Send mere vin. Nu.

Er træt.
Prinsen er også træt. Det bliver man, når man glemmer at sove ordentligt om natten. Og når Prins Arthur er gået kold inde i tremmeseng, ligger resten af huset i fosterstilling. Først på sofa og senere i dobbeltsengen. Sammen med 3 legomænd og bredere udvalg af tøjdyr. Og når vækkeur prikker til mig kl 5:45 ligger jeg i samme stilling, som er indtaget efter endnu et jegfryser/ingendyne/formegetdyne/be'omvand/minsutervæk/jegervågenudengrund/kanduhellerikkesove/tænderoggummergørnas/kropvågenhovedetsover-kald fra Prinsen. Og det var ok dengang jeg bare var til for ham. Men nu. Nu er det altså hårdt.
Dog ikke mere hårdt end at 3/5 dele af Mødregruppen kunne findes på Gastronomiske på en ganske almindelig hverdagsaften. Med vinmenu und Alles.
Faktisk blev det måske lige lidt mere hårdt efterfølgende. Især omkring kl 3:43 da første vækning fra Prins Arthur tikkede ind. Og lidt hårdere endnu kl 4:23 og 5:12.
Men det virkede som perfekt plan tidligere. Og vi blev i løbet af vinmenu rørende enige om at i måneder med børnepenge, burde vi gøre det til regel at lave MødreLoge lige der. Vi blev også enig i flere vitale emner. F.eks. at man bliver markant bedre mor af regelmæssig fri-fra-børn. At vi igen burde komme i Mødregruppe næste gang (kræver planlægning, bevares). Og at det er ret presserende at medbringe smøger til 1/5 del af gruppens bryllup næste weekend.
Aftenen sluttede i lille sort peugeot med ædrulig chauffør, hvor bagsædet sendte sms'er a la 'du kan godt begynde at smide benklæderne. Jeg er på vej hjem. Og fuld'

I dag sad jeg og betragtede silhuet af dreng med sut og plastik sommerfugl i hånden. Tullende imod mig ude i gangen, stoppede han op i lyskegle fra vinduet, og kiggede på mig. På den helt nærstuderende måde og med spil i de mørke øjne. Og med krøller i rødblonde page. Og med gavmildhed nok til rigtig gerne at ville dele både savl og sut. Og lækker. Og min. Vores.  Og snart er vi vel over det her renderi og vender tilbage til 12-timers-radiotavshed fra tremmeseng. Vi glæder os.

Hvordan nogle dage kan være så gode at man bare slet ikke vil sove.

Har brugt aftenen på at ae meget træt Prins. Flad hånd ned over pande og næse. Gentaget tusind gange. Præcis som da han bare var en lille bitte håndfuld, der ikke kunne finde ro. Det kan han stadig ikke. Men til forskel fra den gang virker den magiske ae-bevægelse ikke så effektivt længere. Er dog stadig den vi troligt vender tilbage til. Hver gang. Imens der helt stille ønskes at han ville bruge sut. For når man har været med mig i haven og smagt på både mos og lilla krokus for første gang, så kan det godt være svært at sige farvel til dagen. I dag har det været ret svært. Også selvom de små brune øjne skelede både til højre og venstre. Og så vil man altså ofre mange uergonomiske bevægelser for at få ro og snorke lyde fra Prinsen.

Kunsten at undgå fedtede babyfingre

Har været snedig i dag. Og muligvis også udspekuleret. Men Prinsen har de sidste mange gange, hvor jeg har lavet kaffe-dates, været meget vågen baby når vi ramte caféen. Og det giver klart anden, lidt mere hektisk kaffe, end hvis han snorkede ude i vognen. Men. I dag kørte jeg de 3 km ind til café. Og læssede ham i vogn. Har derfor ikke spildt 30 dyrebare minutter af hans lur på transport, og vænnet ham til kørende sovested. Og det virkede. Prins Arthur snorkede sig igennem både café latte, sniksnak, nye og høje lyde og - vigtigt - en hel halv times effektiv shopping til mig.

Resten af dagen har vi brugt på lege fang-mor. Morsygen har ramt. Hårdt. Er er faktisk lidt kvælende. Hvis jeg placerer babyrøven i den ene ende af stuen, kan jeg præcis lige nå at tisse for åben dør, inden han har rumpet sig vej gennem stue og gang og hen til mine meget eftertragtede bukseben. Hele vejen med høje glædeshyl afbrudt at 2 gange irriterede grynt over dørkarme, der bryder ellers meget glat og lige gulv.

Tror også det er derfor jeg sidder med ret stresset klump i maven. Selvom bæstet pt sover. For det er absolut umuligt at foretage sig noget fornuftigt med 10 kg hurtigt-rumpende baby i hælene. Hele tiden. Og jeg er bagud med alt.

Fuck - undskyld. Men hold nu op en uge.

Hold nu op. Da jeg, inden Prinsens ankomst, hørte begrebet 'tigerspring' grinte jeg. Ja jeg er tilbøjelig til at sige at jeg muligvis lo hånligt. For helt ærlig. Hvor slemt kan det lige være...

Jeg citerer fra Vid-(fucking)-underlige uger app'en: 'Dit barn græder mere, sover dårligere, har mindre appetit, er i dårligere humør og klamre sig til dig.' Tjek til alt på én gang herfra. Samtidig har Prins Arthur valgt at krydre oplevelsen med en ordentlig omgang snot og tænder.
Har haft baby der i en hel uge nu hverken kan sidde selv, overhovedet ikke kan dimse med tilfældige ting længere og som overhovedet ikke kan overleve uden at have fast tag i mine bukser. Og vores lydspor har kørt i rillen 'skriggggpyldre-ikkeforladmig - opogståopogstå OpOgStåNu .... grrrrrrrrrrrnejnejnej skriggggutilfredshed'
I.En.Hel.Uge. Og Min Stærke Nordjyde har været væk i 2 ud af 4 dage. Hele dagen. Han har til gengæld, på trods at meget sene arbejdstider, sendt mig ind på sofa meget tidligt om morgenen, så jeg kunne indhente søvn inden næste dag starter. Med nye skrig. Og det kan godt være at enlige mødre får mange tilskud. Og at det måske nogle gange også er lidt snyd. Men altså. De har ingen de kan skubbe ud af sengen kl 5 for at lave vagtskifte. Der er kun dem. Hver morgen.
Shit.
Det kunne jeg ikke.

Selv da vi var i Mødregruppe, i velkendte omgivelser, med kendte babyer og mødre, skreg han. Non stop. Eneste undtagelse var da Far Jacob satte sig ned og prikkede til ham. Var faktisk næsten succes. Uden skrig. Men med obligatorisk 'jeg forholder mig skeptisk til dig'-mine.

Men helt ærlig. Hvornår kommer min harmoniske baby tilbage? Og hvor lang tid kan man - uden varig mén - undertrykke 'HOLD SÅ KÆÆÆFT' skrig?

Gynge-tur-retur

Har brugt formiddagen - forgæves - på at lede efter gynge til Prinsen. Pakkede snotnæse, falsk strubehoste og Prinsen i den lille pinke, og var sikker på at Silvan kunne leverer varen. Herefter gik turen til Legekæden, jem og fix, Harald Nyborg og til sidst jysk. Kunne på ingen måder opdrive noget der tilnærmelsesvis kunne bruges. Og da alle på matriklen har været oppe siden 5 og derfor har haft fuld glæde af falsk strubehoste - igen - syntes jeg ærlig talt, at vi godt kunne bruge lidt medgang. Åbenbart bare ikke på gynge-fronten. Og det tog så hårdt på Prinsen, der også har prøvesmagt alt i plastik i Legekæden, at han nu er helt væk. Med elefanthue trukket helt ned over de små øjne og tørre 11-taller.

Den falske strubehoste afskyr kølige omgivelser, og Prinsen sover bedst udenfor. Også om natten - hvilket vi dog endnu ikke har gjort i praksis. Så ingen Kaare Sand og De Onde Mødre. Endnu. Men derfor har man de sidste par morgnen, før kl 6, kunnet se meget trætte forældre rulle op og ned af Ege Allé med hostende Prins pakket godt ind i dyne og striktrøjer. Men det virker. Og vi har med succes fået sovende baby, der hverken hoster med tårer i øjnene eller hiver efter vejret. Og har også selv kunnet krybe ned under lun dyne igen. Med babyalarm og håb om lidt sammenhængende søvn.

Stop så, sagde den trætte mor - med bidemærker

Ok, Tandalf. Så må du gerne skride hen til en anden baby lidt. Vi behøver virkelig ikke flere tænder foreløbigt. Er faktisk helt fint med alle her i huset, hvis Prinsen ikke har fuldt tandsæt inden han fylder 1 år. Gør det også både besværligt og farligt, at han er i stand til at bide grøntsagsstave over i uforsvarligt store stykker i forhold til svælg-størrelse.

Tænder - igen

Denne fine blå node-ske fra Musica-stellet fungerer virkelig dårligt som dens tiltænkte funktion - ske. Men som tyggegnavesavl-skovl brillerer den. Og var absolutte sidste mulighed jeg havde for at beskæftige Prins Arthur længe nok til at jeg kunne styrte ud til brødrister. Og riste 2 forbudte hvide boller. Nåede præcis at lukke køleskab inden skrig og alarmkald startede igen. Så mig løbende af sted balancerende med lun frokost og kold cola tilbage igen. Fik allernådigst lov til at spise i fred, siddende i skrædderstilling på gulvet med Prinsen på skødet. Igen med blå ske i de små fedtede hænder. Og fægtende arme.

Det er hårdt at være baby her i huset. Især når man vælger kun at sove meget kort middagslur og derfor er vågen igen kl 10. Og ikke kl 11 eller 12. Er faktisk også ret svært at være nogens mor. Og endnu svære at få kaffeniveauet banket i top. Og når man er mor-pylret baby der samtidig konstant får nye tænder, er livet hårdt. Og så må man gerne få både frugtyoghurt og køle-mariehøne serveret. Især hvis jeg så må tisse alene.

Hvordan natten kan være både easy peasy og et sandt helvede

- afhængig af graden af overskud på søvn- og tolerance kontoen.

Den-snupper-jeg-lige-i-et-snuptag-natten:
Prins Arthur: SKIRGGGGGGGGGGGnægtesamarbejde ARGGGGGHMMMUFF ikkeflaske SKRIGG
Mig: vugge vugge hoppe hoppe nynnesang bevare ro vuggevugge
Prins Arthur:SKriggg..zzzzzzzz

Inde i seng ved Nordjyden igen
Nordjyde: Krise..?
Mig: Ikke mere end at det kan klares.
Færdig - overskud - at sove videre.

Din-lille-uoverskuelige-satan-sov-så-natten:
Prins Arthur: SKIRGGGGGGGGGGG nægtesamarbejde ARGGGGGHMMMUFF ikkeflaske SKRIGG
Mig: anstrengtvuggehoppe hvæsesangfuck SOV NUnynnehoppe ingen bevarelse af ro DET ER NAT!
Prins Arthur: SKIRGGGGGGGGGGGnægtesamarbejde ARGGGGGHMMMUFF ikkeflaske SKRIGG riveihår SKriggg......zzzzzzz

Inde i seng ved Nordjyde igen:
Nordjyden...?....
Mig: Han er DIN næste gang
Rulle om på siden - træt - nyt liv - mere kaffe.

Er der nogle der vil fortælle babyen at det er nat?

- kunne fint være arbejdstitel på bog, jeg uden problemer ville kunne strikke sammen. Og det hurtigere end man ville kunne putte middelsvær b-menneske-baby.

Vi har i godt en (hel lang) måned forsøgt at vende stædig babys døgnrytme. Prinsen begyndte først at gabe og blinke træt efter kl 22. Og der er servicering fra forældre altså at finde på meget lille sted. Og vuggevise med elefant bliver hvæst upædagogisk ud imellem tænderne. Nogle i huset havde brug for baby-fri. Bare en time hver aften. Ingen høje urealistiske forhåbninger. Men en Prins der har været vågen i 5 timer, er altså belastende selskab. Uendelig meget kærlighed-til-eget-afkom eller ej.
Så jeg har puttet og skubbet og vuggevippet og vækket og prikket til hele hans soverytme. Og nu virker det. Næsten. Ingen er fuldkommen med en baby. Men nu snorker han næsten altid kl 21. Og selvom vi ofte starter Missionen kl 19, og det derfor er i fordelingsforhold 2 timers arbejde for 1 times fri, er forhandlinger med Prins Arthur hårde. Og trætte forældre er forhandlingsvillige. Og lige om lidt må han da begynde at sove bare en lillebittesmule igennem, så man ikke behøver at kravle til køjs kl 22, for at kunne fungere som forsvarlig mor næste morgen.
Åh ja, det drømmer vi stadig om. Meget.

Halvårskrise - må man gerne have det? Bare lidt?

Har halvårskrise med Prins Arthur. Eller - Prinsen har ikke. Overhovedet. Han har en fest. Og ved heller ikke om krise er betegnelse man må bruge. Men jeg har det. Krise. Big time. På Kravler-på-væggene-måde. Og når trængen til at skrige - bare lidt - ned i pude bliver for overvældende, må der opsøges mere tempofyldte og spændingsmættede hverdagssituationer. I hvert fald for en enkelt dag eller tre.Heldigvis er både jeg og Prinsen ret nemme at imponere.

Så havde arrangeret date med Min Papa. Og han var ikke sen til at foreslå tur til Aarhus, der involverede både sandwich, kaffe og strøgtur. Havde svært ved at tørre smil af træt ansigt. Semi-urban-input er tiltrængt. Meget. Og jeg savner byen. Meget. Og savner Sigfreds kaffe. Og de savner helt sikkert også mindst 30 procent af deres omsætning...


Prinsen stor-charmede og dimsede med både teske og sugerør. Og savlede af glæde over lys i loftet og farver på gulvet. Og undlod at gylpe og lave lorteble. Og vi fik skoldhed kaffe. Og en morfar fik jublende babykærlighed, mens træt mor fik trukket vejret.

Den tøede op. Men det tog tid. Heldigvis er sådan en Alto både stabil og startsikker. Selv under 20 cm sne.

Bitterfisse

97 dages ventetid for at få tid hos gynækolog. Syvoghalvfems! Jamen så er det da sandelig virkelig godt, at jeg ikke syntes at det haster. Overhovedet. Over 3 måneders ventetid. Lagt sammen med de 6 måneder som læge syntes at 'vi liiiiige skal vente og se tiden an' giver det over 9 måneders venten. Fordi Jordmoder ikke helt havde styr på syarbejde. Fordi Prinsen kom lidt hurtigt til verden. Og fordi jeg har vidst at noget var galt siden dag 1. Syv-og-halv-fems-dage.
(Indsæt selv stortudende smiley, der kører hjem fra læge med mascara-fartstriber ned af kinderne)

Og den næste der formanende fortæller, at kvinder er skabt til både graviditet og fødsel og barsel og baby og pis og papir, slår jeg. Hårdt. Det er fandeme løgn. Eller også skulle jeg have været mand. Og så er det altså en anden, der må udruge næste baby. Jeg dur tydeligvis ikke til jobbet.

Trænger til kaffe.

Kom nu!

Nå, PostDanmark. Nu kan I godt trampe både hårdere og mere effektivt i pedalerne. Har ventet i 5 lange dage på nyt sim-kort til ny og lækker iPhone 5. Og én anden venter på, at jeg sender - nu hans - iPhone 4 af sted. Altså startes sand kædereaktion af bytte-bytte, så snart I rammer min postkasse. Og den er ude ved vejen. Og der er navn på. Og ingen sprængningsskader eller andre defekter. Jeg har tjekket. Og Prinsen forstår ikke hvorfor vi hele tiden er ude og kigge i den der metalkasse. Men han har en sær forkærlighed for alt elektronik med Det Dyre Æble på. Så han glæder sig også.

Og grunden til at der ligger spritdampende ny - og hvid - iPhone og gør sig lækker?
Samtale mellem mig og Nordjyden i sidste uge:

Nordjyden: Jeg har solgt din iPhone.
Mig: ....?.....
Nordjyden: Der var én som gerne ville købe den.
Mig:.......?.....men....
Nordjyde: - og så køber jeg en 5'er til dig i stedet for.
Mig:......Ja?......
- jeg er godt gift....stadigvæk.

