Viser opslag med etiketten hverdagsglimt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hverdagsglimt. Vis alle opslag

søndag den 25. august 2013

NanananaannnNeNe

Prinsen: 'nanananananannanaNANANAnananana'
Mig: 'NanananaNANANAnanananNAAAAnnnnananan'?

Prinsen:'.......nonononnananannaaDitENENENENENNnenananan'
Mig:'no no no no no'

Prinsen:'wrummmmwummmmrennnnnrennnn'
Mig:'bil BIL wrummm'

Prinsen:'wrummm.....'?
Mig:'ja bilen siger wrummm...'

Nogen sov længe igen. Og der emmer af overskud i hele hytten.



lørdag den 10. august 2013

Sofa-glimt

Samtale fra sofaen. Fra det ene hjørne til det andet.
Det ene hjørne.
Mig: 'Er helt flad...nogen har holdt fest hele dagen'. HeltfladnedeipudegaaaaaaaabGAAB
Det andet hjørne.
Nordjyden: 'hmmm...' Bittesmåøjnklikkepåiphonegabetræææt

Mig: 'Lader lige op. Skal nok transformere til noget a la tigermis...om lidt......'
Nordjyden: '.......Du minder mere om...Garfield.'

Mig: '..............................................Vil Garfield være fint?'








mandag den 5. august 2013

Lego - og hvordan det åbenbart vinder territorium hver gang jeg blinker

I morges trådte jeg i en legomand.
Jeg blev stirret på af legomand imens jeg både tissede og børstede tænder.
Der var en legomand i min taske. Sammen med hjemmeristet müslie, græsk yoghurt og en avokado.
Da jeg kom hjem med Prinsen hængende på højre arm, sparkede jeg til en legomand.
Senere satte jeg mig i legomand. 2 gange. Og Prinsen kastede 3 efter mig.
Lige før ville jeg stille PC på sofabord. Og blev blokeret af legomand med arme i vejret.
De lurer på mig i skjul fra sofapuderne, og tripper lydløst bag mig ud i køkkenet.

De er overalt.

Og hvis det er morgenalterego'et Ulla der står op i morgen kl 5:45, så bliver den første legomand der peger, skyllet ud. Eller tvunget til at fremstille hammerstærk kaffe...

torsdag den 25. juli 2013

Hverdagsglimt

Mig til Prinsen: 'Så, nogle gange er det faktisk meget rart og godt for ryggen liiiiiige at ligge lidt ned'
Prinsen: 'stritteimodvilikkevilikkevilikke.....skeptiskvandretstilling....savle'
Mig: 'Og se, så kan jeg ligge her ved siden af dig....ahhhhhhh'
Begge nu helt vandret på pude i stuen.
Prinsen: 'hurtigdrejningskubbeskubbeGÅVÆK....savleprikkeiøjn...opopopopOP'


lørdag den 8. juni 2013

Have haves 2.0

Har tæsket ukrudt i alt for stort bed i dag. Og fyldt det med stauder.
Og så har jeg øvet mig i nye funktioner på kamera. Derfor er der også en del som ikke lykkedes. Og som ikke er uploaded. Lover at øve mere til næste gang...er trods alt 900 m2 at lege på.







fredag den 24. maj 2013

Kan vipper blive for lange?

Var til make-up aften med band-pigerne. Hos The Body Shop. Kan anbefales. Var virkelig hyggeligt (og dyrt), og så serverede de både chips og asti. Jamen kan man forlange mere sådan en torsdag aften?
Fik luret alle de gode fif af, så jeg er knivskarp til at gøre Vores Amalié hot til bryllup. Den tjans har jeg nemlig fået betroet. Ret stort ansvar. Bliver jo taget virkelig mange billeder af bruden sådan en dag...
Til gengæld er jeg virkelig klar. Burde været Drag Queen. Og i mit næste liv VIL jeg trække det lod. Ignorere fuldstændig at jeg vil blive ham den lille tykke. Med korte ben i meget stramme netstrømper, skruet ned i meget lille corsage og med smøg i mundvig, mens 3 andre kæmper med at få corsage lukket. Traskende af sted med hjulben i stilletter, mens der mimes til Cher.

Men. Nå. I hvert fald lover jeg at Vores Amalié bliver både smuk og yndig og lige til at nippe til, når 'Ruby tuesday' starter for fuld hammer og hun valser ned at havegangen til Hendes Simon.

onsdag den 15. maj 2013

Hverdagsglimt

#glimt 1
Prinsen har opdaget friheden ved nøgenhed. Og jubelspurter i cirkel mellem stue og køkken. Med fri diller og bar røv og helt stift strittende hår i leverpostejfarve. Når man skal i bad herhjemme forgår det ikke stille. Man må gerne triumf-spankulere for fuld udblæsning inden. Og efter.
Og er der egentlig noget lækre end helt nøgen baby?
 

#glimt 2
Samtale mellem Nordjyden og mig. Kl 23 i stuen efter længere-end-rart-putning-af-Prinsen
Har rippet køleskab for skuffende lidt spiseligt. Har dog opstøvet både digestive og pålægchokolade.

Nordjyden: Men...du smøre den jo forkert....
Mig: Ja?
Nordjyden: Ja! Det er helt forkert. Man smøre på toppen.
Mig: Altså havde det været en bolle, så havde man jo smurt på bagsiden.
Nordjyden: Er du sikker?
Mig: Har muligvis ikke haft forelæsning i lige præcis kikse-smøring, men ja, jeg er sikker. Prøv.
Nordjyden: Men...nej det kan jeg ikke.... Er altså helt forkert.
Mig: ? .... ? .... ?
Nordjyden: .......jeg kan ikke.......
Bor åbenbart sammen med lejlighedsvis autist.

#glimt 3
Mig med næsen begravet i Prinsens bukser: 'Prøv lige at lugte? Er det lort?'
Nordjyden, nu også med næsen i måsen på Prinsen: 'hmmm...jah...nej...'
Mig: 'sikker?'...sniffesniffe
Nordjyden, nu med næsen indenfor buksekanten:'......jo...det er lort!'

onsdag den 13. februar 2013

Hvordan natten kan være både easy peasy og et sandt helvede

- afhængig af graden af overskud på søvn- og tolerance kontoen.

Den-snupper-jeg-lige-i-et-snuptag-natten:
Prins Arthur: SKIRGGGGGGGGGGGnægtesamarbejde ARGGGGGHMMMUFF ikkeflaske SKRIGG
Mig: vugge vugge hoppe hoppe nynnesang bevare ro vuggevugge
Prins Arthur:SKriggg..zzzzzzzz

Inde i seng ved Nordjyden igen
Nordjyde: Krise..?
Mig: Ikke mere end at det kan klares.
Færdig - overskud - at sove videre.

Din-lille-uoverskuelige-satan-sov-så-natten:
Prins Arthur: SKIRGGGGGGGGGGG nægtesamarbejde ARGGGGGHMMMUFF ikkeflaske SKRIGG
Mig: anstrengtvuggehoppe hvæsesangfuck SOV NUnynnehoppe ingen bevarelse af ro DET ER NAT!
Prins Arthur: SKIRGGGGGGGGGGGnægtesamarbejde ARGGGGGHMMMUFF ikkeflaske SKRIGG riveihår SKriggg......zzzzzzz

Inde i seng ved Nordjyde igen:
Nordjyden...?....
Mig: Han er DIN næste gang
Rulle om på siden - træt - nyt liv - mere kaffe.