Lort - nu også i nakke-format

Efter en uge og weekend med dejligt meget på programmet, så Prins Arthur helt panisk ud, da jeg fandt autostol frem. Var ret svært at forklare ham at det kun gjaldt en hurtig tur i Rema. I protest er han nu gået helt kold i voksi og vogn. Udenfor. Men vi kom i Rema. Og hjem igen. Og han er virkelig dejlig nem at have med på tur.

Mandage er dage, hvor jeg både halv- og helhjertet forsøger at komme i bund i tøjbunker, lave inspirerende madplan, muge ud, støvsuge og foretage generel brandslukning i værst ramte katastrofe områder. I dag har jeg nået ret meget. Og har samtidig været mor-med-tid. Har både spillet bold, uddelt - og fået tildelt - våde kys og har brugt 30 minutter på at lokke rugbrødsmos i Prinsen. Som i begejstring hoppede rundt i triptrap stol. Og da jeg efter de 30 minutter syntes velkendt lugt af fyldt ble ramte mig, fik jeg frygtelig mistanke. For Prinsen giver ikke 'fyldt-ble-skift-mig-signal'. Og den her var helt sikkert produceret FØR rugbrødsmosorgie startede. Christ.
Sådan noget sidder altså virkelig godt fast. Både på ryggen og i navlen.

Tis

Scenariet, som kun forældre med drengebørn oplever, må være episoden med den 2 meter høje tis-stråle.
Og da jeg nåede bryggers - i løb - efter skrig fra først Nordjyde (SOS SOS hjæææælp) og derefter Prins (skrigskrigskrigskrigskrig), var den der igen. Havde ramt loft, gulv, væg, rent tøj, Nordjyden, egne øjne, hår - alt. Og tis svier ret meget i små sarte babyøjne.
Og nogle gange er nemmeste løsning - og eneste overskuelige plan - at nøgne baby og spule ham. Derfor stod lille, bleg og nøgen Prins med tårer i øjenkrog og stirrede på lunt regnvejr. Og han fandt sig i vand i hår, forsøgte at spise badeforhæng og og de små fingre legede med vandstråle. Og det var lidt svært ikke at grine. For hold nu op han er lækker. Også med tis i håret.

Bitterfisse

97 dages ventetid for at få tid hos gynækolog. Syvoghalvfems! Jamen så er det da sandelig virkelig godt, at jeg ikke syntes at det haster. Overhovedet. Over 3 måneders ventetid. Lagt sammen med de 6 måneder som læge syntes at 'vi liiiiige skal vente og se tiden an' giver det over 9 måneders venten. Fordi Jordmoder ikke helt havde styr på syarbejde. Fordi Prinsen kom lidt hurtigt til verden. Og fordi jeg har vidst at noget var galt siden dag 1. Syv-og-halv-fems-dage.
(Indsæt selv stortudende smiley, der kører hjem fra læge med mascara-fartstriber ned af kinderne)

Og den næste der formanende fortæller, at kvinder er skabt til både graviditet og fødsel og barsel og baby og pis og papir, slår jeg. Hårdt. Det er fandeme løgn. Eller også skulle jeg have været mand. Og så er det altså en anden, der må udruge næste baby. Jeg dur tydeligvis ikke til jobbet.

Trænger til kaffe.

Kom nu!

Nå, PostDanmark. Nu kan I godt trampe både hårdere og mere effektivt i pedalerne. Har ventet i 5 lange dage på nyt sim-kort til ny og lækker iPhone 5. Og én anden venter på, at jeg sender - nu hans - iPhone 4 af sted. Altså startes sand kædereaktion af bytte-bytte, så snart I rammer min postkasse. Og den er ude ved vejen. Og der er navn på. Og ingen sprængningsskader eller andre defekter. Jeg har tjekket. Og Prinsen forstår ikke hvorfor vi hele tiden er ude og kigge i den der metalkasse. Men han har en sær forkærlighed for alt elektronik med Det Dyre Æble på. Så han glæder sig også.

Og grunden til at der ligger spritdampende ny - og hvid - iPhone og gør sig lækker?
Samtale mellem mig og Nordjyden i sidste uge:

Nordjyden: Jeg har solgt din iPhone.
Mig: ....?.....
Nordjyden: Der var én som gerne ville købe den.
Mig:.......?.....men....
Nordjyde: - og så køber jeg en 5'er til dig i stedet for.
Mig:......Ja?......
- jeg er godt gift....stadigvæk.

Hvordan man som mor kommer til at begå fejl. Igen.

Regel nummer 1 når man har flaske-baby: Husk altid at medbringe flaske, varmt vand og mælkepulver.
Havde husket alt. Undtagen sut til flasken. Og babyer er aldrig særlig forhandlingsvillige hvad angår spisetider. Slet ikke når det bliver blandet sammen med vaccination og afbrudt middagslur.
Er nu så meget bagud på mor-point, at jeg muligvis aldrig når at komme i plus igen...

Dagen startede ellers ret fin og på overskudsmåden. Trillede i iskold, vindstille natur med klar morgensol, vognen ind til byen og fik hygge-iskaffe med Min Marie, mens Prinsen sov uforstyret udenfor. Ingen batterier i babyalarm, men pyt, har jo stabil baby, der - helt uden at det er rutine - plejer at sove i det tidsrum.
Så langt, så godt.

