Den danske sommer er en kold én!

Indrømmet! jeg havde måske fælt høje forventninger til den danske sommer her i min barsel. Jeg har hverken erhvervet mig obligatorisk solskoldning eller blevet træt af mad-over-kul. Har tilgengæld tillært mig nye evner udi 'flygt indenfor på minimum af tid' og 'kunsten at tørre en Elle-blad over gulvvarmen'. Men helt ærlig! Det er dælme en ommer. Og jeg har altså gået hjemme siden sidst i april. Har endda stædigt insisteret på at plante krukker til, selv med ubehagelig bækkenløsning, så vi kunne sidde og nyde de sene sommeraftner med bål i haven og kølig hvidvin i glasset, alt i mens Prisen skulle sove Englesøvn i liften. Der er faktisk ikke nogle af de ting, der er sket endnu. Altså jeg har drukket en halv flaske Asti med Min Stærke Nordjyde (Ammende. Vældig forkert, men også vældig rart), og meget stædigt læst en bog indhylet i tæpper og med helt kolde, blå læber klapret at 'det er OVERHOVEDET ikke koldt!', da Nordjyden forsigtigt spurgte om jeg kom ind igen...
Men det tæller ikke. Jeg vil have sol. Nu.