GenbrugsGuld

Har været til Loppemarked. Med både Prinsen og Min Lillesøs. Og ikke at det er hverken nyt eller epoke-skelsættende, men denne gang var det med virkelig lækre ting. Det havde jeg selv set på Instagram. Derfor småløb vores lille trio også med klapvogn i al hast af sted mod adressen, da vi ankom 40 minutter efter åbning og kunne se hipstermødre komme slæbende på Hay, retro lamper og små fine hukit-stole.
Og vi kom for sent. I hvert fald til det virkelig gode.Måske meget godt. Startede ikke måned i overvældende plus eller med besked om bare at fyre den af. Men. Altså. Gad jo godt lige have nappet noget. Fik for 160kr lækkert tøj til Prinsen i stedet for. Fint fint. Og han var dejlig nem og eksemplarisk at have med. Og der var legetøj til salg, som han dimsede rundt med, imens vi andre lige tog hurtigt overblik over situationen. Og hvor er det dog fantastisk med MobilPay. Man opdager jo ikke at pengene skifter konti. Ren Harry Potter. Jeg er kæmpe fan.

Og da Min Lillesøs havde Tømmermænd, som kun fri bar kan give, delte vi jordbærtærte til frokost. Kom ikke og sig at jeg ikke er solidarisk. Og når nu LangenæsBageren har lavet drive-in kun for vores skyld, ville det være flabet ikke at benytte sig af muligheden. Med Sovende Prins på bagsædet og plastikposer af rent guld.

CountDown

Har 1½ dag tilbage af min barsel. Enogenhalv. Shit. Skal nå alt. Incl. læse 2 bøger færdig, færdiggøre virkelig mange DIY projekter, sove, sove, rydde fuldstændigt op, farvesortere håndklæder og sove lidt mere.
Torsdag morgen kl 6:30 starter det der arbejdsliv igen. Og den første der kækt gnækker 'nå, så du er nok tidligt oppe i dag, hva?!', kan jo fint få af vide, at netop torsdag får jeg lov til at sove igennem uden Prinse-tilkaldevagt. Og derfor helt sikkert får lov til at sove ½ time mere en normalt. Hvor blev B-menneske-barnet lige af? Men derfor er jeg allerede træt ved tanken. Det bliver dælme fandeme hårdt.
Og før jeg stak af på barsel, var beskeden at når jeg mødte op igen, skulle det være med adrenalinen PUMPENDE i blodet. (Af entusiasme. Ikke skræk vel at mærke. Meget stor forskel.) Når jeg har citeret lige præcist dén sætning for andre, der lever af ledelse og som er virkelig store forbilleder, har de diskret smilet i skægget. Og jeg ved at det ikke er sætning, der bliver brugt tit hos dem. Nok aldrig, faktisk. Men jeg ved godt, at træthed og generel udbrænding var mit kendetegn inden barsel. Er faktisk svært at eksisterer, når man primært bruger tiden på hhv. at kaste op og indtage Hvidt Brød Med Smør. Derfor ved jeg også at det reelt betød, at jeg skulle tage mig samme og komme tilbage med ny attitude.
Så det gør jeg.
Skal bare lige have virkelig meget kaffe. Og luge ammehjerne væk. For det bliver trods alt rart at komme ud blandt andre mennesker igen. Og så skal jeg i gang med ret nye arbejdsområder. Og måske også blive virkelig god til det. Det gider jeg gerne. Og jeg håber at de også gider mig. Igen.

Skal bare lige have kaffe. Masser af kaffe.

I'm back!

Hej.

Vi lever endnu.

