Har været snedig i dag. Og muligvis også udspekuleret. Men Prinsen har de sidste mange gange, hvor jeg har lavet kaffe-dates, været meget vågen baby når vi ramte caféen. Og det giver klart anden, lidt mere hektisk kaffe, end hvis han snorkede ude i vognen. Men. I dag kørte jeg de 3 km ind til café. Og læssede ham i vogn. Har derfor ikke spildt 30 dyrebare minutter af hans lur på transport, og vænnet ham til kørende sovested. Og det virkede. Prins Arthur snorkede sig igennem både café latte, sniksnak, nye og høje lyde og - vigtigt - en hel halv times effektiv shopping til mig.
Resten af dagen har vi brugt på lege fang-mor. Morsygen har ramt. Hårdt. Er er faktisk lidt kvælende. Hvis jeg placerer babyrøven i den ene ende af stuen, kan jeg præcis lige nå at tisse for åben dør, inden han har rumpet sig vej gennem stue og gang og hen til mine meget eftertragtede bukseben. Hele vejen med høje glædeshyl afbrudt at 2 gange irriterede grynt over dørkarme, der bryder ellers meget glat og lige gulv.
Tror også det er derfor jeg sidder med ret stresset klump i maven. Selvom bæstet pt sover. For det er absolut umuligt at foretage sig noget fornuftigt med 10 kg hurtigt-rumpende baby i hælene. Hele tiden. Og jeg er bagud med alt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar