti fra flaske og kigge på stjerner med Verdens Dejligste Nordjyde, hvis man ryster som 90 årig med Parkinson.

Kom frisk, lørdag. Jeg er klar.

I'm back!

Hej.

Vi lever endnu.

Og er kommet hjem igen.
Og er trætte.
Og har haft en fantastisk uge.
Prinsen lagde ellers ret fint fra land, da han skreg sig fra Kolding til Hamborg. Og fra Hamborg til Italien. Men derfra steg vores succesrate med så mange point pr time at jeg umuligt kan finde negative vendinger at bruge. Mission '1 årig i telt' gennemført.
Min Papa og Mutti tog morgentjans - hver morgen - og vi har således kunnet sove nogenlunde uforstyrret til kl 7. Prinsen har med 'grrrrr' og armene over hovedet styrtet af sted med Nordjyden i fingrene. Og jagtet lyshåret pige-joggere og teenagere med fodbolde. Han har forholdt sig skeptisk til Italienske Mama'er og slugt den ene kugle is efter den anden. Og kl 20 er han væltet omkuld.
Jeg har drukket flere cocktails i denne ene uge, end jeg har gjort det sidste år. Og jeg fik Strand-dag helt for mig selv, så jeg kunne stege uden at have sandet str 21 dansende hen over maven. Og jeg har fået læst en hel bog. Næsten.
Nordjyden og jeg har haft Kæreste-aften og tilfældigt endt midt i ret stort beach party. Og jeg blev pludselig glad for eget kup på italiensk marked, og passede derfor fint ind i mængden i let og luftig sommerdress. Der var både Mojitos og Cosmopolitans. Og Stærke Nordjyske Arme og masser af kærlighed.
Har haft helt vildt nem og  antistresset ferie med virkelig eksemplarisk Prins. Det tør vi godt igen. Gerne snart. Også i telt.

Nordjyden havde åbenbart ikke helt hørt hvor vi skulle hen. Og regnede derfor med at det var noget med en standard campingplads. Med 2 gynger og en lille pool. Heldigvis vidste jeg bedre. Det er faktisk mellemstor by. Camping-style. Den er lige her, hvis I får lyst.

Nordjyden ledte efter bil, mens jeg ledte efter bagage. Fandt alt.

Bryllup for Vores Amalié og Hendes Simon. Og en lille hvin af glæde over at vi drager til Italien lige om lidt

Er kørt over. Fuldstændig.
Har været til bryllup. I det mest fantastiske vejr og med de mest fantastiske mennesker. Min opgave på selve dagen var - uden så meget pres overhovedet - makeup til Vores Amalié - Bruden. Og jeg ankom til hele fattet og rolig Brud. Der med 'hvad sagde jeg'-blik og nik ud mod sol og blå himmel havde alle nerver og frygt for regnvejr under fuld kontrol. Jamen kan man egentlig blive mere heldig? Sommerbryllup. I DK. Med 25 grader og vindstille. Og indrømmet, jeg havde flere kjolekriser i ugerne op til, da ingen af dem bestod vand - eller vindtæt-testen... Men der var fuld sol-spot da 'Ruby Tuesday' startede og Bruden valsede ned af altantrappen og hen ad rød løber til Hendes Simon.
Men med så meget kærlighed - og fri bar - kan man godt gå ret kold sådan en varm søndag aften. Dagen derpå.

Både Min Mutti og Papa og Lillesøs er i dag taget af sted til henholdsvis Italien og USA. Og i morges skulle alle pakke. På samme tid. Efter at Min Lillesøs og jeg incl. Prins Arthur har boet der siden torsdag. Med virkelig meget bagage.
Og så kan det godt være at Huset i Hørning har virkelig mange kvadratmeter. Men hvis man forestiller sig afrejse-scene fra Alene Hjemme 1, så vil det alligevel give et fint indblik i, hvordan det cirka forgik.

Jeg billedspammer. Igen. Åbenbart ved at blive ret fastgroet vane. Men også lidt til ære for Vores Amalié, der ikke har modtaget mine billeder endnu.

Dagens Orgel - Skanderborg Brass Band

Have-vielse

Brudens tale

At savne

Min Morfra bliver 84 år i dag.
Til hans 80 års fødselsdag skrev jeg et brev til ham. Da jeg skrev det, vidste jeg ikke at det ville blive sidste gang jeg rigtig kunne fortælle ham noget.
Mit brev lød sådan her:

Søde Morfar.

Jeg kunne ikke finde på en gave, som jeg helt syntes passer til dig, så jeg valgte at skrive et brev til dig i stedet for. Så kan du tage det frem og læse igen og igen.

Egentligt syntes jeg, at håndskrevne breve er mere personlige, men jeg tror du har lettere ved at læse det her, end den kladde jeg først lavede. Den blev lidt rodet.

Jeg vil bare gerne fortælle dig, at du er helt fantastik og at jeg elsker dig.

Det er dig der har lært mig at fiske, at bygge huler i meget høje træer og at cykle uden hænder. Vi har gravet i jorden, gået lange ture i skoven og lyttet på fugle.

Med dig har jeg været på fantastiske eventyre i fjerne lande omme i baghaven, vi har fanget vilde heste og sovet under åben himmel i ørknen.

Sammen har vi sat mormors tålmodighed på prøve, men hun har tilgivet os hver gang.

Og jeg har sat utrolig stor pris på det hele!

Jeg ved godt, at ingen af de andre børnebørn har oplevet det samme med dig, som jeg har, og jeg føler mig sindssyg heldig over at have haft alle de fantastiske timer i dit selskab.

Tillykke med fødselsdagen.

Kærlig hilsen Lone

2 uger senere døde han. Og jeg holdt ham i hånden i dagene inden. Tænk hvis jeg havde glemt at fortælle alt det jeg elskede ved ham.

Min Morfar var - foruden Min Papa - den eneste rigtigt mand i mit liv meget længe.

 

Gynge-tur-retur

Har brugt formiddagen - forgæves - på at lede efter gynge til Prinsen. Pakkede snotnæse, falsk strubehoste og Prinsen i den lille pinke, og var sikker på at Silvan kunne leverer varen. Herefter gik turen til Legekæden, jem og fix, Harald Nyborg og til sidst jysk. Kunne på ingen måder opdrive noget der tilnærmelsesvis kunne bruges. Og da alle på matriklen har været oppe siden 5 og derfor har haft fuld glæde af falsk strubehoste - igen - syntes jeg ærlig talt, at vi godt kunne bruge lidt medgang. Åbenbart bare ikke på gynge-fronten. Og det tog så hårdt på Prinsen, der også har prøvesmagt alt i plastik i Legekæden, at han nu er helt væk. Med elefanthue trukket helt ned over de små øjne og tørre 11-taller.

Den falske strubehoste afskyr kølige omgivelser, og Prinsen sover bedst udenfor. Også om natten - hvilket vi dog endnu ikke har gjort i praksis. Så ingen Kaare Sand og De Onde Mødre. Endnu. Men derfor har man de sidste par morgnen, før kl 6, kunnet se meget trætte forældre rulle op og ned af Ege Allé med hostende Prins pakket godt ind i dyne og striktrøjer. Men det virker. Og vi har med succes fået sovende baby, der hverken hoster med tårer i øjnene eller hiver efter vejret. Og har også selv kunnet krybe ned under lun dyne igen. Med babyalarm og håb om lidt sammenhængende søvn.

jeg-går-til-mo-to-rik

Min Lillesøs kan lave test, der fortæller om Prinsen er motorisk alderssvarende. Ved godt at han selv er ret ligeglad. Og bare glad hopper derudaf med med høje hvin og savl alle vegne. Men mit konkurrencegen og jeg syntes det er spændende. Ikke på den frygtelige realiser-mine-drømme-for-mig-mor-måden. Mere på jeg-syntes-du-er-verdens-dygtigste-baby-måden. For jeg kan jo godt se at han er ok langt. Og er overhovedet ikke bekymret for hverken underudvikling eller at han aldrig kommer til at gå. Er måske mere bekymret for interiøret på matriklen, da 8 måneders baby er begyndt at hive sig op af alt. Deriblandt mine strikkede strømpefødder, der oftest resultere i tilbagefald på blerøv med sok i de fedtede babyhænder. Men han er stædig, og lige meget hvor stramme mine jeans er, kan han borer skarpe babyklør i og rejse sig. Og når vi går rundt på bare fødder og fast greb i mine fingre, styrter han skræmmende målbevidst imod alt det jeg har svoret aldrig at fjerne fra gulv, bare fordi der er flyttet baby ind. Shit. Overvejer kraftigt holdningsændring. Og mine store keramik vaser krydser striber for at jeg når det i tide.

Men på torsdag skal vi nippe tapas og teste baby. Og jeg må gerne lokke med både iPad og andet. Bare ikke hænder. Så vi øver. Fra nu af. På den ikke-skingrende-gale-mor-måde. Og Prins Arthur elsker sin Moster Karen. Og han glæder sig til at blive prikket og løftet og vendt og drejet og kastet og rost. Og til at pille i alle fritgående ledninger. Torsdag kan bare komme an.

Ahhh vinmenuen er genvalgt.

Min Stærke Nordjyde havde fødselsdag i går. Og jeg havde sikret pasning af Prins Arthur og inviteret på Gastronomisk Institut. Så imens Yndlings Marie øvede sig i kunsten at pacificere Træt Baby, fik vi præsenteret syndig lækker 3 retters med endnu mere syndig vinmenu. Halleluja. Var faktisk så godt, at jeg havde seriøse problemer undervejs med helt at administrere så meget vin. Har trods alt være både gravid, ammet og har omgangskreds der ikke bunder procenter så ofte længere. Altså var jeg hende der skulle koncentrere sig for at gå pænt - og lige - i stiletter til toilettet. Blære bliver nemlig hverken større eller mere tolerant af at føde. Desværre.
Men havde virkelig skøn aften. Bare os to. Uden at skulle samle ting op fra gulvet og uden at skulle mase egen mad til ukendelighed, så Baby Med Få Tænder kan smage.
Det skal vi igen. Snart. Håber jeg.

Og ingen af os har sovet ordentligt. Krop har fordøjet. Både foie gras og vin. Herligt. 

Rigtige mænd i mit hus, tak.

Har snakket jobsøgning og annoncer med Min Stærke Nordjyde. Fordi det er noget han ved noget om. Og har en mening om. Og som han sad der med hænderne foldet bag nakken, godt tilbagelænet og med opsmøget skjorteærmer, blev han lige 30 procent mere klog og mandig og hot og min. Og hvor er jeg heldig at have en partner in crime, der er mand nok til at sige når mine indfald mere er dårlige påfund end geniale ideer. Og i går sad han der og var lækker og slyngede om sig med ord som 'business minded' og 'værdiskabende' og jeg følte mig både belært og klogere bagefter.
Og forelsket.
Jeg er nemt købt når rigtige mænd folder sig ud og viser vigtig viden.
Til forskel fra mænd der spytter om sig med ligegyldig info. Kæmpe turn off.

7 måneder - nu i sort/hvid

Har taget månedsbilleder af Prinsen. Egentligt ville jeg have lavet dem på en helt anden og mere spændende måde. Men var i så meget chok over at være blevet nogens mor, at jeg ikke kunne tænkte kreativt nok dengang. Og de skal jo ligesom være ens. Havde jeg drømt om. Noget med idyl og lammeskind. Skete ikke. Overhovedet.

Men nu er han blevet så stor, at han fint interagerer og syntes det hele er en fest. De er stadig ikke hverken ens, eller som jeg havde drømt om. Men er ikke fotograf. Eller AD'er med vilde værktøjer.

 

Kan nu stadig godt lide ham. Både i sort/hvid og levende live.



 

 

Man skal være 3 om en baby

Jeg er faktisk i tvivl om, hvordan vi havde klaret natten mellem lørdag og søndag, hvis ikke Min Lillesøs havde været her.
Lørdag middag kick startede Min Stærke Nordjyde 1½ døgns omgangssyge-mareridt. Jesus altså. Og indrømmet. Til at starte med var jeg sikker på, at det var noget, som kun ville gå ud over ham. 6 timer senere sad jeg så med lille Prins, der hverken ville sove eller spise. Men som pludselig sendte kaskade af opkast ud over alt. I store lårfede stråler. Og Min Lillesøs fik ham, i strakt arm, transporteret ud på pusleplads. Og der sad han så. Med tårer i øjnene, smurt fuldstændig ind i orange masse og hiksede og kiggede forskrækket på os. Ærlig talt ikke fair at babyer skal blive så dårlige. Og han pev og ville holdes om. Og jeg ville rigtig gerne give kærlighed - når han liiiige havde fået ny og ren body.

