I telt. t.e.l.t....shit

I dag foregår alle planer i 20 minutters intervaller. Der storvaskes til afrejse. Til Italien. På søndag. Så solen skal gerne være effektiv med varme i dag. Heldigvis har vi turbo program.

Og ja, Italien. Det har jeg nævnt lidt. Men vidste I at det bliver i telt? Telt. TELT. Med 1 årig. Oh Lord, det kan gå galt. Og fra at være 80 sikker på succes og 20 på katastrofe, da jeg planlagde det, er vi nu nærmere på 50-50. Visse morgner har vi sågar rundet 20-80. Og jeg tør slet ikke nævne at Prinsen de sidste par morgner faktisk har snorket til kl 7. For hvis jeg gør det, kommer Nemesis helt 100 og lap dancer os hele næste uge. I telt.
Men Min Mutti og Papa er ankommet dernede og beretter om fred og idyl.
Og morfaren der lagde ud med at stirre på min mave for 1½ år siden og helt cool fortælle, at når Prinsen og jeg tit vil besøge dem, vil der gå hverdag i det, og ikke med så meget forkælelse og andre bedste-goder, andre måske oplever.
Derfor er der også kun fundet plads tæt på - jeg remser op i vilkårlig rækkefølge - baby-pool, pusleplads, skygge til de blege babylår og med suttle-babytog til stranden. Og da alle køleskabe var udlejet har han købt ét. Men derudover bliver han ikke forfordelt eller på andre måder forkælet...Heldigvis.
Indsæt her storsmilendesmileyderknuselskersinstorestærkepapadererblevetblødmedårene.

Men inden idyllen kan indtræffe skal vi overleve følgende:

1 - biltur til Hamborg. 3½ time.
2 - tjek-in.
3 - flytur på 2 timer. Herunder letning og landing.
4 - find-din-bagage-lege-med-helt-sikkert-sulten-Prins.
5 - evt.

AAMUK. Vi kom. Spillede. Og sejrede?

Vi vandt. Jamen det kom så meget bag på mig, at jeg gik direkte over i falset-skrig og middel-hysterisk jubeldans i stilletterne, da det blev annonceret. Heldigvis var jeg ikke den eneste. Var faktisk helt band.
Har aldrig gået fra scenen med så underlig fornemmelse efter konkurrencekoncert. Og har aldrig været til præmieoverrækkelse med så meget ro og afklaring om, at vi ikke skulle bunde kolde fadøl af pæn pokal denne gang. Derfor var overraskelsesmomentet også det større.

Og om jeg er dårlig taber? Åh ja. Så meget at holdsport ikke er noget, jeg burde beskæftige mig med. Overhovedet. Men når man er født ind i dynastiet og bandet, så har det aldrig været et rigtigt valg. Besvares, jeg har forsøgt. Både som gymnast og konkurrence-rytter. Men altid vendt tilbage.
Hvorfor? Det er jo her alle mine venner er. Det er her min familie er. Her de første lunken slotsøl blev drukket. Og de første fyre blev fundet. Det er her Nordjyden pludselig kom forbi. Og blev.
Det er jo her mit liv er.

Og nu er det søndag. Med tømmermænd, cola og alt for vågen baby. Og åbenbart også sentimentalisme. Håber det er ok. Fik faktisk mere end 3 fadøl i går jo.

Tak

Så starter tiden igen, hvor vi forsøger at kombinere baby-og-band. Og hvor der skal findes babypassere til søndage den næste måned. Ikke-spillende Bedsteforældre helt tæt på kunne godt ønskes. Heldigvis har vi gode mennesker omkring os, men nogle gange kan jeg godt høre imaginære suk i den anden ende af sms'en når der sendes 'Vil I lege med Arthur' af sted. Muligvis fordi det stadig kommer bag på mig, at det allerede er nu og i weekenden. Ammehjernen eksisterer stadig. Meget.
Og det er heller ikke sådan, at han bliver sendt rundt mellem forskellige ukendte mennesker hele tiden. Ingen grund til at kontakte hverken Kaare Sand eller sociale myndigheder. Og ved at hans dag bliver en lille fest, når han er ude og føjte. Det er mere planlægningen i det, som nager mig. Og fordi det kan være svært præcist at forklare, hvor meget det betyder for os, at andre vil hjælpe.
For det er en kæmpe hjælp. Virkelig.
En af dem Arthur oftest leger med, er Joey. Og de er altså ret lækre sammen.
Tak.

Unoder på mit bord.