Og er kommet hjem igen.
Og er trætte.
Og har haft en fantastisk uge.
Prinsen lagde ellers ret fint fra land, da han skreg sig fra Kolding til Hamborg. Og fra Hamborg til Italien. Men derfra steg vores succesrate med så mange point pr time at jeg umuligt kan finde negative vendinger at bruge. Mission '1 årig i telt' gennemført.
Min Papa og Mutti tog morgentjans - hver morgen - og vi har således kunnet sove nogenlunde uforstyrret til kl 7. Prinsen har med 'grrrrr' og armene over hovedet styrtet af sted med Nordjyden i fingrene. Og jagtet lyshåret pige-joggere og teenagere med fodbolde. Han har forholdt sig skeptisk til Italienske Mama'er og slugt den ene kugle is efter den anden. Og kl 20 er han væltet omkuld.
Jeg har drukket flere cocktails i denne ene uge, end jeg har gjort det sidste år. Og jeg fik Strand-dag helt for mig selv, så jeg kunne stege uden at have sandet str 21 dansende hen over maven. Og jeg har fået læst en hel bog. Næsten.
Nordjyden og jeg har haft Kæreste-aften og tilfældigt endt midt i ret stort beach party. Og jeg blev pludselig glad for eget kup på italiensk marked, og passede derfor fint ind i mængden i let og luftig sommerdress. Der var både Mojitos og Cosmopolitans. Og Stærke Nordjyske Arme og masser af kærlighed.
Har haft helt vildt nem og  antistresset ferie med virkelig eksemplarisk Prins. Det tør vi godt igen. Gerne snart. Også i telt.

Nordjyden havde åbenbart ikke helt hørt hvor vi skulle hen. Og regnede derfor med at det var noget med en standard campingplads. Med 2 gynger og en lille pool. Heldigvis vidste jeg bedre. Det er faktisk mellemstor by. Camping-style. Den er lige her, hvis I får lyst.

Nordjyden ledte efter bil, mens jeg ledte efter bagage. Fandt alt.

Amning. Hvordan det slet ikke var mig da det kom til stykket.

Før jeg fik Prins Arthur var jeg helt sikker på, at der det amning, det lige var mig. Faktisk mente jeg at det for enhver pris skulle lykkedes. At jeg ingen blufærdighed ville have over det, og at jeg ville elske det.
Da Prinsen så kom, kunne jeg slet slet ikke have at han skulle ligge der.
Jeg var helt slået ud af hvor lang tid sådan en amning tog. Jeg fik kæmpe lækkende bryster og var konstant klistret ind i mælk. Han ville ikke tage ordentligt ved og det hele var ret besværligt. Og overhovedet ikke mig.
Jeg holdt ud i en hel måned og fik derefter en glad flaskebaby, der i bytte også fik en glad flaskemor. Og flaskefar.

Men hvis jeg havde været all in på amning, og havde følt mig helt tryg ved konceptet, så havde jeg åbenbart været både frastødende og dybt krænkende overfor andres blufærdighed. Og fra nu af må Café-ejere afvise mig, hvis jeg næste gang vil give amning en chance. Seriøst. De må ikke afvise tøser der flasher g-streng eller hele og halve kavalergange. Eller dem der mener at mini hotpants er ok beklædning i offentligheden. Men en mor der diskret ammer under stofble, dét er for meget. Uden at være sådan én der brænder BH'er og sidder i rundkreds med fletninger, vil jeg mene at amning er det mest naturlige, og jeg ville aldrig drømme om at blive frastødt over det. Måske mere misundelig over at nogle faktisk kan gøre det, også derude i offentligheden.
(Dejligste Line har engang åbnet døren for Jehovas Vidner - ammende. Er det ikke dejligt befriende?)

Jamen, hvordan fik dem, der er så meget imod amning, selv mad da de var bittesmå?

Hvis du gerne diskret vil amme sammen med en hel masse andre, så tjek det her ud. Det gad jeg gerne, hvis jeg var i nærheden. Er sikker på at der også er kaffe.
Og inde hos Lortemor er der også dejlig meget gang i diskussionen.
Bare hvis I har tid, sådan en lidt grå tirsdag.

Store Legedag - med den sporty del af min nye familie

I Nordjydens familie har man Store Legedag her første weekend i juni. Første gang jeg var med, mødte jeg op i ret god form og med masser af tro på egne evner udi den klassiske disciplin Rundbold. Var faktisk virklig sej til det i hele folkeren og især i gymnasiet. Derfor kom det også ret meget bag på mig, da jeg næste morgen vågnede op med en krop som en 100 årig. Og skulle have hjælp til at komme både ind og ud af bilen. Og til at gå. Og alt andet. Faktisk gjorde det nas i en hel uge bagefter  når jeg skulle sætte mig ned...