Men så ved man godt hvad der venter.
Lidt efter måtte jeg løbe force majeure mod wc kumme med hoved forrest. Og der var jeg at finde de næste 24 timer. Og så er det altså svært at passe baby samtidig. Især når den skal holdes lodret for ikke at blive kvalt i eget opkast.
Så Min Lillesøs sad det meste af natten med Prinsen savlende ind til sig. Uden at blinke eller med antydning af irritation. Bare ren kærlighed og overskud. Jeg udstyrede hende med bunker af stofbleer og så smed hun mig ellers i seng. Hvilket i praksis betød at jeg nu løb på strækningen seng-wc i stedet for sofa-wc. Og jeg fik hurtigt genopfrisket hvordan de 8 måneder med Prinsen-in-the-making havde været. Og har konkluderet at vi ikke skal overveje en 2'er førend Prinsen er nogenlunde selvkørende. Alt andet er uoverskueligt. Var overhovedet ikke klar til at være nogens mor. Nordjyden blev heldigvis frisk nok til at lave baby-vagtskifte i de tidlige morgentimer, så Min Lillesøs ikke skulle sidde hele natten.
Til gengæld skaffede hun morgenmad, som jeg efterfølgende kastede op igen. Og Nordjyden forsøgte pænt at forklare, at jeg ikke var i stand til at gennemføre stor nytårskoncert om 2 timer. Imens jeg - med hoved i wc-kumme - insisterede på at jeg 'bare lige skulle have lidt tid....' Det skulle jeg også. Sådan rundt regnet 12 timer mere. Og sådan skete det at jeg tilbragte hele søndag i tæt symbiose med wc, i mens Nordjyden passede sløj og pylret Prins og vaskede og vaskede og vaskede tøj, stofbleer, viskestykker og alt anden som ikke undslap berøring med gylp (Prinsens), opkast (Nordjydens, Prinsens, mit) og lortebleer (Prinsens).
Og nu sover Prinsen og jeg sidder i stue, der på 1 døgn har taget forvandling fra almindeligt kaos til uoverskueligt rum med semi-svag lugt af syg og alt alt alt for mange glas, brugte stofbleer, vasketøj, tallerkner med rester og gylpede bodyer.

Hvem ringer man egentligt til, når alt det her skal væk? ISS?

Tis

Scenariet, som kun forældre med drengebørn oplever, må være episoden med den 2 meter høje tis-stråle.
Og da jeg nåede bryggers - i løb - efter skrig fra først Nordjyde (SOS SOS hjæææælp) og derefter Prins (skrigskrigskrigskrigskrig), var den der igen. Havde ramt loft, gulv, væg, rent tøj, Nordjyden, egne øjne, hår - alt. Og tis svier ret meget i små sarte babyøjne.
Og nogle gange er nemmeste løsning - og eneste overskuelige plan - at nøgne baby og spule ham. Derfor stod lille, bleg og nøgen Prins med tårer i øjenkrog og stirrede på lunt regnvejr. Og han fandt sig i vand i hår, forsøgte at spise badeforhæng og og de små fingre legede med vandstråle. Og det var lidt svært ikke at grine. For hold nu op han er lækker. Også med tis i håret.

Halvårskrise - må man gerne have det? Bare lidt?

Har halvårskrise med Prins Arthur. Eller - Prinsen har ikke. Overhovedet. Han har en fest. Og ved heller ikke om krise er betegnelse man må bruge. Men jeg har det. Krise. Big time. På Kravler-på-væggene-måde. Og når trængen til at skrige - bare lidt - ned i pude bliver for overvældende, må der opsøges mere tempofyldte og spændingsmættede hverdagssituationer. I hvert fald for en enkelt dag eller tre.Heldigvis er både jeg og Prinsen ret nemme at imponere.

Så havde arrangeret date med Min Papa. Og han var ikke sen til at foreslå tur til Aarhus, der involverede både sandwich, kaffe og strøgtur. Havde svært ved at tørre smil af træt ansigt. Semi-urban-input er tiltrængt. Meget. Og jeg savner byen. Meget. Og savner Sigfreds kaffe. Og de savner helt sikkert også mindst 30 procent af deres omsætning...


Prinsen stor-charmede og dimsede med både teske og sugerør. Og savlede af glæde over lys i loftet og farver på gulvet. Og undlod at gylpe og lave lorteble. Og vi fik skoldhed kaffe. Og en morfar fik jublende babykærlighed, mens træt mor fik trukket vejret.

Den tøede op. Men det tog tid. Heldigvis er sådan en Alto både stabil og startsikker. Selv under 20 cm sne.

Unoder på mit bord.

Sådan! Har indtil videre nået at træne (gulvøvelser for begyndere), at støvsuge, at være i bad - og nyde det, at fremproducere lækker morgenmad (med hytteost, der udløb den 26.12...), og at sidde med varm balje kaffe. Skulle nu være nogenlunde klar til horn-mappe-node-sorterings-mareridt. I Horngruppe hedder det 'vores' og 'fælles' .Og Min Lillesøs og jeg er virkelig blevet en symbiose af nodedeling. Hvilket var vældig sødt da vi var 10 - nu er det mere en udfordring. Og mens Vores Amalié har været i Østrig for at blive klog og god til tysk, har vi delt, erstattet og rykket rundt så meget at det er blevet én stor bunke. Af kaos. Og den bunke har jeg vundet. Bestemte Min Lillesøs.
Og Vores Amalié kommer snart hjem. Og vi savner hende. Så selvfølgelig kan vi godt selv ordne de noder, der ellers er hendes speciale. Uønsket muligvis. Men hendes.
Og det kræver altså kaffe. Helt præcist 3 stk espresso i Tassimo'en I én kop.

Vores Amalié skal giftes til sommer med Hendes Simon. Det bliver en fest. Og vi glæder os. Min Lillesøs og jeg har adopteret hende for år tilbage. Og vi går sjældent nogen steder uden hende. Og skal én af os assistere andre bands - kommer vi alle 3. En slags 3-1...Man er aldrig alene.

Til Nordjydens og mit bryllup trumfede Amalié og Lillesøs samtlige andre indslag og tog prisen for absolut bedste. Så. Det bliver svært at lave bare nogenlunde efterfølger. Men vi er i gang. Og det bliver godt. Og hun kan godt glæde sig.

Det er Vores Amalié i midten. Med Min Lillesøs til vestre og mig i hvidt.

6 måneder - siden hvornår er al den tid forsvundet?

Prins Arthur blev 6 måneder i går. Farvel til lille fine baby - hej til ret stor dreng.
Men helt ærlig. 6 måneder. Et helt halvt år. Puha.

Har spurgt Den Stærke Nordjyde om vi skal lave én til. Bare nu hvor vi ligesom er i gang. Og ikke får søvn. Men kan skifte bleer i OL-værdigt tempo. Og ikke kan huske hvordan det der voksen-tid egentligt fungerer. Men kan hvæse 'Elefantens Vuggevise' igennem sammenbidte tænder og med de sorteste rander under øjnene.
- Det skulle vi ikke. Overhovedet. Slet ikke faktisk.

Grrrr

Samtale hørt inde fra stuen.
Nordjyden: 'Du er en farlig baby. En lille dræber.'
Prins Arthur: 'grrrrrr....savlspytboblesavl...grrrrgrrr'
Nordjyden: 'Med tænder som barberblade....'
Prins Arthur: 'GGRRRRRR...savlsavlsavle..kradse-riv-i-skæg'

...' og klør som samuraisværd!'

Nytår - nu med baby

Hov - så forsvandt tiden sørme. Hurtigt og dejligt. Og i masser af godt selskab.
Nordjyden har haft fri, hvilket ikke er sket siden 14 dages barsel. Og Prinsen har kigget med både forvirring og glæde på ham hver dag. Og jeg tænker at en baby på 6 måneder sagtens kan forstå, at vi pludselig har masser af tid og at Nordjyden i et par dage er far-på-fuldtid.
Vi har helt selv-valgt kun haft én fast aftale i kalenderen på strækningen jul-nytår. Og det har været fantastisk ikke at skulle halse frem og tilbage mellem høje forventninger, pligtbesøg og stramme tidsplaner. Især når Min Stærke Nordjyde har arbejde, der har krævet fuld tilstedeværelse og korte fridage.

I aften skal vi hoppe ind i det nye år sammen med 3 andre nye-med-baby-par, der heller ikke er bange for kombi'en baby-og-asti. Og jeg har kammuslinger i køleskabet og går lige om lidt i krig med kæmpe foccaciabrød.
Mangler at finde på urealistiske Nytårsforsætter. Ellers er alt klar.

Helt fantastisk godt Nytår til jer alle. Må det nye år bringe skønne oplevelser og gode ting med sig. Håber I hænger på i det nye år også. Det kunne være så rart.

Kys og kærlighed.

 Prinsen har efterhånden fået lår. Og de er lækre.

Og jeg elsker dem.

 Jeg tog på ferie med overnatning hos Min Mutti og Papa.

Med stort og velassorteret Portvinslager

 Pallietblazer. Min nye bedste ven i garderoben.

Og den skal sidde på mine skuldre i aften.

 December blev måneden, hvor Nordjyden fik vin-app,

der kan afslører om jeg har drukket den dyre vin...uden tilladelse.

 

 Vi har genopdaget Wii i juledagene.

Og Prinsen har fundet ny ting, som endnu ikke er gennemgnasket.

 Det, jeg mangler at købe...

God jul

Er altså svært godt tilfreds med, at jeg spillede koncert i den Gamle By i går. Og ikke skal af sted igen i dag. Min Stærke Nordjyde er til gengæld draget ud i stormen. Iført skitøj og mine vanter. Og med håb om at ventilerne ikke fryser fast.

I mens har jeg haft selskab af vågen baby, der for en gangs skyld ikke syntes at formiddagslur var noget. Så han kom med i Rema. Straf eller belønning? I hvert fald kom det bag på mig at datoen siger 23. Og at jeg ikke har fået købt ind til noget. Overhovedet. Vi manglede sågar bleer. Typisk. Har dog helt tjek på julegaver.

Om lidt kommer Min Marie. Med julehumør og hækleting og hygge og - julegave! Og Tassimo'en serverer thai-latte. Og jeg skal nyde, at hun stadig er her hos mig i Silkeborg og endnu ikke er stukket af til København.

Og i morgen er det jul. Med Prinsen, der tappert hoster videre, men ellers både salver og hviner og klukler og - næsten - kravler. Og med Nordjyden der er flottere og klogere og mere tålmodig end nogensinde før og meget mere far end jeg havde turdet drømme om.
Og med mere kærlighed end jeg næsten kan rumme...

Glædelig jul og masser af kærlighed til jer alle sammen.

Bryllupsrejse

For et år siden var Min Stærke Nordjyde og jeg på bryllupsrejse. Til Thailand. Det var en helt fantastisk dejlig ferie, med virkelig meget sol og storsmilende thai'er.
Jeg var i 7. uge da flyet lettede fra Kastrup. Ugen forinden havde jeg stået med rystende hænder og stirret mig helt skeløjet på røde streger. Og været til aftenmøde, uden at kunne tænke 2 sammenhængende tanker. Og i hvert fald ikke bidrage til hverken løsningsforslag eller fornuftig samtale. Jeg skulle nemlig hjem og overraske én, der endnu ikke vidste at han skulle være nogens far.

Flyveturen blev starten på 7 måneders permanent kvalme. Og et større planlægningsarbejde i, hvordan mad, søvn og samvær med wc-kumme kunne forenes.

Vores hotel var lille bitte og hyggeligt på den ikke-turistede måde. I Phuket. Lige ned til Agent 007-lignende strand og masser af gadesælgere. Og jeg forsøgte at nyde det hele. Og Nordjyden forsøgte at finde præcis dét jeg havde lyst til, og at sikre at der altid var noget med pasta på menukortet. Når jeg mest hungrede efter rugbrød med leverpostej og mayonnaise, kan Thailand godt være noget af en udfordring. Nu - 1 år senere - skal jeg stadig trække vejret virkelig dybt for at gå ind i Asiatisk Butik med madvare. Og vi har stadig rygsæk, der er u-udpakket. Bare tanken om den, sender mig direkte af sted mod wc.

