Ahhh vinmenuen er genvalgt.

Min Stærke Nordjyde havde fødselsdag i går. Og jeg havde sikret pasning af Prins Arthur og inviteret på Gastronomisk Institut. Så imens Yndlings Marie øvede sig i kunsten at pacificere Træt Baby, fik vi præsenteret syndig lækker 3 retters med endnu mere syndig vinmenu. Halleluja. Var faktisk så godt, at jeg havde seriøse problemer undervejs med helt at administrere så meget vin. Har trods alt være både gravid, ammet og har omgangskreds der ikke bunder procenter så ofte længere. Altså var jeg hende der skulle koncentrere sig for at gå pænt - og lige - i stiletter til toilettet. Blære bliver nemlig hverken større eller mere tolerant af at føde. Desværre.
Men havde virkelig skøn aften. Bare os to. Uden at skulle samle ting op fra gulvet og uden at skulle mase egen mad til ukendelighed, så Baby Med Få Tænder kan smage.
Det skal vi igen. Snart. Håber jeg.

Og ingen af os har sovet ordentligt. Krop har fordøjet. Både foie gras og vin. Herligt. 

God jul

Er altså svært godt tilfreds med, at jeg spillede koncert i den Gamle By i går. Og ikke skal af sted igen i dag. Min Stærke Nordjyde er til gengæld draget ud i stormen. Iført skitøj og mine vanter. Og med håb om at ventilerne ikke fryser fast.

I mens har jeg haft selskab af vågen baby, der for en gangs skyld ikke syntes at formiddagslur var noget. Så han kom med i Rema. Straf eller belønning? I hvert fald kom det bag på mig at datoen siger 23. Og at jeg ikke har fået købt ind til noget. Overhovedet. Vi manglede sågar bleer. Typisk. Har dog helt tjek på julegaver.

Om lidt kommer Min Marie. Med julehumør og hækleting og hygge og - julegave! Og Tassimo'en serverer thai-latte. Og jeg skal nyde, at hun stadig er her hos mig i Silkeborg og endnu ikke er stukket af til København.

Og i morgen er det jul. Med Prinsen, der tappert hoster videre, men ellers både salver og hviner og klukler og - næsten - kravler. Og med Nordjyden der er flottere og klogere og mere tålmodig end nogensinde før og meget mere far end jeg havde turdet drømme om.
Og med mere kærlighed end jeg næsten kan rumme...

Glædelig jul og masser af kærlighed til jer alle sammen.

Hvordan man som mor kommer til at begå fejl. Igen.

Regel nummer 1 når man har flaske-baby: Husk altid at medbringe flaske, varmt vand og mælkepulver.
Havde husket alt. Undtagen sut til flasken. Og babyer er aldrig særlig forhandlingsvillige hvad angår spisetider. Slet ikke når det bliver blandet sammen med vaccination og afbrudt middagslur.
Er nu så meget bagud på mor-point, at jeg muligvis aldrig når at komme i plus igen...

Dagen startede ellers ret fin og på overskudsmåden. Trillede i iskold, vindstille natur med klar morgensol, vognen ind til byen og fik hygge-iskaffe med Min Marie, mens Prinsen sov uforstyret udenfor. Ingen batterier i babyalarm, men pyt, har jo stabil baby, der - helt uden at det er rutine - plejer at sove i det tidsrum.
Så langt, så godt.

Skulle herefter vække Sovende Baby hos lægen, for at fejre hans 3 måneder lange liv i denne verden med vaccine. Vidste at her muligvis ville opstå problem, men havde virkelig ikke sikret mig selv imod de mor-fejl jeg efterfølgende kom til at begå.
Lagde friskt ud med at forstrække - og vække baby ved at skubbe til vognen. Prinsen lagde som modsvar friskt ud med at lave Søstjernen og stikke i piv og skrig. Forståeligt nok.
Nå, men mig med skrigende Prins ind i venteværelse. De var bagud med tidsplanen. Som sædvanligt. Fik ledigt rum til at få Prins til at falde til ro i. Og til at fodre af i. (Og til at stoppe med at mor-panik-svede i).
Havde regnet ud at han ville være sulten - og jeg var klar! Varmt vand i flaske, i med pulver og ryste ryste. Nåede lige akkurat at tænkt 'ej! utæt flaske igen!' inden jeg opdagede, at der manglede suttehovede. Så fatal fejl troede jeg simpelthen ikke at det var muligt at begå.
Endte med at give mælk med engangssprøjte (uden nål selvfølgelig...) til sur og træt baby.

Og helt ærligt - han var ikke engang stukket endnu.

Men nu var han rigtig varmet op, så efter stik i begge tykke lår, skreg han. Virkelig meget. Med tårer.
Og for første gang ville jeg ønske, at jeg ammede, så han bare kunne ligge og blive sig selv igen, på den mætte og trygge måde.
Nu er han gået kold i voksien, og jeg tør under ingen omstændigheder flytte på ham. Har forsigtigt mærket på lille og varm krop. Den trækker vejret. Og snorker.

Stjerneform

Jeg bliver altid helt glad indvendigt, når andre også glædes over de lidt aparte aspekter.
I går havde Prinsen og jeg besøg af Yndlings Marie, der var hjemvendt fra Serbien efter seriøse studier i alt for lang tid. Vi er jo umenneskeligt bagud i både brunch- og forbudt impuls-shopping-i-alt-for-dyre-butikker-aftaler (HVEM er det, der oprigtigt har råd til at købe noget i de butikker?!). Men bedst som vi sidder der, fordybet i kaffekageorgie og udvekslende meninger om tunge emner omhandlende 'sæsonens neglelak', 'vi-skal-bare-være-tynde-psykose' og lidt lettere emner som 'pligtnummer til DM' og 'gruppeprøver', stritter babyboy ud til alle sider.
Herefter kommer kommentaren fra Yndlings Marie :'Se! Han bliver stjerneformet!'.
Indtil da havde jeg selv brugt betegnelsen 'DaVinci-form', men det er jo åbenlyst, at han faktisk mere korrekt bliver stjerneformet, hver gang han laver den manøvre. Og det gør han tit. Vist mest fordi han bliver forskrækket (og noget med lidt fjollet refleks). Men sjovt, det ser det altså ud. Og det er vi nu to der syntes!
Desværre hjælper det ikke på henholdsvis post-gravidform og post-udlandsopholdsform, så vi må i gang. I morgen. Eller i hvertfald i næste uge...

Dagens optur: MARIE!
Dagens nedtur: Gælder det danske sommervejr stadig?

Det her postkort bor i vores soveværelse, fundet på et marked for land tid siden.
Jeg ser det hver morgen og det er da svært ikke at blive i bare lidt godt morgenhumør af.