Når man tager sin indre mand med i Silvan

Mig i Silvan:
'Jeg skal klippe hæk. Hvad vil du anbefale?'
'Vi har sådan nogle her', siger ellers sød og rar medarbejder, og viser fint et lille klippe aggregat frem. Til beskæring af roser.
Mig, skeptisk:
'Hmm tror måske jeg havde noget lidt større i tankerne.'
Ellers sød og rar medarbejder:
'Ja? - så har jeg sådan en fin lille hækkeklipper'. Her vises petit hækkeklipper frem. Nok tiltænkt kunst-udklipning af ligusterhæk-helvede.
Mig, nu overbevist om at vi snakker forbi hinanden:
'Jeg har 15 meter bøgehæk. Cirka 2 meter høj og ikke vedligeholdt overhovedet. Skal faktisk kunne fælde mindre træ på 4 cm eller deromkring'.

Ellers sød - og nu chokeret - medarbejder:
'.........'

5 minutter efter stod jeg i kø med udpluk af Silkeborgs mandlige befolkning, udstyret med et ordentlig bæst af en maskine på størrelse med mig selv. Til ledning, bøgetræer og 1600 kr. Og mændene stod med kapilærkasser og blomsterfrø. Måske til eget brug. Måske med bestillingsseddel fra konen.
Og på spørgsmålet 'Nå, er du sendt i byen efter sådan en stor én?', kunne jeg uden at blinke svarer at 'Nej den er til eget brug.'