Kan du sige 'mor'?

Prinsen har kigget mig dybt i øjnene. Og sagt None. Hvilket jo er helt vildt fantastisk. Men også helt vildt skidt.
For han må kalde mig alt i hele verden. Mutti. Mama. Ma'. Alt.
Bare ikke Lone.

Tis.

Forresten. Prinsen går. Over det hele. Og det er virkelig befriende, pludselig efter 5 måneder, at få begge pegefingre fri. Også selvom vi havde mere styr på ham dengang.
Kig ovre på instagram, hvor der findes video som bevismateriale. Vi findes under 'solespoint'.

CountDown

Har 1½ dag tilbage af min barsel. Enogenhalv. Shit. Skal nå alt. Incl. læse 2 bøger færdig, færdiggøre virkelig mange DIY projekter, sove, sove, rydde fuldstændigt op, farvesortere håndklæder og sove lidt mere.
Torsdag morgen kl 6:30 starter det der arbejdsliv igen. Og den første der kækt gnækker 'nå, så du er nok tidligt oppe i dag, hva?!', kan jo fint få af vide, at netop torsdag får jeg lov til at sove igennem uden Prinse-tilkaldevagt. Og derfor helt sikkert får lov til at sove ½ time mere en normalt. Hvor blev B-menneske-barnet lige af? Men derfor er jeg allerede træt ved tanken. Det bliver dælme fandeme hårdt.
Og før jeg stak af på barsel, var beskeden at når jeg mødte op igen, skulle det være med adrenalinen PUMPENDE i blodet. (Af entusiasme. Ikke skræk vel at mærke. Meget stor forskel.) Når jeg har citeret lige præcist dén sætning for andre, der lever af ledelse og som er virkelig store forbilleder, har de diskret smilet i skægget. Og jeg ved at det ikke er sætning, der bliver brugt tit hos dem. Nok aldrig, faktisk. Men jeg ved godt, at træthed og generel udbrænding var mit kendetegn inden barsel. Er faktisk svært at eksisterer, når man primært bruger tiden på hhv. at kaste op og indtage Hvidt Brød Med Smør. Derfor ved jeg også at det reelt betød, at jeg skulle tage mig samme og komme tilbage med ny attitude.
Så det gør jeg.
Skal bare lige have virkelig meget kaffe. Og luge ammehjerne væk. For det bliver trods alt rart at komme ud blandt andre mennesker igen. Og så skal jeg i gang med ret nye arbejdsområder. Og måske også blive virkelig god til det. Det gider jeg gerne. Og jeg håber at de også gider mig. Igen.

Skal bare lige have kaffe. Masser af kaffe.

I'm back!

Hej.

Vi lever endnu.

Og er kommet hjem igen.
Og er trætte.
Og har haft en fantastisk uge.
Prinsen lagde ellers ret fint fra land, da han skreg sig fra Kolding til Hamborg. Og fra Hamborg til Italien. Men derfra steg vores succesrate med så mange point pr time at jeg umuligt kan finde negative vendinger at bruge. Mission '1 årig i telt' gennemført.
Min Papa og Mutti tog morgentjans - hver morgen - og vi har således kunnet sove nogenlunde uforstyrret til kl 7. Prinsen har med 'grrrrr' og armene over hovedet styrtet af sted med Nordjyden i fingrene. Og jagtet lyshåret pige-joggere og teenagere med fodbolde. Han har forholdt sig skeptisk til Italienske Mama'er og slugt den ene kugle is efter den anden. Og kl 20 er han væltet omkuld.
Jeg har drukket flere cocktails i denne ene uge, end jeg har gjort det sidste år. Og jeg fik Strand-dag helt for mig selv, så jeg kunne stege uden at have sandet str 21 dansende hen over maven. Og jeg har fået læst en hel bog. Næsten.
Nordjyden og jeg har haft Kæreste-aften og tilfældigt endt midt i ret stort beach party. Og jeg blev pludselig glad for eget kup på italiensk marked, og passede derfor fint ind i mængden i let og luftig sommerdress. Der var både Mojitos og Cosmopolitans. Og Stærke Nordjyske Arme og masser af kærlighed.
Har haft helt vildt nem og  antistresset ferie med virkelig eksemplarisk Prins. Det tør vi godt igen. Gerne snart. Også i telt.

Nordjyden havde åbenbart ikke helt hørt hvor vi skulle hen. Og regnede derfor med at det var noget med en standard campingplads. Med 2 gynger og en lille pool. Heldigvis vidste jeg bedre. Det er faktisk mellemstor by. Camping-style. Den er lige her, hvis I får lyst.

Nordjyden ledte efter bil, mens jeg ledte efter bagage. Fandt alt.

Hvordan et helt år godt bare kan forsvinde.

Nordjyden er taget på golfbanen. Præcis som han også gjorde for 1 år siden. Jeg har til gengæld lovet ikke at gå i fødsel, som jeg gjorde for præcis 1 år siden.
Det betyder også at det om 11 timer er præcist 1 år siden at Prinsen blinkede til os for første gang.
Og hold nu fast et år! Har bestemt været i hjørner og kroge jeg aldrig havde forstilt mig skulle udforskes. Og har haft samtaler over emner, der helt bestemt ikke startet uden Prinsens eksistens.
Jeg nævner i flæng:
'Lort'
'Er det lort'
'Hvem fjerner lorten'
Variationer over ordet 'gylp'

Og så forsøger jeg at fjerne knude i mave, der fortæller mig, at den ikke er fan af at barselsboblen snart brister.

Græs til hele familien

Har fået mandeinfluenza. Af Prinsen. Der igen har fået den i dagplejen.
Ikke at det har forhindret mig i at sippe ½ flaske hvidvin, hvilket udgjorde fint selskab til de kodimagnyler jeg har slugt. Er nu derfor også ret ristet og meget klar til at kravle i seng.
I morgen er der 'familie på græs' på Himmelbjerget. Med picnic und alles. Har pakket vattæppe med banangylp (hvem er det der glemmer at vaske den slags?) og rigeligt med Marie-Kiks. Og bander højlydt over at termoflaske lige nu overnatter hos Min Lillesøs, der sveder over Bachelor-forsvar og derfor ikke skal græsse med os andre. Og som derfor nu indirekte er skyld i, at jeg ikke kan få varm kaffe hele dagen i morgen. Næsten ubærligt. Forstiller mig dog at Min Papa medbringer nok til 2. Nægter at tro at han klarer en hel dag uden. Ellers har han i hvert fald researchet sig frem til mulige steder med udskænkning af skoldhed stort sort kaffe. Det er mit sidste håb. Ved at Prinsens flasker ikke kan holde på varme væsker. Efter utallige uheld med lækager i pæn lædertaske, fordi man ville være smart og have præ-varmet den hjemmefra til ventetid hos lægen.

Ses på den anden side.

Store Legedag - med den sporty del af min nye familie

I Nordjydens familie har man Store Legedag her første weekend i juni. Første gang jeg var med, mødte jeg op i ret god form og med masser af tro på egne evner udi den klassiske disciplin Rundbold. Var faktisk virklig sej til det i hele folkeren og især i gymnasiet. Derfor kom det også ret meget bag på mig, da jeg næste morgen vågnede op med en krop som en 100 årig. Og skulle have hjælp til at komme både ind og ud af bilen. Og til at gå. Og alt andet. Faktisk gjorde det nas i en hel uge bagefter  når jeg skulle sætte mig ned...

I Nordjydens familie er man nemlig også i ret god form. Og klæder om. Både beklædning og sko, når der skal dystes. Har dem endda mistænkt for at træne i ugerne op til. Og til at varme op. Ret stort chok for mig, der stod i flipflops og små shorts. Og ponymanken sluppet helt fri med Medusa-krøller hoppende til alle sider.

Så nu sidder jeg med bækken der pt diskuterer med vågent vinderinstinkt om, hvorledes det kan være ansvarligt at lade mig være med.

Bækkenet har følgende argumenter i mod: Dårlig form. Ingen muskler. Og bestemt ingen tegn på, at det indenfor de næste 6 timer bliver markant bedre.
Vinderinstinkt har derimod følgende argumenter for: Vind vind vind vind. Aldrig vise svaghed. Det er bare et børnespil, ingen problemer der. Bare derudaf og op og hop.

Tænker at jeg allerede nu burde bestille tid hos Min Lillesøs til bækken-udretning og almen muskel-pleje på mandag. Her.

AAMUK. Vi kom. Spillede. Og sejrede?

Vi vandt. Jamen det kom så meget bag på mig, at jeg gik direkte over i falset-skrig og middel-hysterisk jubeldans i stilletterne, da det blev annonceret. Heldigvis var jeg ikke den eneste. Var faktisk helt band.
Har aldrig gået fra scenen med så underlig fornemmelse efter konkurrencekoncert. Og har aldrig været til præmieoverrækkelse med så meget ro og afklaring om, at vi ikke skulle bunde kolde fadøl af pæn pokal denne gang. Derfor var overraskelsesmomentet også det større.

Og om jeg er dårlig taber? Åh ja. Så meget at holdsport ikke er noget, jeg burde beskæftige mig med. Overhovedet. Men når man er født ind i dynastiet og bandet, så har det aldrig været et rigtigt valg. Besvares, jeg har forsøgt. Både som gymnast og konkurrence-rytter. Men altid vendt tilbage.
Hvorfor? Det er jo her alle mine venner er. Det er her min familie er. Her de første lunken slotsøl blev drukket. Og de første fyre blev fundet. Det er her Nordjyden pludselig kom forbi. Og blev.
Det er jo her mit liv er.

Og nu er det søndag. Med tømmermænd, cola og alt for vågen baby. Og åbenbart også sentimentalisme. Håber det er ok. Fik faktisk mere end 3 fadøl i går jo.

Fuck - undskyld. Men hold nu op en uge.

Hold nu op. Da jeg, inden Prinsens ankomst, hørte begrebet 'tigerspring' grinte jeg. Ja jeg er tilbøjelig til at sige at jeg muligvis lo hånligt. For helt ærlig. Hvor slemt kan det lige være...

Jeg citerer fra Vid-(fucking)-underlige uger app'en: 'Dit barn græder mere, sover dårligere, har mindre appetit, er i dårligere humør og klamre sig til dig.' Tjek til alt på én gang herfra. Samtidig har Prins Arthur valgt at krydre oplevelsen med en ordentlig omgang snot og tænder.
Har haft baby der i en hel uge nu hverken kan sidde selv, overhovedet ikke kan dimse med tilfældige ting længere og som overhovedet ikke kan overleve uden at have fast tag i mine bukser. Og vores lydspor har kørt i rillen 'skriggggpyldre-ikkeforladmig - opogståopogstå OpOgStåNu .... grrrrrrrrrrrnejnejnej skriggggutilfredshed'
I.En.Hel.Uge. Og Min Stærke Nordjyde har været væk i 2 ud af 4 dage. Hele dagen. Han har til gengæld, på trods at meget sene arbejdstider, sendt mig ind på sofa meget tidligt om morgenen, så jeg kunne indhente søvn inden næste dag starter. Med nye skrig. Og det kan godt være at enlige mødre får mange tilskud. Og at det måske nogle gange også er lidt snyd. Men altså. De har ingen de kan skubbe ud af sengen kl 5 for at lave vagtskifte. Der er kun dem. Hver morgen.
Shit.
Det kunne jeg ikke.

Selv da vi var i Mødregruppe, i velkendte omgivelser, med kendte babyer og mødre, skreg han. Non stop. Eneste undtagelse var da Far Jacob satte sig ned og prikkede til ham. Var faktisk næsten succes. Uden skrig. Men med obligatorisk 'jeg forholder mig skeptisk til dig'-mine.

Men helt ærlig. Hvornår kommer min harmoniske baby tilbage? Og hvor lang tid kan man - uden varig mén - undertrykke 'HOLD SÅ KÆÆÆFT' skrig?

Gynge-tur-retur

Har brugt formiddagen - forgæves - på at lede efter gynge til Prinsen. Pakkede snotnæse, falsk strubehoste og Prinsen i den lille pinke, og var sikker på at Silvan kunne leverer varen. Herefter gik turen til Legekæden, jem og fix, Harald Nyborg og til sidst jysk. Kunne på ingen måder opdrive noget der tilnærmelsesvis kunne bruges. Og da alle på matriklen har været oppe siden 5 og derfor har haft fuld glæde af falsk strubehoste - igen - syntes jeg ærlig talt, at vi godt kunne bruge lidt medgang. Åbenbart bare ikke på gynge-fronten. Og det tog så hårdt på Prinsen, der også har prøvesmagt alt i plastik i Legekæden, at han nu er helt væk. Med elefanthue trukket helt ned over de små øjne og tørre 11-taller.

Den falske strubehoste afskyr kølige omgivelser, og Prinsen sover bedst udenfor. Også om natten - hvilket vi dog endnu ikke har gjort i praksis. Så ingen Kaare Sand og De Onde Mødre. Endnu. Men derfor har man de sidste par morgnen, før kl 6, kunnet se meget trætte forældre rulle op og ned af Ege Allé med hostende Prins pakket godt ind i dyne og striktrøjer. Men det virker. Og vi har med succes fået sovende baby, der hverken hoster med tårer i øjnene eller hiver efter vejret. Og har også selv kunnet krybe ned under lun dyne igen. Med babyalarm og håb om lidt sammenhængende søvn.

Er der nogle der vil fortælle babyen at det er nat?

- kunne fint være arbejdstitel på bog, jeg uden problemer ville kunne strikke sammen. Og det hurtigere end man ville kunne putte middelsvær b-menneske-baby.

Vi har i godt en (hel lang) måned forsøgt at vende stædig babys døgnrytme. Prinsen begyndte først at gabe og blinke træt efter kl 22. Og der er servicering fra forældre altså at finde på meget lille sted. Og vuggevise med elefant bliver hvæst upædagogisk ud imellem tænderne. Nogle i huset havde brug for baby-fri. Bare en time hver aften. Ingen høje urealistiske forhåbninger. Men en Prins der har været vågen i 5 timer, er altså belastende selskab. Uendelig meget kærlighed-til-eget-afkom eller ej.
Så jeg har puttet og skubbet og vuggevippet og vækket og prikket til hele hans soverytme. Og nu virker det. Næsten. Ingen er fuldkommen med en baby. Men nu snorker han næsten altid kl 21. Og selvom vi ofte starter Missionen kl 19, og det derfor er i fordelingsforhold 2 timers arbejde for 1 times fri, er forhandlinger med Prins Arthur hårde. Og trætte forældre er forhandlingsvillige. Og lige om lidt må han da begynde at sove bare en lillebittesmule igennem, så man ikke behøver at kravle til køjs kl 22, for at kunne fungere som forsvarlig mor næste morgen.
Åh ja, det drømmer vi stadig om. Meget.

Halvårskrise - må man gerne have det? Bare lidt?

Har halvårskrise med Prins Arthur. Eller - Prinsen har ikke. Overhovedet. Han har en fest. Og ved heller ikke om krise er betegnelse man må bruge. Men jeg har det. Krise. Big time. På Kravler-på-væggene-måde. Og når trængen til at skrige - bare lidt - ned i pude bliver for overvældende, må der opsøges mere tempofyldte og spændingsmættede hverdagssituationer. I hvert fald for en enkelt dag eller tre.Heldigvis er både jeg og Prinsen ret nemme at imponere.

Så havde arrangeret date med Min Papa. Og han var ikke sen til at foreslå tur til Aarhus, der involverede både sandwich, kaffe og strøgtur. Havde svært ved at tørre smil af træt ansigt. Semi-urban-input er tiltrængt. Meget. Og jeg savner byen. Meget. Og savner Sigfreds kaffe. Og de savner helt sikkert også mindst 30 procent af deres omsætning...


Prinsen stor-charmede og dimsede med både teske og sugerør. Og savlede af glæde over lys i loftet og farver på gulvet. Og undlod at gylpe og lave lorteble. Og vi fik skoldhed kaffe. Og en morfar fik jublende babykærlighed, mens træt mor fik trukket vejret.

Den tøede op. Men det tog tid. Heldigvis er sådan en Alto både stabil og startsikker. Selv under 20 cm sne.

6 måneder - siden hvornår er al den tid forsvundet?

Prins Arthur blev 6 måneder i går. Farvel til lille fine baby - hej til ret stor dreng.
Men helt ærlig. 6 måneder. Et helt halvt år. Puha.

Har spurgt Den Stærke Nordjyde om vi skal lave én til. Bare nu hvor vi ligesom er i gang. Og ikke får søvn. Men kan skifte bleer i OL-værdigt tempo. Og ikke kan huske hvordan det der voksen-tid egentligt fungerer. Men kan hvæse 'Elefantens Vuggevise' igennem sammenbidte tænder og med de sorteste rander under øjnene.
- Det skulle vi ikke. Overhovedet. Slet ikke faktisk.

Grrrr

Samtale hørt inde fra stuen.
Nordjyden: 'Du er en farlig baby. En lille dræber.'
Prins Arthur: 'grrrrrr....savlspytboblesavl...grrrrgrrr'
Nordjyden: 'Med tænder som barberblade....'
Prins Arthur: 'GGRRRRRR...savlsavlsavle..kradse-riv-i-skæg'

...' og klør som samuraisværd!'

God jul

Er altså svært godt tilfreds med, at jeg spillede koncert i den Gamle By i går. Og ikke skal af sted igen i dag. Min Stærke Nordjyde er til gengæld draget ud i stormen. Iført skitøj og mine vanter. Og med håb om at ventilerne ikke fryser fast.

I mens har jeg haft selskab af vågen baby, der for en gangs skyld ikke syntes at formiddagslur var noget. Så han kom med i Rema. Straf eller belønning? I hvert fald kom det bag på mig at datoen siger 23. Og at jeg ikke har fået købt ind til noget. Overhovedet. Vi manglede sågar bleer. Typisk. Har dog helt tjek på julegaver.

Om lidt kommer Min Marie. Med julehumør og hækleting og hygge og - julegave! Og Tassimo'en serverer thai-latte. Og jeg skal nyde, at hun stadig er her hos mig i Silkeborg og endnu ikke er stukket af til København.

Og i morgen er det jul. Med Prinsen, der tappert hoster videre, men ellers både salver og hviner og klukler og - næsten - kravler. Og med Nordjyden der er flottere og klogere og mere tålmodig end nogensinde før og meget mere far end jeg havde turdet drømme om.
Og med mere kærlighed end jeg næsten kan rumme...

Glædelig jul og masser af kærlighed til jer alle sammen.

13. December - Baby godkendt

5 måneders tjek på baby er overstået og overlevet. Og jeg var tjekket mor uden gentagelse af sidste gangs kæmpe brøler, og havde husket lun flaske og bestilt tjek på tidspunkt, der ikke kolliderede med meget fast formiddagslur. På mange måder succesfuldt.

Men når lægetjek ender med ordene 'I får virkelig travlt, når han kan komme rundt!' og de er udtalt af virkelig dejlig læge og mor til 3 store knægte og med al den erfaring jeg selv higer efter, er det vel ok at investere i gå-sele? For jeg ved at hun har ret. Og i går rejehoppede Prinsen sig halvvejs igennem stuen, på ryggen og med hovedet først. Kamikazestyle og uden ide om eventuelle forhindringer. Og i dag glemte han næsten vaccinationsstik og smerte, da han fik øje på PC skærm og læges guldringe. Og skulle også lige huske at charme hele venteværelset. Hvorefter han selvfølgelig huskede, at han var såret og plasteret på de tykke lår. Og skulle huske at skrige - med tårer.

Og nu skal Ulla og jeg nyde kaffe fra Tassimo'en og glæde os over at babyer - her i huset- kommer enkeltvis og engang begynder at sove igennem.
Eller er det sidste bare et ondt rygte?



Jeg tog månedsbilleder den 4.12.12.
Men han syntes at det var sjovere at lege med kameraet end at være nuttet foran det.

 

 

 

God morgen

Var overbevist om, at Prinsen var helt klar til at stå op, da alarmsirenen startede kl 7. Jeg havde lunet morgenflaske og serveret den i sofaen med dyne og var klar til kvalitetshygge. Bare for os 2. Semi morgenfrisk men med virkelige gode intentioner. Og - så sov han. Igen. Er heldigvis nu så trænet i at løfte lille sovende krop ind i seng igen, at missionen lykkedes.

Jeg har derfor nu nået at være i bad med hårvask, tørre hår, lægge både make up og fange krøller i høj knold. Jeg har nået at lave morgenmad og rydde op i køkkenet. Nu sidder jeg så igen i stuen. Alene. Overvejer kaffe, men tør faktisk ikke. Frisk brygget kaffe lokker babyer frem. I hvert fald her på matriklen. Selv hvis der snorkes højlydt mens man lister ud i køkkenet. Og selvom kaffe sagtens og helt problemfrit kan genvarmes i mikroovn, så scorer det knap så højt på nydelses-oplevelses-skalaen.

Hvordan man ikke selv hverken skal klippe hår eller tro på alt man drømmer

Ulla har selv klippet pandehår. Det er et par dage siden, og jeg ved stadig ikke om jeg skal græde eller grine. Og det har kostet rigtig mange kopper kaffe at kunne sætte det nogenlunde. Krist altså! Men problem med hår-i-øjnene er løst. Ulla er dejlig løsningsorienteret. Så skal vi bare arbejde lidt med resultaterne.
Har til gengæld fået date i hus med min dejligste Lillesøs. Med café og kaffe og hele baduljen. Og jeg kan i korte glimt føle mig som én på SU med seriøst og spændende studie. Og værende ejer af produkter med det spiste æble. Og urealistisk vild drøm om kreativ og selvrealiserende karriereudsigt...
Muligvis skal vi også shoppe ny garderode. Til ny krop. Og jeg ved hun vil være ærlig. Uhyggelig ærlig. Og det er vigtigt når der skal forhandles busker.
Og så er det faktisk ligemeget om pandehåret krøller den ene eller anden vej.

I dag skal Prins Arthur lege med Fætter Marius. Og jeg skal slubre kaffe med hans mor, min Kusine Pia. Det bliver en god dag.

At være mor

Jeg har være til Asti-fest-med-dejlige-piger, til DM-party-med-kolde-juleøl og en julefrokost. Alle gange har jeg i min fiktive øresnegl haft Min Stærke Nordjyde, der har mindet om, at jeg skal huske at der er en baby både i nat og i morgen tidlig. At babyer ikke tager hensyn til tømmermænd. At babyer skriger. Og at jeg er nogens mor. Der har ansvar.

På fredag tager Nordjyden af sted til julefrokost med andre ejendomsmæglere. Og det forventes at jeg - uden større protester - tager baby både nat og tidlig morgen.
Fordi jeg er nogens mor. Der har et ansvar.

Søndagsdåb

Så blev akustikken tjekket alvorligt igennem i Alderslyst Kirke. Og jeg fandt ud af, at det stresser overraskende lidt at have skrigende baby i de omgivelser. For vores præst er ret cool på det område. Så Prinsen skreg sig igennem halvdelen af Gudstjenesten og snorkede sig igennem resten. Og min arm sov sammen med ham. Men turde på ingen måde rykke rundt på hverken ham, arm eller - endnu vildere - række ham over til Nordjyden. Man må ikke prikke til sovende baby.

Han blev døbt i hvidt kjolesæt med skærf og hele baduljen. Og body med kalvekrøs og butterfly. Bum! Ikke så meget blonde-nips-kjole-sløjfe-hejs. Og han var lækker. Også med virkelig høj lydvolumen.

Dåb

Så blev det lørdag. Og dagen før Prinsen skal døbes. Det ene hold bedsteforældre har været i aktion som deres Alteregos - Den Rene Tornado og Den Løsningsorienterede Tømre. Og jeg har forsøgt ikke at stå i vejen. Det er godt med forældre, der er indehavere af virklig mange stole og dejlig lange borde. Og en stor trailer. Og bil med træk. (og også virkelig mange lilla duge, der følger med, nu hvor jeg ikke ejer en eneste - endnu) Og nu er vi klar. Måske.
Hvad skal man huske sådan en dag?
Udover at blive nogenlunde enige om Navnet selvfølgelig...
Vi har bestilt brunch-til-afhentning og Skønne Camilla kreere både macarones og muffins. De invaderer al køleskabes plads lige om lidt. Og man bliver heldigvis slet ikke fristet af så meget sukker og koncentrerede kalorier pakket pænt ind. Overhovedet. Heldigt.
Hvid smoking til Prins Arthur er også ordnet. Og vores tøj er vist nok også rent. Overvejer sko-krise.

Prinsen har sovet sig igennem det meste af dagen. Dejligt for ham. Og dejligt for os. Sådan går det nemlig når man som baby beslutter sig for at holde fest hele aftenen. Med skrig og tårer.
Min Stærke Nordjyde har lige hentet ham ind. Helt væk og snorkende. Det er hårdt at være baby dagen derpå. Håber han er gladere i morgen.

Men altså - tror faktisk at vi er klar.