Kunsten at snorke i kor

Nogle gange starter en dårlig-søvn-nat allerede aftenen før. Vores startede ret præcist kl 19:40 i går. Og sluttede forhåbentligt nu her kl 10, da Prinsen faldt om i voksi. Og jeg faldt om i sofa. Med balje kaffe. Og mens jeg tørrede manke, fremtryllede Ulla sågar omeletpandekage frem, så der er stadig potentiale for god dag.

Men vores b-menneske baby var pludselig vågen kl 5. Med store øjn. Og skrig. Så han var selvfølgelig vågnet af en årsag. Jeg kunne bare ikke finde den. Og efter aften med skrigende og übertræt 8 kg baby hængende i armene, var min tålmodighed altså meget lidt brugt. Så da viserne ramte 6:00, blev Min Stærke Nordjyde skubbet puffet blidt ud af sengen. Vagtskifte nødvendigt hvis afkom skulle nå at opleve solopgang. Nogensinde igen. Og nej, kl 5 var ikke første gang der var tilkaldevagt i babyalarm.

 

Tog månedsbilleder. Men Blogger var lidt tung at danse med, så kunne ikke uploade. Det kan jeg nu. Forsøgte at fange smil med tænder. Lykkedes ikke.

Siger hej til irriterende hoste

Hej Strubehoste. Du er da et sært irriterende bekendtskab.

Bedst som vi forsøger at ændre på Prinses søvnrytme, således baby gerne skulle smutte i seng før 23 (men dog stadig gerne sove til 8), støder vi på virkelig uforudsete forhindringer. I går morges vækkede lorteble Prinsen kl 6 - alt for tidligt. Og i morges lå der sølle lille søløve inde bag tremmerne 6:30. Nu er det også ved at være en uge siden sidste læge besøg, så jeg burde have set det komme. Det havde jeg bare ikke. Overhovedet.
Dog har jeg brugt det meste af natten på at lytte til snorkende og hostende baby. Men havde ikke tænkt i baner, hvor strubehoste indgik. Faktisk tænker man utroligt lidt kl 2 og 3 og 3:30 og 4 og 5. Alt for tidligt på døgnet til nogetsomhelst.

Og hvis Dommedag virkelig er nær, så skal den bare vide, at vi er nogle som er mødre. Og som på en god nat får 3 timers sammenhængende søvn. Og som har siddet med små feberhede væsner med blanke øjn. Og som har gået op og ned af gange med skrigende små uhyrer, der nægter at forstå almindelige forhandlinger om sengetider. Men som har skarpe klør og spidse tænder. Og spillet sten-saks-papir med os selv, om hvem der først ryger ud af vinduet. Os eller afkom.
Vi vil tåle tortur-forhør med søvnmangel og lyd-stress langt bedre end selv den bedst trænede Ranger-soldat. Any time.

... Der skal altså noget af en apokalypse til at ryste os ...

Træt 2.0

Arghh. Vidste godt at Prinsen har haft en blandet weekend, og derfor måske ville skeje en anelse ud her i nat. Men altså. Var oppe hver 2. time. Og var vågen resten af tiden. Christ. Sendte Ulla ud med barnevogn for at lufte og finde ny og frostklar energi. Har faket den friske energi med dampende varm kaffe. Det tæller også på en mandag. Men morgenluften virkede. Er faktisk ok klar nu. Og har sat en vask over. Emmer af overskud - og kaffeånde.

Prins Arthur har været passet. Både lørdag og søndag. Ikke om natten dog. Ingen vil passe natteravns-baby på det tidspunkt. Forstår dem godt. Heldigvis kender vi kun gode mennesker til babypasning. Så det har klart været hårdest for hans mor. Mig. Har siddet apatisk og meget tæt med lille varm krop, mens tårer har trillet ned af kinderne begge aftner. Har haft brug for 'hud mod hud' og næsten ønsket at der ville komme en lorte-ble. Prinsen har til gengæld haft en fest begge dage med masser af kærlighed. Og tid. Og ro og regelmæssighed. Og hans forældre har kunnet koncentrere sig om noder.

 

I dag blev også officielt dagen, hvor vinterjakken vågnede fra sommerhi. Har stædigt holdt fast i, at vinter først kommer om laaaang tid. Jeg tabte. Vinter er her nu. Og jeg hader at fryse. Og elsker min frakke. Ulla var også glad for den.