Da vi igen sikkert, og 12 timer forsinket, landede i Kastrup i galoperende snestorm og med en flyvetur bag os, som jeg aldrig håber at skulle genopleve (Hvorfor er der ikke plads til at ligge i fosterstilling på flysæder?), måtte jeg ringe til arbejde og melde mig syg. Ude af stand til at stå op eller være arbejdsdygtig. På nogen måde. Jeg meldte årsag klart ud. Maveonde havde ellers ikke været helt løgn, men jeg syntes ærlig talt at det andet var mere fair. Svar fra Jule-Travl-Chef var 'at det måtte jeg komme mig over' og 'at der jo hverken var sygdom eller smittefare' 'og vi har ret travlt'...

Thailand var derfor, foruden vildt meget kærlighed og tosomhed og sol og oplevelser og elefanter, også ret hård ved mig. Og startskud på lange hårde morgner og 'jeg-vil-ikke-være-til-besvær-følelse'.

Så når Prinsen bliver større og frisk på eventyr, skal vi af sted igen. Bare fordi førstehåndsindtrykket var skidt, kan anden gang helt sikkert være både fantastisk og befriende. Og jeg glæder mig.
14 timers flyvetur eller ej.

 

 

Snot - og mere snot

Vigtig viden:
Vi drukner i snot herhjemme. Så kan det godt være svært at skrive og fortælle til den store guld medajle. Men nu er det mandag. Frisk start og masser af håndsprit.
Prinsen startede med at snotte for 3 uger siden. Så smittede bæstet mig. Og jeg smittede tilbage igen. Og nu er jeg ved at være frisk og han er nede igen. Suk altså. Mor-baby-symbiose er virkelig en smittefarlige cocktail.
Men udover de vældig fede 11-taller er han frisk. Og har lært at hoppe. Så vi hopper herhjemme. Med 7 kg baby der insisterende rokker op og ned hver gang hans små fødder rammer bare nogenlunde fast grund.

Jeg har erhvervet mig bukser. Rigtige bukser uden bred elastik. Min Lillesøs opdagede, at jeg stadig gik rundt i virkelig behagelige jeans. Og satte alt ind på at finde alternativ. Faktisk også ret fair. Og på tide at der skete noget. Og Min Lillesøs er hudløst ærlig og dejlig. Og fandt med kyndig hånd, og kølig afvisning af lidt for hjælpsom lyshåret ekspedient, frem til hele 2 par. Og jeg elsker dem.

Ligegyldig info:
Jeg har til gengæld besluttet at smide al julepynten ud og starte på en helt frisk. Det trængte jeg til. Så er gør-det-selv på overskudsmåden og har købt både perler og perleplade til hvide stjerner. Har jo ret meget vindue i hele stuen, så har ide om at det kunne være fint. Tiden må vise om det bare er inde i hovedet ideen er fantastisk. Sker faktisk tit. Billedmateriale kommer muligvis (dog helt sikker på instagram).

Kaare Sand og Kanal 4 har ikke vist sig endnu. Slipper muligvis for ufrivillig medvirken i 'De Onde Mødre' for denne gang...

Hvordan man ikke selv hverken skal klippe hår eller tro på alt man drømmer

Ulla har selv klippet pandehår. Det er et par dage siden, og jeg ved stadig ikke om jeg skal græde eller grine. Og det har kostet rigtig mange kopper kaffe at kunne sætte det nogenlunde. Krist altså! Men problem med hår-i-øjnene er løst. Ulla er dejlig løsningsorienteret. Så skal vi bare arbejde lidt med resultaterne.
Har til gengæld fået date i hus med min dejligste Lillesøs. Med café og kaffe og hele baduljen. Og jeg kan i korte glimt føle mig som én på SU med seriøst og spændende studie. Og værende ejer af produkter med det spiste æble. Og urealistisk vild drøm om kreativ og selvrealiserende karriereudsigt...
Muligvis skal vi også shoppe ny garderode. Til ny krop. Og jeg ved hun vil være ærlig. Uhyggelig ærlig. Og det er vigtigt når der skal forhandles busker.
Og så er det faktisk ligemeget om pandehåret krøller den ene eller anden vej.

I dag skal Prins Arthur lege med Fætter Marius. Og jeg skal slubre kaffe med hans mor, min Kusine Pia. Det bliver en god dag.