Smil på en onsdag

Så er min tid som alenemor ovre. Nordjyden er hjemvendt sammen med obligatorisk skolestøv-lugt og godt humør. Og han har savnet os. Mest Prins Arthur. Men også lidt mig. Han ankom midt i mødregruppe, hvor Min Lillesøs fik erhvervserfaring med amme-skuldre og babyløfte-ryg på medbragte massagebriks. Alle blev fikset og nulstillet i en rus af eukalyptus. Inklusiv hjemvendte Nordjyde.

Har ellers klaret alenetiden ret godt. Uden panik over mørke eller mystiske lyde. Man bliver åbenbart frygtløs samtidig med titlen som Nogens Mor. Ny kompetence jeg vil værdsætte højt. Og Prinsen har sovet i voksien på Min Stærke Nordjydes plads. Og jeg har kunnet røre ved lille varm krop. Og lytte til små snork, høje prutter og insisterende smaskelyde. Og jeg har elsket hver en centimeter af ham, og brugt uendelig meget tid på at beundre sovende baby. Jeg har også mistet en lillebitte smugle mor-point, da jeg efter 45 minutter kl 3:sen nat, alt for højt og med minus overskud, udbrød grimme ord over stædigt vågen baby. Men har skiftet lorte-bleer med smil og kys-på-maven, så må være i plus på balancen stadigvæk. Trods alt.

I morgen skal jeg til frisør. Sanne skal gøre noget. Ved ikke hvad eller hvordan. Men har fældet så meget, at det kan ses nu. Utilfredsstillende, når man nu er forvendt med kæmpe mørk manke. Ender muligvis med pandehår. Ikke page. For alt i verden ikke page...