Sådan! Har indtil videre nået at træne (gulvøvelser for begyndere), at støvsuge, at være i bad - og nyde det, at fremproducere lækker morgenmad (med hytteost, der udløb den 26.12...), og at sidde med varm balje kaffe. Skulle nu være nogenlunde klar til horn-mappe-node-sorterings-mareridt. I Horngruppe hedder det 'vores' og 'fælles' .Og Min Lillesøs og jeg er virkelig blevet en symbiose af nodedeling. Hvilket var vældig sødt da vi var 10 - nu er det mere en udfordring. Og mens Vores Amalié har været i Østrig for at blive klog og god til tysk, har vi delt, erstattet og rykket rundt så meget at det er blevet én stor bunke. Af kaos. Og den bunke har jeg vundet. Bestemte Min Lillesøs.
Og Vores Amalié kommer snart hjem. Og vi savner hende. Så selvfølgelig kan vi godt selv ordne de noder, der ellers er hendes speciale. Uønsket muligvis. Men hendes.
Og det kræver altså kaffe. Helt præcist 3 stk espresso i Tassimo'en I én kop.

Vores Amalié skal giftes til sommer med Hendes Simon. Det bliver en fest. Og vi glæder os. Min Lillesøs og jeg har adopteret hende for år tilbage. Og vi går sjældent nogen steder uden hende. Og skal én af os assistere andre bands - kommer vi alle 3. En slags 3-1...Man er aldrig alene.

Til Nordjydens og mit bryllup trumfede Amalié og Lillesøs samtlige andre indslag og tog prisen for absolut bedste. Så. Det bliver svært at lave bare nogenlunde efterfølger. Men vi er i gang. Og det bliver godt. Og hun kan godt glæde sig.

Det er Vores Amalié i midten. Med Min Lillesøs til vestre og mig i hvidt.

God jul

Er altså svært godt tilfreds med, at jeg spillede koncert i den Gamle By i går. Og ikke skal af sted igen i dag. Min Stærke Nordjyde er til gengæld draget ud i stormen. Iført skitøj og mine vanter. Og med håb om at ventilerne ikke fryser fast.

I mens har jeg haft selskab af vågen baby, der for en gangs skyld ikke syntes at formiddagslur var noget. Så han kom med i Rema. Straf eller belønning? I hvert fald kom det bag på mig at datoen siger 23. Og at jeg ikke har fået købt ind til noget. Overhovedet. Vi manglede sågar bleer. Typisk. Har dog helt tjek på julegaver.

Om lidt kommer Min Marie. Med julehumør og hækleting og hygge og - julegave! Og Tassimo'en serverer thai-latte. Og jeg skal nyde, at hun stadig er her hos mig i Silkeborg og endnu ikke er stukket af til København.

Og i morgen er det jul. Med Prinsen, der tappert hoster videre, men ellers både salver og hviner og klukler og - næsten - kravler. Og med Nordjyden der er flottere og klogere og mere tålmodig end nogensinde før og meget mere far end jeg havde turdet drømme om.
Og med mere kærlighed end jeg næsten kan rumme...

Glædelig jul og masser af kærlighed til jer alle sammen.

SBBrætspil - hvor svært kan det lige være..?

Jeg gider ikke al det påtvungne 'nu-skal-vi-være-sjove-underholdning', der florerer rundt omkring. Og jeg er gang på gang udvandret når festens 'sjove-og-kreative-dame' starter sætning 'nu deler vi os i grupper...'. Og finder på noget sjovt og underholdne på 30 minutter. At sætte i gang. Christ!

Men i aften er det Bandets julefrokost-aften. Efter urimeligt koldt julemandsvækningsspil.
Og jeg har fremprodceret et Brætspil home-made-style. Og det holder altså. 1000%. At det var noget mere krævende end jeg lige havde forstilt mig. Og kom til at koste indkøb at laminerings maskine (hurra for internet og dag til dag levering), betyder ikke det store. For jeg ved, at de vil sætte pris på det. Med stavefejl og det hele. Med Prinsen som tæt samarbejdspartner, kan selv office-stavekontrol nemlig kæmpe forgæves.

Vi medbringer Prinsen i aften. Og krydser fingre for at han er i humør til selskabeligt samvær og hyggelig pludren. Mens vi sipper iskold asti og roser opfindsomme spørgsmål til Brætspillet.