I Nordjydens familie er man nemlig også i ret god form. Og klæder om. Både beklædning og sko, når der skal dystes. Har dem endda mistænkt for at træne i ugerne op til. Og til at varme op. Ret stort chok for mig, der stod i flipflops og små shorts. Og ponymanken sluppet helt fri med Medusa-krøller hoppende til alle sider.

Så nu sidder jeg med bækken der pt diskuterer med vågent vinderinstinkt om, hvorledes det kan være ansvarligt at lade mig være med.

Bækkenet har følgende argumenter i mod: Dårlig form. Ingen muskler. Og bestemt ingen tegn på, at det indenfor de næste 6 timer bliver markant bedre.
Vinderinstinkt har derimod følgende argumenter for: Vind vind vind vind. Aldrig vise svaghed. Det er bare et børnespil, ingen problemer der. Bare derudaf og op og hop.

Tænker at jeg allerede nu burde bestille tid hos Min Lillesøs til bækken-udretning og almen muskel-pleje på mandag. Her.

Mors Dag - Min Dag. Nu.

Mors Dag.
Min dag.

Er blevet så voksen at jeg i år er nogens mor. Ikke kun datter, der sikrer at sende kærlighed i egen mors retning - er også én, der har afkom. Der sender savlkys og tidlige morgentimer i min retning. Det første er bestemt mest værdsat. Nordjyden sendte fotograf-kursus og wellness efter mig. Ret meget ud-af-boksen-tænkning i forhold til blomster. Elsker ham for det.

Og om jeg har fået styr på det her mor-business?
Altså jeg kronisk angstsveder ikke mere ved tanken større udflugter. Jeg har nogenlunde styr på både lortebleer og hvordan man på under 1 minut pakker barnevogn sammen i alto'en. Jeg har helt styr på håndtering af 10 kg stædighed. Både i flitsbue-mode og mere roligt snorkende. Jeg aner stadig ikke hvorfor mine nætter til tider ligner tortur-forhør med plus på skrig (Prinsens), minus på søvn (os begge) og dobbelt op på sorte rander (alle). Mit morgenalterego Ulla ved hvordan Tassimo'en virker, og har tjek på medusa-krøller og bortløbende kontaktlinser.
Alt i alt vil jeg mene at Kaare Sand ikke længere er ugens frygtede gæst med snap-shot optagelser til De Grumme Mødre.

Faktisk føler jeg mig ret cool i ny mor-rolle.
Og er 'en overraskende god mor', i følge Min Stærke Nordjyde der hviskede til mig kl 2 i nat. Da vi alligevel var oppe...
Og det er fra børn og trætte mænd man skal høre sandheden.

Når man tager sin indre mand med i Silvan

Mig i Silvan:
'Jeg skal klippe hæk. Hvad vil du anbefale?'
'Vi har sådan nogle her', siger ellers sød og rar medarbejder, og viser fint et lille klippe aggregat frem. Til beskæring af roser.
Mig, skeptisk:
'Hmm tror måske jeg havde noget lidt større i tankerne.'
Ellers sød og rar medarbejder:
'Ja? - så har jeg sådan en fin lille hækkeklipper'. Her vises petit hækkeklipper frem. Nok tiltænkt kunst-udklipning af ligusterhæk-helvede.
Mig, nu overbevist om at vi snakker forbi hinanden:
'Jeg har 15 meter bøgehæk. Cirka 2 meter høj og ikke vedligeholdt overhovedet. Skal faktisk kunne fælde mindre træ på 4 cm eller deromkring'.

Ellers sød - og nu chokeret - medarbejder:
'.........'

5 minutter efter stod jeg i kø med udpluk af Silkeborgs mandlige befolkning, udstyret med et ordentlig bæst af en maskine på størrelse med mig selv. Til ledning, bøgetræer og 1600 kr. Og mændene stod med kapilærkasser og blomsterfrø. Måske til eget brug. Måske med bestillingsseddel fra konen.
Og på spørgsmålet 'Nå, er du sendt i byen efter sådan en stor én?', kunne jeg uden at blinke svarer at 'Nej den er til eget brug.'

Have haves 1.0

På vores villavej er der ret mange i aldersgruppen 60+ . De har virkelig god tid. Og meget pæne græsplæner. Grønne og lige og uden mos og kan fremkalde mindreværd frem hos enhver golf-green. At vores have måske er knap så uberørt-kedelig-skinnende velplejet, kommer nok ikke bag på nogen. Slet ikke. Og har virkelig heller ikke tid til at klippe hverken plæne eller hæk med små fine sakse.
Derfor kunne man i dag se mig bevæbnet med effektiv høgenæbs-saks i færd med at trimme bøgehæk-med-eget-liv-og-vilje, uden målebånd eller stige. Men med masser at tro på egen dømmekraft og øjemål.

Hvordan man når alt alligevel - undtagen festen

Er klar til Gallakoncert i morgen. Trods utrolig hektisk uge og mange mislykkedes forsøg på planlægning af egen tid på både post-it og iPhone kalender.
Prinsen har gjort fine forsøg på at hjælpe og har således savlet mine stilletter helt rene i et ubevogtet øjeblik. Nåede at standse ham inden han nåede til - i forvejen ren - gallakjole og nylonstrømper uden huller.

Nu sover han. Og jeg er helt ristet. Og alene-mor indtil i forprøve i morgen. Måtte sige nej tak til utrolig dejlig invitation fra Skønne Julie i Holte, der bliver 18 lige nu. Håber hun har en fest og husker at sende Nordjyden retur i morgen tidlig.

Kunsten at undgå fedtede babyfingre

Har været snedig i dag. Og muligvis også udspekuleret. Men Prinsen har de sidste mange gange, hvor jeg har lavet kaffe-dates, været meget vågen baby når vi ramte caféen. Og det giver klart anden, lidt mere hektisk kaffe, end hvis han snorkede ude i vognen. Men. I dag kørte jeg de 3 km ind til café. Og læssede ham i vogn. Har derfor ikke spildt 30 dyrebare minutter af hans lur på transport, og vænnet ham til kørende sovested. Og det virkede. Prins Arthur snorkede sig igennem både café latte, sniksnak, nye og høje lyde og - vigtigt - en hel halv times effektiv shopping til mig.

Resten af dagen har vi brugt på lege fang-mor. Morsygen har ramt. Hårdt. Er er faktisk lidt kvælende. Hvis jeg placerer babyrøven i den ene ende af stuen, kan jeg præcis lige nå at tisse for åben dør, inden han har rumpet sig vej gennem stue og gang og hen til mine meget eftertragtede bukseben. Hele vejen med høje glædeshyl afbrudt at 2 gange irriterede grynt over dørkarme, der bryder ellers meget glat og lige gulv.

Tror også det er derfor jeg sidder med ret stresset klump i maven. Selvom bæstet pt sover. For det er absolut umuligt at foretage sig noget fornuftigt med 10 kg hurtigt-rumpende baby i hælene. Hele tiden. Og jeg er bagud med alt.

Fuck - undskyld. Men hold nu op en uge.

Hold nu op. Da jeg, inden Prinsens ankomst, hørte begrebet 'tigerspring' grinte jeg. Ja jeg er tilbøjelig til at sige at jeg muligvis lo hånligt. For helt ærlig. Hvor slemt kan det lige være...

Jeg citerer fra Vid-(fucking)-underlige uger app'en: 'Dit barn græder mere, sover dårligere, har mindre appetit, er i dårligere humør og klamre sig til dig.' Tjek til alt på én gang herfra. Samtidig har Prins Arthur valgt at krydre oplevelsen med en ordentlig omgang snot og tænder.
Har haft baby der i en hel uge nu hverken kan sidde selv, overhovedet ikke kan dimse med tilfældige ting længere og som overhovedet ikke kan overleve uden at have fast tag i mine bukser. Og vores lydspor har kørt i rillen 'skriggggpyldre-ikkeforladmig - opogståopogstå OpOgStåNu .... grrrrrrrrrrrnejnejnej skriggggutilfredshed'
I.En.Hel.Uge. Og Min Stærke Nordjyde har været væk i 2 ud af 4 dage. Hele dagen. Han har til gengæld, på trods at meget sene arbejdstider, sendt mig ind på sofa meget tidligt om morgenen, så jeg kunne indhente søvn inden næste dag starter. Med nye skrig. Og det kan godt være at enlige mødre får mange tilskud. Og at det måske nogle gange også er lidt snyd. Men altså. De har ingen de kan skubbe ud af sengen kl 5 for at lave vagtskifte. Der er kun dem. Hver morgen.
Shit.
Det kunne jeg ikke.

Selv da vi var i Mødregruppe, i velkendte omgivelser, med kendte babyer og mødre, skreg han. Non stop. Eneste undtagelse var da Far Jacob satte sig ned og prikkede til ham. Var faktisk næsten succes. Uden skrig. Men med obligatorisk 'jeg forholder mig skeptisk til dig'-mine.

Men helt ærlig. Hvornår kommer min harmoniske baby tilbage? Og hvor lang tid kan man - uden varig mén - undertrykke 'HOLD SÅ KÆÆÆFT' skrig?

Forår

Ahh det dufter af forår. Har gået lang overskudstur med Prinsen, der dog gav op på halvvejen - og har snorket lige siden. Og der i morgendisen langs Langsøen, hvor alt kun eksisterer i grå og grønne nuancer, syntes jeg igen at det her barsel er ok. Og dejligt. Og jeg fik en fornemmelse af, at alt nok skal kunne lade sig gøre. Både de helt vilde drømme, der stadig ledes efter løsning på, og de mere jordnære, hvor løsning er lige til og ligger klar til brug. Faktisk sprudlede jeg af så meget forårsstemning, at jeg undres over hvorfor Baresso ikke havde fundet cafésæt frem til lækrog med solskin. Barista bag disken var dog ikke i helt samme friske stemning, og manglede muligvis også både humor og god hårdag. Men min ice blend var stadig god. Og kold. Men nu er det forår. Punktum.

jeg-går-til-mo-to-rik

Min Lillesøs kan lave test, der fortæller om Prinsen er motorisk alderssvarende. Ved godt at han selv er ret ligeglad. Og bare glad hopper derudaf med med høje hvin og savl alle vegne. Men mit konkurrencegen og jeg syntes det er spændende. Ikke på den frygtelige realiser-mine-drømme-for-mig-mor-måden. Mere på jeg-syntes-du-er-verdens-dygtigste-baby-måden. For jeg kan jo godt se at han er ok langt. Og er overhovedet ikke bekymret for hverken underudvikling eller at han aldrig kommer til at gå. Er måske mere bekymret for interiøret på matriklen, da 8 måneders baby er begyndt at hive sig op af alt. Deriblandt mine strikkede strømpefødder, der oftest resultere i tilbagefald på blerøv med sok i de fedtede babyhænder. Men han er stædig, og lige meget hvor stramme mine jeans er, kan han borer skarpe babyklør i og rejse sig. Og når vi går rundt på bare fødder og fast greb i mine fingre, styrter han skræmmende målbevidst imod alt det jeg har svoret aldrig at fjerne fra gulv, bare fordi der er flyttet baby ind. Shit. Overvejer kraftigt holdningsændring. Og mine store keramik vaser krydser striber for at jeg når det i tide.

Men på torsdag skal vi nippe tapas og teste baby. Og jeg må gerne lokke med både iPad og andet. Bare ikke hænder. Så vi øver. Fra nu af. På den ikke-skingrende-gale-mor-måde. Og Prins Arthur elsker sin Moster Karen. Og han glæder sig til at blive prikket og løftet og vendt og drejet og kastet og rost. Og til at pille i alle fritgående ledninger. Torsdag kan bare komme an.

Tænder igen - igen - igen...

Lørdag formiddag. Nordjyden er kørt af sted for at sælge huse, Prinsen snorker i vognen og jeg sipper kaffe og lytter til kloge mennesker i Mads og Monopolet. Og strikker. Og hyggeblogger.

I aften står den på fantastisk 30 års fødselsdag, og jeg har fundet lækker lækker yndlings kjole frem og overvejer sågar stilletter. Og glæder mig. Til cosmopolitans og godt selskab. Og ammehjerne har husket gave, og muligvis også tjek på nylonstrømper uden huller.
Nordjyden frygter til gengæld alenefar tilværelse hele aftenen med Prins, der stadig har selskab af Den Onde Tandalf. Der ikke lader sig skræmme af hverken salte tåre eller flydende panodil. Brugt hele aften på at vugge grædende baby. Med tårer ned af kinderne. På os begge. Og jeg syntes at det er hårdt 3. uge i træk. Og Prinsen er heller ikke fan. Overhovedet. Og jeg håber at han vil vugge og ae mig med lige så meget tålmodighed og kærlighed, når jeg engang bliver gammel. Så lover jeg til gengæld ikke at rive i hår og prikke i øjne.

Hvordan man som mor kan være både sippet og snerpet på sin babys vegne

Jeps. Jeg er en af de der irriterende mødre, der laver grød og mos fra bunden.
Fordi jeg kan. Fordi det er nemt. Fordi han kan lide det. Og fordi det er billigt. Efter 6 måneder med flaske-baby, begynder det altså at rykke godt i madbudgette.
Og jeg har Prinsen siddende i Triptrap'en uden i køkkenet til underholdning i mens. Med iTunes som underlægningsmusik og Prins Arthur hvinene til. Og han gummer sig igennem hele repertoiret af madvare. Og smager ukritisk på alt. Også viskestykke og bordplade. Og jeg fortæller ham hvad vi laver og hvor maden kommer fra. Er muligvis arbejdsskadet. Ret meget. Men noget skal man jo pludre med en baby om, og så kan det jo lige så godt være relevant info. Og en dag bliver det til en rigtig samtale. Det glæder jeg mig til.

Men i morgen skal vi på længere køretur. Til Odense. Og vi har også ret mange koncerter lige om lidt. Og jeg er vist nød til at købe noget færdig-mad-på-glas. Og det er også ok. Er hverken hellig eller perfekt. Overhovedet. Men det er altså endnu (!) dyrere end mælkeerstatning...yiks!
Skal nu ud i stormende natur og fange det. Og have startet bil, der har været i dvale i mange mange dage efterhånden. Hvordan virker startkabler egentligt?

Men helt ærligt. Hvis man ikke selv har lyst til at nippe til Uforklarlig-Masse-Kaldet-'Lasagne', har han så?

Er der nogle der vil fortælle babyen at det er nat?

- kunne fint være arbejdstitel på bog, jeg uden problemer ville kunne strikke sammen. Og det hurtigere end man ville kunne putte middelsvær b-menneske-baby.

Vi har i godt en (hel lang) måned forsøgt at vende stædig babys døgnrytme. Prinsen begyndte først at gabe og blinke træt efter kl 22. Og der er servicering fra forældre altså at finde på meget lille sted. Og vuggevise med elefant bliver hvæst upædagogisk ud imellem tænderne. Nogle i huset havde brug for baby-fri. Bare en time hver aften. Ingen høje urealistiske forhåbninger. Men en Prins der har været vågen i 5 timer, er altså belastende selskab. Uendelig meget kærlighed-til-eget-afkom eller ej.
Så jeg har puttet og skubbet og vuggevippet og vækket og prikket til hele hans soverytme. Og nu virker det. Næsten. Ingen er fuldkommen med en baby. Men nu snorker han næsten altid kl 21. Og selvom vi ofte starter Missionen kl 19, og det derfor er i fordelingsforhold 2 timers arbejde for 1 times fri, er forhandlinger med Prins Arthur hårde. Og trætte forældre er forhandlingsvillige. Og lige om lidt må han da begynde at sove bare en lillebittesmule igennem, så man ikke behøver at kravle til køjs kl 22, for at kunne fungere som forsvarlig mor næste morgen.
Åh ja, det drømmer vi stadig om. Meget.

