GenbrugsGuld

Har været til Loppemarked. Med både Prinsen og Min Lillesøs. Og ikke at det er hverken nyt eller epoke-skelsættende, men denne gang var det med virkelig lækre ting. Det havde jeg selv set på Instagram. Derfor småløb vores lille trio også med klapvogn i al hast af sted mod adressen, da vi ankom 40 minutter efter åbning og kunne se hipstermødre komme slæbende på Hay, retro lamper og små fine hukit-stole.
Og vi kom for sent. I hvert fald til det virkelig gode.Måske meget godt. Startede ikke måned i overvældende plus eller med besked om bare at fyre den af. Men. Altså. Gad jo godt lige have nappet noget. Fik for 160kr lækkert tøj til Prinsen i stedet for. Fint fint. Og han var dejlig nem og eksemplarisk at have med. Og der var legetøj til salg, som han dimsede rundt med, imens vi andre lige tog hurtigt overblik over situationen. Og hvor er det dog fantastisk med MobilPay. Man opdager jo ikke at pengene skifter konti. Ren Harry Potter. Jeg er kæmpe fan.

Og da Min Lillesøs havde Tømmermænd, som kun fri bar kan give, delte vi jordbærtærte til frokost. Kom ikke og sig at jeg ikke er solidarisk. Og når nu LangenæsBageren har lavet drive-in kun for vores skyld, ville det være flabet ikke at benytte sig af muligheden. Med Sovende Prins på bagsædet og plastikposer af rent guld.

jeg-går-til-mo-to-rik

Min Lillesøs kan lave test, der fortæller om Prinsen er motorisk alderssvarende. Ved godt at han selv er ret ligeglad. Og bare glad hopper derudaf med med høje hvin og savl alle vegne. Men mit konkurrencegen og jeg syntes det er spændende. Ikke på den frygtelige realiser-mine-drømme-for-mig-mor-måden. Mere på jeg-syntes-du-er-verdens-dygtigste-baby-måden. For jeg kan jo godt se at han er ok langt. Og er overhovedet ikke bekymret for hverken underudvikling eller at han aldrig kommer til at gå. Er måske mere bekymret for interiøret på matriklen, da 8 måneders baby er begyndt at hive sig op af alt. Deriblandt mine strikkede strømpefødder, der oftest resultere i tilbagefald på blerøv med sok i de fedtede babyhænder. Men han er stædig, og lige meget hvor stramme mine jeans er, kan han borer skarpe babyklør i og rejse sig. Og når vi går rundt på bare fødder og fast greb i mine fingre, styrter han skræmmende målbevidst imod alt det jeg har svoret aldrig at fjerne fra gulv, bare fordi der er flyttet baby ind. Shit. Overvejer kraftigt holdningsændring. Og mine store keramik vaser krydser striber for at jeg når det i tide.

Men på torsdag skal vi nippe tapas og teste baby. Og jeg må gerne lokke med både iPad og andet. Bare ikke hænder. Så vi øver. Fra nu af. På den ikke-skingrende-gale-mor-måde. Og Prins Arthur elsker sin Moster Karen. Og han glæder sig til at blive prikket og løftet og vendt og drejet og kastet og rost. Og til at pille i alle fritgående ledninger. Torsdag kan bare komme an.

Man skal være 3 om en baby

Jeg er faktisk i tvivl om, hvordan vi havde klaret natten mellem lørdag og søndag, hvis ikke Min Lillesøs havde været her.
Lørdag middag kick startede Min Stærke Nordjyde 1½ døgns omgangssyge-mareridt. Jesus altså. Og indrømmet. Til at starte med var jeg sikker på, at det var noget, som kun ville gå ud over ham. 6 timer senere sad jeg så med lille Prins, der hverken ville sove eller spise. Men som pludselig sendte kaskade af opkast ud over alt. I store lårfede stråler. Og Min Lillesøs fik ham, i strakt arm, transporteret ud på pusleplads. Og der sad han så. Med tårer i øjnene, smurt fuldstændig ind i orange masse og hiksede og kiggede forskrækket på os. Ærlig talt ikke fair at babyer skal blive så dårlige. Og han pev og ville holdes om. Og jeg ville rigtig gerne give kærlighed - når han liiiige havde fået ny og ren body.

Men så ved man godt hvad der venter.
Lidt efter måtte jeg løbe force majeure mod wc kumme med hoved forrest. Og der var jeg at finde de næste 24 timer. Og så er det altså svært at passe baby samtidig. Især når den skal holdes lodret for ikke at blive kvalt i eget opkast.
Så Min Lillesøs sad det meste af natten med Prinsen savlende ind til sig. Uden at blinke eller med antydning af irritation. Bare ren kærlighed og overskud. Jeg udstyrede hende med bunker af stofbleer og så smed hun mig ellers i seng. Hvilket i praksis betød at jeg nu løb på strækningen seng-wc i stedet for sofa-wc. Og jeg fik hurtigt genopfrisket hvordan de 8 måneder med Prinsen-in-the-making havde været. Og har konkluderet at vi ikke skal overveje en 2'er førend Prinsen er nogenlunde selvkørende. Alt andet er uoverskueligt. Var overhovedet ikke klar til at være nogens mor. Nordjyden blev heldigvis frisk nok til at lave baby-vagtskifte i de tidlige morgentimer, så Min Lillesøs ikke skulle sidde hele natten.
Til gengæld skaffede hun morgenmad, som jeg efterfølgende kastede op igen. Og Nordjyden forsøgte pænt at forklare, at jeg ikke var i stand til at gennemføre stor nytårskoncert om 2 timer. Imens jeg - med hoved i wc-kumme - insisterede på at jeg 'bare lige skulle have lidt tid....' Det skulle jeg også. Sådan rundt regnet 12 timer mere. Og sådan skete det at jeg tilbragte hele søndag i tæt symbiose med wc, i mens Nordjyden passede sløj og pylret Prins og vaskede og vaskede og vaskede tøj, stofbleer, viskestykker og alt anden som ikke undslap berøring med gylp (Prinsens), opkast (Nordjydens, Prinsens, mit) og lortebleer (Prinsens).
Og nu sover Prinsen og jeg sidder i stue, der på 1 døgn har taget forvandling fra almindeligt kaos til uoverskueligt rum med semi-svag lugt af syg og alt alt alt for mange glas, brugte stofbleer, vasketøj, tallerkner med rester og gylpede bodyer.

Hvem ringer man egentligt til, når alt det her skal væk? ISS?

Unoder på mit bord.

Sådan! Har indtil videre nået at træne (gulvøvelser for begyndere), at støvsuge, at være i bad - og nyde det, at fremproducere lækker morgenmad (med hytteost, der udløb den 26.12...), og at sidde med varm balje kaffe. Skulle nu være nogenlunde klar til horn-mappe-node-sorterings-mareridt. I Horngruppe hedder det 'vores' og 'fælles' .Og Min Lillesøs og jeg er virkelig blevet en symbiose af nodedeling. Hvilket var vældig sødt da vi var 10 - nu er det mere en udfordring. Og mens Vores Amalié har været i Østrig for at blive klog og god til tysk, har vi delt, erstattet og rykket rundt så meget at det er blevet én stor bunke. Af kaos. Og den bunke har jeg vundet. Bestemte Min Lillesøs.
Og Vores Amalié kommer snart hjem. Og vi savner hende. Så selvfølgelig kan vi godt selv ordne de noder, der ellers er hendes speciale. Uønsket muligvis. Men hendes.
Og det kræver altså kaffe. Helt præcist 3 stk espresso i Tassimo'en I én kop.

Vores Amalié skal giftes til sommer med Hendes Simon. Det bliver en fest. Og vi glæder os. Min Lillesøs og jeg har adopteret hende for år tilbage. Og vi går sjældent nogen steder uden hende. Og skal én af os assistere andre bands - kommer vi alle 3. En slags 3-1...Man er aldrig alene.

Til Nordjydens og mit bryllup trumfede Amalié og Lillesøs samtlige andre indslag og tog prisen for absolut bedste. Så. Det bliver svært at lave bare nogenlunde efterfølger. Men vi er i gang. Og det bliver godt. Og hun kan godt glæde sig.

Det er Vores Amalié i midten. Med Min Lillesøs til vestre og mig i hvidt.

Snot - og mere snot

Vigtig viden:
Vi drukner i snot herhjemme. Så kan det godt være svært at skrive og fortælle til den store guld medajle. Men nu er det mandag. Frisk start og masser af håndsprit.
Prinsen startede med at snotte for 3 uger siden. Så smittede bæstet mig. Og jeg smittede tilbage igen. Og nu er jeg ved at være frisk og han er nede igen. Suk altså. Mor-baby-symbiose er virkelig en smittefarlige cocktail.
Men udover de vældig fede 11-taller er han frisk. Og har lært at hoppe. Så vi hopper herhjemme. Med 7 kg baby der insisterende rokker op og ned hver gang hans små fødder rammer bare nogenlunde fast grund.

Jeg har erhvervet mig bukser. Rigtige bukser uden bred elastik. Min Lillesøs opdagede, at jeg stadig gik rundt i virkelig behagelige jeans. Og satte alt ind på at finde alternativ. Faktisk også ret fair. Og på tide at der skete noget. Og Min Lillesøs er hudløst ærlig og dejlig. Og fandt med kyndig hånd, og kølig afvisning af lidt for hjælpsom lyshåret ekspedient, frem til hele 2 par. Og jeg elsker dem.

Ligegyldig info:
Jeg har til gengæld besluttet at smide al julepynten ud og starte på en helt frisk. Det trængte jeg til. Så er gør-det-selv på overskudsmåden og har købt både perler og perleplade til hvide stjerner. Har jo ret meget vindue i hele stuen, så har ide om at det kunne være fint. Tiden må vise om det bare er inde i hovedet ideen er fantastisk. Sker faktisk tit. Billedmateriale kommer muligvis (dog helt sikker på instagram).

Kaare Sand og Kanal 4 har ikke vist sig endnu. Slipper muligvis for ufrivillig medvirken i 'De Onde Mødre' for denne gang...