Træt 2.0

Arghh. Vidste godt at Prinsen har haft en blandet weekend, og derfor måske ville skeje en anelse ud her i nat. Men altså. Var oppe hver 2. time. Og var vågen resten af tiden. Christ. Sendte Ulla ud med barnevogn for at lufte og finde ny og frostklar energi. Har faket den friske energi med dampende varm kaffe. Det tæller også på en mandag. Men morgenluften virkede. Er faktisk ok klar nu. Og har sat en vask over. Emmer af overskud - og kaffeånde.

Prins Arthur har været passet. Både lørdag og søndag. Ikke om natten dog. Ingen vil passe natteravns-baby på det tidspunkt. Forstår dem godt. Heldigvis kender vi kun gode mennesker til babypasning. Så det har klart været hårdest for hans mor. Mig. Har siddet apatisk og meget tæt med lille varm krop, mens tårer har trillet ned af kinderne begge aftner. Har haft brug for 'hud mod hud' og næsten ønsket at der ville komme en lorte-ble. Prinsen har til gengæld haft en fest begge dage med masser af kærlighed. Og tid. Og ro og regelmæssighed. Og hans forældre har kunnet koncentrere sig om noder.

 

I dag blev også officielt dagen, hvor vinterjakken vågnede fra sommerhi. Har stædigt holdt fast i, at vinter først kommer om laaaang tid. Jeg tabte. Vinter er her nu. Og jeg hader at fryse. Og elsker min frakke. Ulla var også glad for den.

 



At kunne få luft

Igår gik jeg en tur alene for at trække vejret. Det er vigtigt at gøre, tror jeg. Havde haft besøg af Dejlig Mødregruppe hele dagen. Og fra de gik og til der skulle være bestyrelsesmøde i vores stue, var der 2 timer. Så kan man godt trænge til at slentre en tur ned gennem parcelhus idyllen. I stilhed og begyndende tusmørke. Med bare fødder i mokkasinerne og håret i løs knold. Tror jeg blev ramt af små fragmenter af lykkelighed der midt i september luften.

Kom hjem til dybt ulykkelig Prins. Det er hårdt at være flaske-baby, både for forældre og babymaver. Skal hente flere gode afførende stoffer i dag. Det er lige nu vejen frem. Indtil han kan sætte gummerne i mere fast føde. Så står den på dadler og svesker.

Vi har et DM truende lige om hjørnet. Fra på søndag går det for alvor løs. Jeg burde øve mere. Virkelig.
Prioriterer øvning frem for støvsugning. Hvilket desværre ikke betyder at noget af det bliver gjort ret meget. Men den dårlige samvittighed bliver fordelt anderledes end hos mange andre barselsmødre. Min Stærke Nordjyde er også ret sej til at svinge støvsuger. Så behøver jeg jo ikke at være det. Og jeg har fået tildelt en hel time til Sole-tid og øvning i aften. Guldhornet Frans glæder sig. Det gør jeg også.

Bandbaby

Leger en sjov leg med Prins Arthur. Eller jeg syntes i hvertflad, at vi hygger. Er i tvivl om han er enig. Men Prinsen er virkelig dårlig til at mestre disciplinen 'beholde sut i munden', så vi bruger uendeligt meget tid med at lege 'put sut i munden'. Så jeg har købt en suttesnor, så vi kan lege en anden leg indimellem.
Smart koncept bestående af:

• Klemme til at sætte fast i baby
• Kreativ snor, i det her tilfælde hæklet bælte med udefinerbart dyr-med-øje
• Sut

Anordningen er god, hvis baby for enden af klemmen har styr på sutteteknik og kun spytter sut ud sjældent. I vores tilfælde sker det mellem 1-100 gange pr minut.
Lege består meget simpelt i, at man holder sut i snor henover gabende babymund og forsøger at ramme. Den der bruger mindst forsøg er sejest. Selvfølgelig leger vi mest 'put sut i munden'. Men en tvistet udgave af 'Andedam', er bare nogle gange en kærkommen afveksling.

Havde ham også med til orkesterprøve for første gang i går. Var kæmpe succes! Nåede ellers at angstsvede, da han startede sultskriget allerede inden vi nåede bandroom. Og lavede ble. Med stort indhold. Er heldigvis urimeligt rutineret i skiftning af den slags grumme bleer, da bare synet af autostolen virker afførende på ham. Skide smart, bogstaveligt talt.
Men nåede faktisk både at spille i første og anden del, samt gennemspilning af DM selvvalgt. Og Min Stærke Nordjyde måtte kun én enkelt gang tage flugten mod pauserummet, da der var akut skrig. Og det var vist mest fordi Kaj i liften var væltet ned i hovedet på Prinsen. Det er også træls sted at have grøn storsmilende frø siddende.