Kunsten at flygte i stilhed

Flugtvejsrute til, når man - med succes - har fået flyttet sovende Prins fra arm til seng.

List på gulvbrædder hen over træklodser. Undgå ting-med-hjul, og hop i helle på ikea-vej-tæppe. I tilfælde af overbalance grib da aldrig ud efter gyngehest. Denne vrinsker ved berøring. Også kl 23:30. List fra ikea-vej-tæppe ud på gulvbrædder igen. Undgå spredt minefelt af dublo de næste 2 meter. Og undgå for alt i verden ting-med-lys undervejs. Hvis Prinsen under øvelsen giver vågne lyde fra sig, søg da dækning på knæ med hoved mod gulv.  Hvis lydende tiltager, hop da - uden tanke på eventuelle fælder - hele vejen tilbage til tremmefængsel og start Mission SovNu forfra. Hvis lydene derimod aftager, genfind da opretstående stilling og forsæt. Hvis man lider af fugtige fodsåler kan det anbefales at man - inden start - ifører sig lyddæmpende strømper.

Husk at døren knirker...meget...

Grød -

Det der grød. Jeg ved godt, at han skal til at synke noget med klumper. Men...jeg kan altså ikke lide det. Så stor er han heller ikke. Overhovedet. Og det går jo fint med fødevare mast til ukendelighed med både blender og gaffel.

Faktisk gik det ret godt med grød længe. Men vi ramte på en måde ulykkesstjernen og blev kastet tilbage til start. Jeg gjorde i hvert fald. Meget. Og jeg ved godt at små babyer får ting glat i halsen. Men jeg måtte hive helt bleg Prins op af skråstol. Og banke alt for hårdt i ryggen. Og lave en Heimlich. Flere gange. Og grøden sad stadig fast. Og jeg hørte mig selv råbe, 'at nu skulle han trække vejret'. Og jeg vendte ham både på siden og op og ned. Og løb med virkelig bleg baby ud i køkken og fandt vand. Har aldrig været så bange - og jeg har altså oplevet ret meget.  'Godt at han lige er blevet døbt' og 'hvornår er det for sent at ringe 112?' blandede sig med '- man må ikke vende baby på hovedet' og 'nejnejnejnejnejåhNEJ'-tanker. Og der gik virkelig lang tid førend han pludselig hostede og gispede og hev efter luften.

Og helt ærligt. Så er det altså svært at syntes at ris og pasta skal til at være en del af hans kostplan. Nogensinde.

Siger hej til irriterende hoste

Hej Strubehoste. Du er da et sært irriterende bekendtskab.

Bedst som vi forsøger at ændre på Prinses søvnrytme, således baby gerne skulle smutte i seng før 23 (men dog stadig gerne sove til 8), støder vi på virkelig uforudsete forhindringer. I går morges vækkede lorteble Prinsen kl 6 - alt for tidligt. Og i morges lå der sølle lille søløve inde bag tremmerne 6:30. Nu er det også ved at være en uge siden sidste læge besøg, så jeg burde have set det komme. Det havde jeg bare ikke. Overhovedet.
Dog har jeg brugt det meste af natten på at lytte til snorkende og hostende baby. Men havde ikke tænkt i baner, hvor strubehoste indgik. Faktisk tænker man utroligt lidt kl 2 og 3 og 3:30 og 4 og 5. Alt for tidligt på døgnet til nogetsomhelst.

Og hvis Dommedag virkelig er nær, så skal den bare vide, at vi er nogle som er mødre. Og som på en god nat får 3 timers sammenhængende søvn. Og som har siddet med små feberhede væsner med blanke øjn. Og som har gået op og ned af gange med skrigende små uhyrer, der nægter at forstå almindelige forhandlinger om sengetider. Men som har skarpe klør og spidse tænder. Og spillet sten-saks-papir med os selv, om hvem der først ryger ud af vinduet. Os eller afkom.
Vi vil tåle tortur-forhør med søvnmangel og lyd-stress langt bedre end selv den bedst trænede Ranger-soldat. Any time.

... Der skal altså noget af en apokalypse til at ryste os ...