Skulle herefter vække Sovende Baby hos lægen, for at fejre hans 3 måneder lange liv i denne verden med vaccine. Vidste at her muligvis ville opstå problem, men havde virkelig ikke sikret mig selv imod de mor-fejl jeg efterfølgende kom til at begå.
Lagde friskt ud med at forstrække - og vække baby ved at skubbe til vognen. Prinsen lagde som modsvar friskt ud med at lave Søstjernen og stikke i piv og skrig. Forståeligt nok.
Nå, men mig med skrigende Prins ind i venteværelse. De var bagud med tidsplanen. Som sædvanligt. Fik ledigt rum til at få Prins til at falde til ro i. Og til at fodre af i. (Og til at stoppe med at mor-panik-svede i).
Havde regnet ud at han ville være sulten - og jeg var klar! Varmt vand i flaske, i med pulver og ryste ryste. Nåede lige akkurat at tænkt 'ej! utæt flaske igen!' inden jeg opdagede, at der manglede suttehovede. Så fatal fejl troede jeg simpelthen ikke at det var muligt at begå.
Endte med at give mælk med engangssprøjte (uden nål selvfølgelig...) til sur og træt baby.

Og helt ærligt - han var ikke engang stukket endnu.

Men nu var han rigtig varmet op, så efter stik i begge tykke lår, skreg han. Virkelig meget. Med tårer.
Og for første gang ville jeg ønske, at jeg ammede, så han bare kunne ligge og blive sig selv igen, på den mætte og trygge måde.
Nu er han gået kold i voksien, og jeg tør under ingen omstændigheder flytte på ham. Har forsigtigt mærket på lille og varm krop. Den trækker vejret. Og snorker.

Tålmodighed er en dyd

- Og hold nu op, hvor har jeg brugt min formiddag på at vente, i stedet for at gå dejlig tur med barnevogn og sovende Prins. Iført solskin og vanter.
Først ventede jeg 30 minutter på Sundhedsplejerske. Er ok, sker faktisk hver gang. Men efterfølgende har jeg bruge resterende 3 timer på at vente på IT-kompetence-Nørd, der har repareret Muttis PC. Han lovede at komme i løbet af formiddagen. Og mit naive-jeg troede ham. Må virkelig overveje mindre godtroendehed overfor den slags mennesker. Har faktisk ret tit siddet og være brændt af på aftaler af samme type. Tydeligvis uden at have lært lektien .
Har til gengæld hørt rigtig meget musik, drukket spande af kaffe (arbejder stadig på søvnunderskud fra i går) og strikket lille fin stribet vest til Prinsen. Men det var ikke det min formiddag skulle bruges til. Syntes jeg. Mener jeg. Tænker jeg.
Er simpelthen allergisk og alt for intolerant overfor ustrukturerede mennesker, der smider om sig med klokkeslæt uden efterfølgende at bruge dem. Og er stadig lillebittesmugle postgravid-hormonel. Umanerlig dårlig kombination.
Kræver mere kaffe. Og ny spilleliste på iTunes.

Den danske sommer er en kold én!

Indrømmet! jeg havde måske fælt høje forventninger til den danske sommer her i min barsel. Jeg har hverken erhvervet mig obligatorisk solskoldning eller blevet træt af mad-over-kul. Har tilgengæld tillært mig nye evner udi 'flygt indenfor på minimum af tid' og 'kunsten at tørre en Elle-blad over gulvvarmen'. Men helt ærlig! Det er dælme en ommer. Og jeg har altså gået hjemme siden sidst i april. Har endda stædigt insisteret på at plante krukker til, selv med ubehagelig bækkenløsning, så vi kunne sidde og nyde de sene sommeraftner med bål i haven og kølig hvidvin i glasset, alt i mens Prisen skulle sove Englesøvn i liften. Der er faktisk ikke nogle af de ting, der er sket endnu. Altså jeg har drukket en halv flaske Asti med Min Stærke Nordjyde (Ammende. Vældig forkert, men også vældig rart), og meget stædigt læst en bog indhylet i tæpper og med helt kolde, blå læber klapret at 'det er OVERHOVEDET ikke koldt!', da Nordjyden forsigtigt spurgte om jeg kom ind igen...
Men det tæller ikke. Jeg vil have sol. Nu.

OL i oliven

Har afholdt OL i udstening af oliven. Burde dælme have en medalje. Og en klaphat.
Tænkte ellers at det var alletiders tilbud med 3 glas sorte oliven for ingen penge. Havde desværre overset ret væsentlig detajle - de var MED sten. Alle 3 glas. Jeg spiser kun oliven, hvis de er blendet til mos tilsat olie, salt og basilikum, og det er altså lige rustikt nok, hvis stenene bliver blendet med.
Er ellers utroligt hvad 2 timers middagslur kan gøre ved én. Også selvom den blev kortvarigt afbrudt af Prins Arthur, der havde spyttet sut væk. Han burde tilgengæld have medajle for suttespytkast! (og præcisions-tisning i kategorien 'udenom bleen').