onsdag den 8. august 2012

Bandbaby

Leger en sjov leg med Prins Arthur. Eller jeg syntes i hvertflad, at vi hygger. Er i tvivl om han er enig. Men Prinsen er virkelig dårlig til at mestre disciplinen 'beholde sut i munden', så vi bruger uendeligt meget tid med at lege 'put sut i munden'. Så jeg har købt en suttesnor, så vi kan lege en anden leg indimellem.
Smart koncept bestående af:
  • Klemme til at sætte fast i baby
  • Kreativ snor, i det her tilfælde hæklet bælte med udefinerbart dyr-med-øje
  • Sut
Anordningen er god, hvis baby for enden af klemmen har styr på sutteteknik og kun spytter sut ud sjældent. I vores tilfælde sker det mellem 1-100 gange pr minut.
Lege består meget simpelt i, at man holder sut i snor henover gabende babymund og forsøger at ramme. Den der bruger mindst forsøg er sejest. Selvfølgelig leger vi mest 'put sut i munden'. Men en tvistet udgave af 'Andedam', er bare nogle gange en kærkommen afveksling.


Havde ham også med til orkesterprøve for første gang i går. Var kæmpe succes! Nåede ellers at angstsvede, da han startede sultskriget allerede inden vi nåede bandroom. Og lavede ble. Med stort indhold. Er heldigvis urimeligt rutineret i skiftning af den slags grumme bleer, da bare synet af autostolen virker afførende på ham. Skide smart, bogstaveligt talt.
Men nåede faktisk både at spille i første og anden del, samt gennemspilning af DM selvvalgt. Og Min Stærke Nordjyde måtte kun én enkelt gang tage flugten mod pauserummet, da der var akut skrig. Og det var vist mest fordi Kaj i liften var væltet ned i hovedet på Prinsen. Det er også træls sted at have grøn storsmilende frø siddende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar