Prins Arthur er stadig lidt tvær over jobbet som bandbaby. Så imens vi havde prøve i går, holdt han en lille fest hos Dagplejemor Ida. Og aftenen har åbenbart været virkelig god. Hele natten har jeg nemlig ligget og lytte til små grin og grynt. På baby-nybegynder-måden. Udført af sovende baby. Vågnede første gang og troede han fuldstændigt havde mistet grebet om vejrtrækning. Nåede heldigvis ikke at få fat i små tykke lår for at flå ham op til mig. Nåede derimod at se gumme-smil. Og høre kluk-latter, mens de små ben cyklede af sted under dynen.
Og selvom han faktisk vækkede mig en del gange, så er det svært at være træt på Ulla-måden over det. Er til gengæld virkelig nemt at elske ham.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar