Hold nu op. Da jeg, inden Prinsens ankomst, hørte begrebet 'tigerspring' grinte jeg. Ja jeg er tilbøjelig til at sige at jeg muligvis lo hånligt. For helt ærlig. Hvor slemt kan det lige være...
Jeg citerer fra Vid-(fucking)-underlige uger app'en: 'Dit barn græder mere, sover dårligere, har mindre appetit, er i dårligere humør og klamre sig til dig.' Tjek til alt på én gang herfra. Samtidig har Prins Arthur valgt at krydre oplevelsen med en ordentlig omgang snot og tænder.
Har haft baby der i en hel uge nu hverken kan sidde selv, overhovedet ikke kan dimse med tilfældige ting længere og som overhovedet ikke kan overleve uden at have fast tag i mine bukser. Og vores lydspor har kørt i rillen 'skriggggpyldre-ikkeforladmig - opogståopogstå OpOgStåNu .... grrrrrrrrrrrnejnejnej skriggggutilfredshed'
I.En.Hel.Uge. Og Min Stærke Nordjyde har været væk i 2 ud af 4 dage. Hele dagen. Han har til gengæld, på trods at meget sene arbejdstider, sendt mig ind på sofa meget tidligt om morgenen, så jeg kunne indhente søvn inden næste dag starter. Med nye skrig. Og det kan godt være at enlige mødre får mange tilskud. Og at det måske nogle gange også er lidt snyd. Men altså. De har ingen de kan skubbe ud af sengen kl 5 for at lave vagtskifte. Der er kun dem. Hver morgen.
Shit.
Det kunne jeg ikke.
Selv da vi var i Mødregruppe, i velkendte omgivelser, med kendte babyer og mødre, skreg han. Non stop. Eneste undtagelse var da Far Jacob satte sig ned og prikkede til ham. Var faktisk næsten succes. Uden skrig. Men med obligatorisk 'jeg forholder mig skeptisk til dig'-mine.
Men helt ærlig. Hvornår kommer min harmoniske baby tilbage? Og hvor lang tid kan man - uden varig mén - undertrykke 'HOLD SÅ KÆÆÆFT' skrig?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar