GenbrugsGuld

Har været til Loppemarked. Med både Prinsen og Min Lillesøs. Og ikke at det er hverken nyt eller epoke-skelsættende, men denne gang var det med virkelig lækre ting. Det havde jeg selv set på Instagram. Derfor småløb vores lille trio også med klapvogn i al hast af sted mod adressen, da vi ankom 40 minutter efter åbning og kunne se hipstermødre komme slæbende på Hay, retro lamper og små fine hukit-stole.
Og vi kom for sent. I hvert fald til det virkelig gode.Måske meget godt. Startede ikke måned i overvældende plus eller med besked om bare at fyre den af. Men. Altså. Gad jo godt lige have nappet noget. Fik for 160kr lækkert tøj til Prinsen i stedet for. Fint fint. Og han var dejlig nem og eksemplarisk at have med. Og der var legetøj til salg, som han dimsede rundt med, imens vi andre lige tog hurtigt overblik over situationen. Og hvor er det dog fantastisk med MobilPay. Man opdager jo ikke at pengene skifter konti. Ren Harry Potter. Jeg er kæmpe fan.

Og da Min Lillesøs havde Tømmermænd, som kun fri bar kan give, delte vi jordbærtærte til frokost. Kom ikke og sig at jeg ikke er solidarisk. Og når nu LangenæsBageren har lavet drive-in kun for vores skyld, ville det være flabet ikke at benytte sig af muligheden. Med Sovende Prins på bagsædet og plastikposer af rent guld.

Send mere vin. Nu.

Er træt.
Prinsen er også træt. Det bliver man, når man glemmer at sove ordentligt om natten. Og når Prins Arthur er gået kold inde i tremmeseng, ligger resten af huset i fosterstilling. Først på sofa og senere i dobbeltsengen. Sammen med 3 legomænd og bredere udvalg af tøjdyr. Og når vækkeur prikker til mig kl 5:45 ligger jeg i samme stilling, som er indtaget efter endnu et jegfryser/ingendyne/formegetdyne/be'omvand/minsutervæk/jegervågenudengrund/kanduhellerikkesove/tænderoggummergørnas/kropvågenhovedetsover-kald fra Prinsen. Og det var ok dengang jeg bare var til for ham. Men nu. Nu er det altså hårdt.
Dog ikke mere hårdt end at 3/5 dele af Mødregruppen kunne findes på Gastronomiske på en ganske almindelig hverdagsaften. Med vinmenu und Alles.
Faktisk blev det måske lige lidt mere hårdt efterfølgende. Især omkring kl 3:43 da første vækning fra Prins Arthur tikkede ind. Og lidt hårdere endnu kl 4:23 og 5:12.
Men det virkede som perfekt plan tidligere. Og vi blev i løbet af vinmenu rørende enige om at i måneder med børnepenge, burde vi gøre det til regel at lave MødreLoge lige der. Vi blev også enig i flere vitale emner. F.eks. at man bliver markant bedre mor af regelmæssig fri-fra-børn. At vi igen burde komme i Mødregruppe næste gang (kræver planlægning, bevares). Og at det er ret presserende at medbringe smøger til 1/5 del af gruppens bryllup næste weekend.
Aftenen sluttede i lille sort peugeot med ædrulig chauffør, hvor bagsædet sendte sms'er a la 'du kan godt begynde at smide benklæderne. Jeg er på vej hjem. Og fuld'

I dag sad jeg og betragtede silhuet af dreng med sut og plastik sommerfugl i hånden. Tullende imod mig ude i gangen, stoppede han op i lyskegle fra vinduet, og kiggede på mig. På den helt nærstuderende måde og med spil i de mørke øjne. Og med krøller i rødblonde page. Og med gavmildhed nok til rigtig gerne at ville dele både savl og sut. Og lækker. Og min. Vores.  Og snart er vi vel over det her renderi og vender tilbage til 12-timers-radiotavshed fra tremmeseng. Vi glæder os.

NanananaannnNeNe

Prinsen: 'nanananananannanaNANANAnananana'
Mig: 'NanananaNANANAnanananNAAAAnnnnananan'?

Prinsen:'.......nonononnananannaaDitENENENENENNnenananan'
Mig:'no no no no no'

Prinsen:'wrummmmwummmmrennnnnrennnn'
Mig:'bil BIL wrummm'

Prinsen:'wrummm.....'?
Mig:'ja bilen siger wrummm...'

Nogen sov længe igen. Og der emmer af overskud i hele hytten.

Send mindre hoste og mere søvn. I nævnte rækkefølge

Er i undtagelsestilstand. Hele kroppen. Alles.

Prinsen hoster nu på 3. døgn med pibende vejrtrækning og små bange øjne. Han er også træt. Og jeg syntes ærlig talt ikke at det er fair, at så små mennesker skal igennem sådan en tur. Og det sker oftere end vi bryder os om. Nordjyden og jeg har ligget og lyttet på alt for besværet vejrtrækning. Og har virkelig mange gange måtte løfte 10 kg træt træt træt baby op. Og ae og love at det hele er ok (løgn) og at han ikke ska være bange (det er kun os der må være det). Vi har ventet på Vagtlæge i helt mørke og sene nattetimer, og han har puttet sig helt tæt ind til stærke nordjyske skuldrer. Vi savner vinter med de frostklare morgentimer, hvor han kunne puttes i voksi og få kølet hele systemet ned.
I stedet serveres der lumre, søvnløse nætter. Med Prinsen der kalder på No-Ne og en mor der ønsker sig tilbage på barsel. Og mulighed for at indhente søvn.
Heldigvis kunne Nordjyden arbejde hjemmefra indtil jeg fik fri.
Vi er et godt team.

Så da Morgen-alterego Ulla stirrede tilbage på mig i spejlet i morges, kunne jeg knap se ud af øjnene. Uholdbart når man skal cykle gennem det halve Silkeborg kl 6:00. På damecykel med halvflade dæk og flet cykelkurv med visne plastikblomster.

Godt offentlig kaffe er så stærkt.

Barnepige

Så er vi i gang. Første prøve i bandet efter virkelig tiltrængt sommerferie.
Derfor havde vi også i går præmier-dag herhjemme med vores nye barnepige.
Og jeg har selv valgt hende. Blandt alle i Silkeborg, der havde vovet sig til centrum i Riverboat-ugen. For da vi holdte pit-stop ved havnen, forelskede Prinsen sig i Lisette. Og Lisette forelskede sig vist nok også lidt i Prinsen. Derfor sad hun i vores stue i aftes og spillede bold, da vi listede ud af døren.

Og heldigvis er jeg ikke den pyldrede type, for da vi ankom til Bandroom, ringede min mobil. Det var Lisette. Der ringede fra naboen, og ville høre om vi havde ekstra nøgle, da hun havde smækket sig ude. Turde faktisk ikke spørge om Prins Arthur var på den ene eller den anden side af døren.

Og da hun ikke havde mobil på sig. Ingen af vores numre. Intet. Havde nabo uden internet (jeg forstår det ikke) måtte finde telefonbog og ringe lidt rundt, førend der poppede brugbare numre frem.
Derfor ved vi nu også, at hun kan klare ret meget og vil gå langt for at finde løsning på problemer.
Det er jeg tryg ved.
Så arbejder vi lige på det der med låste døre.

Kan du sige 'mor'?

Prinsen har kigget mig dybt i øjnene. Og sagt None. Hvilket jo er helt vildt fantastisk. Men også helt vildt skidt.
For han må kalde mig alt i hele verden. Mutti. Mama. Ma'. Alt.
Bare ikke Lone.

Tis.

Forresten. Prinsen går. Over det hele. Og det er virkelig befriende, pludselig efter 5 måneder, at få begge pegefingre fri. Også selvom vi havde mere styr på ham dengang.
Kig ovre på instagram, hvor der findes video som bevismateriale. Vi findes under 'solespoint'.

Man må aldrig gå ned på udstyr

Jeg siger ikke at vi har store ambitioner. Men vi går aldrig ned på udstyr...

CountDown

Har 1½ dag tilbage af min barsel. Enogenhalv. Shit. Skal nå alt. Incl. læse 2 bøger færdig, færdiggøre virkelig mange DIY projekter, sove, sove, rydde fuldstændigt op, farvesortere håndklæder og sove lidt mere.
Torsdag morgen kl 6:30 starter det der arbejdsliv igen. Og den første der kækt gnækker 'nå, så du er nok tidligt oppe i dag, hva?!', kan jo fint få af vide, at netop torsdag får jeg lov til at sove igennem uden Prinse-tilkaldevagt. Og derfor helt sikkert får lov til at sove ½ time mere en normalt. Hvor blev B-menneske-barnet lige af? Men derfor er jeg allerede træt ved tanken. Det bliver dælme fandeme hårdt.
Og før jeg stak af på barsel, var beskeden at når jeg mødte op igen, skulle det være med adrenalinen PUMPENDE i blodet. (Af entusiasme. Ikke skræk vel at mærke. Meget stor forskel.) Når jeg har citeret lige præcist dén sætning for andre, der lever af ledelse og som er virkelig store forbilleder, har de diskret smilet i skægget. Og jeg ved at det ikke er sætning, der bliver brugt tit hos dem. Nok aldrig, faktisk. Men jeg ved godt, at træthed og generel udbrænding var mit kendetegn inden barsel. Er faktisk svært at eksisterer, når man primært bruger tiden på hhv. at kaste op og indtage Hvidt Brød Med Smør. Derfor ved jeg også at det reelt betød, at jeg skulle tage mig samme og komme tilbage med ny attitude.
Så det gør jeg.
Skal bare lige have virkelig meget kaffe. Og luge ammehjerne væk. For det bliver trods alt rart at komme ud blandt andre mennesker igen. Og så skal jeg i gang med ret nye arbejdsområder. Og måske også blive virkelig god til det. Det gider jeg gerne. Og jeg håber at de også gider mig. Igen.

Skal bare lige have kaffe. Masser af kaffe.

I telt. t.e.l.t....shit

I dag foregår alle planer i 20 minutters intervaller. Der storvaskes til afrejse. Til Italien. På søndag. Så solen skal gerne være effektiv med varme i dag. Heldigvis har vi turbo program.

Og ja, Italien. Det har jeg nævnt lidt. Men vidste I at det bliver i telt? Telt. TELT. Med 1 årig. Oh Lord, det kan gå galt. Og fra at være 80 sikker på succes og 20 på katastrofe, da jeg planlagde det, er vi nu nærmere på 50-50. Visse morgner har vi sågar rundet 20-80. Og jeg tør slet ikke nævne at Prinsen de sidste par morgner faktisk har snorket til kl 7. For hvis jeg gør det, kommer Nemesis helt 100 og lap dancer os hele næste uge. I telt.
Men Min Mutti og Papa er ankommet dernede og beretter om fred og idyl.
Og morfaren der lagde ud med at stirre på min mave for 1½ år siden og helt cool fortælle, at når Prinsen og jeg tit vil besøge dem, vil der gå hverdag i det, og ikke med så meget forkælelse og andre bedste-goder, andre måske oplever.
Derfor er der også kun fundet plads tæt på - jeg remser op i vilkårlig rækkefølge - baby-pool, pusleplads, skygge til de blege babylår og med suttle-babytog til stranden. Og da alle køleskabe var udlejet har han købt ét. Men derudover bliver han ikke forfordelt eller på andre måder forkælet...Heldigvis.
Indsæt her storsmilendesmileyderknuselskersinstorestærkepapadererblevetblødmedårene.

Men inden idyllen kan indtræffe skal vi overleve følgende:

1 - biltur til Hamborg. 3½ time.
2 - tjek-in.
3 - flytur på 2 timer. Herunder letning og landing.
4 - find-din-bagage-lege-med-helt-sikkert-sulten-Prins.
5 - evt.

Aqua

Har haft Prinsen hjemme siden mandag. Alle skal jo holde ferie. Også Dagplejen.
Og hold op jeg har savnet ham. Helt vildt. Og mistænker ham også får at have savnet mig. I hvert fald er jeg igen hans yndlingsperson. Og han er begyndt med igen at nusse mig i nakkehårene, når han sidder på - efterhånden meget veltrænet - højre arm. Smelte smelte smelte...

I går tog vi på tur til aqua. Det ligger jo lige ved siden af. Åbenbart. Har faktisk aldrig skænket det en tanke. Nu, et døgn senere, er jeg udstyret med årskort og helt med på, at dette er måde at køre 1 årig træt på. Jeg hilser aqua meget velkommen i mit repertoire til aktiviteter, der kan bruges på virkelig aktiv Prins. Halleluja.

Hvordan et helt år godt bare kan forsvinde.

Nordjyden er taget på golfbanen. Præcis som han også gjorde for 1 år siden. Jeg har til gengæld lovet ikke at gå i fødsel, som jeg gjorde for præcis 1 år siden.
Det betyder også at det om 11 timer er præcist 1 år siden at Prinsen blinkede til os for første gang.
Og hold nu fast et år! Har bestemt været i hjørner og kroge jeg aldrig havde forstilt mig skulle udforskes. Og har haft samtaler over emner, der helt bestemt ikke startet uden Prinsens eksistens.
Jeg nævner i flæng:
'Lort'
'Er det lort'
'Hvem fjerner lorten'
Variationer over ordet 'gylp'

Og så forsøger jeg at fjerne knude i mave, der fortæller mig, at den ikke er fan af at barselsboblen snart brister.

Græs til hele familien

Har fået mandeinfluenza. Af Prinsen. Der igen har fået den i dagplejen.
Ikke at det har forhindret mig i at sippe ½ flaske hvidvin, hvilket udgjorde fint selskab til de kodimagnyler jeg har slugt. Er nu derfor også ret ristet og meget klar til at kravle i seng.
I morgen er der 'familie på græs' på Himmelbjerget. Med picnic und alles. Har pakket vattæppe med banangylp (hvem er det der glemmer at vaske den slags?) og rigeligt med Marie-Kiks. Og bander højlydt over at termoflaske lige nu overnatter hos Min Lillesøs, der sveder over Bachelor-forsvar og derfor ikke skal græsse med os andre. Og som derfor nu indirekte er skyld i, at jeg ikke kan få varm kaffe hele dagen i morgen. Næsten ubærligt. Forstiller mig dog at Min Papa medbringer nok til 2. Nægter at tro at han klarer en hel dag uden. Ellers har han i hvert fald researchet sig frem til mulige steder med udskænkning af skoldhed stort sort kaffe. Det er mit sidste håb. Ved at Prinsens flasker ikke kan holde på varme væsker. Efter utallige uheld med lækager i pæn lædertaske, fordi man ville være smart og have præ-varmet den hjemmefra til ventetid hos lægen.

Ses på den anden side.

Når hverdagen rammer

Når man står sen nattetime og fjerner makeup og opdager, at det er tårer man tværer rundt i mascaraen, har aftenen været lang. Har måske også været hård uge og måned og måske har de sidste 11 måneder også være ret hårde. Sådan en baby tager pusten fra én. Og selvom Prinsen er begyndt at sove godt igennem, så aner man ikke hvilken nat han vægler ikke at gøre det. Og nogle gange bliver babyen byttet ud med uhyre med skarpe klør og spidst tænder og masser af volumen på skrig. De nætter er lange og uventede. Og uvelkomne. Og helt vildt hårde.
Og jeg forsøger at være god mor. Med tid til at dimse på gulvet. Og tørre op efter utallige mislykkedes forsøg på 'at spise selv med ske'. Og det lykkedes ret godt, syntes jeg.
Men i kampen om at være nogens mor på fuld tid 24/7, kan det være svært også at være nogens kone. Og kæreste. Og en lille smule sexy lady. Det er faktisk skide svært at holde dampen oppe sådan en hel dag.
Det er noget jeg arbejder på. Lover at finde holdbar løsning. Når jeg lige er færdig med at indhente et helt års søvnunderskud.

Sæbebobler i stuen.

Så hurtigt kan det altså gøres

Bare lige helt hurtigt...
Bestilte klapvognEN her i går. Og i dag - 24 timer senere - står der den lækreste (!) vogn midt i min stue og lugter som kun ny-udpakkede ting gør. Det gør virkelig netshopping meget nemt og meget farligt. 
Og nu venter jeg på at Tornerose slår de mørke øjne op, så vi kan race af sted ned af villavejene.
Indtil da serverer Ulla kaffe frisk fra Tassimo'en.

Mors Dag - Min Dag. Nu.

Mors Dag.
Min dag.

Er blevet så voksen at jeg i år er nogens mor. Ikke kun datter, der sikrer at sende kærlighed i egen mors retning - er også én, der har afkom. Der sender savlkys og tidlige morgentimer i min retning. Det første er bestemt mest værdsat. Nordjyden sendte fotograf-kursus og wellness efter mig. Ret meget ud-af-boksen-tænkning i forhold til blomster. Elsker ham for det.

Og om jeg har fået styr på det her mor-business?
Altså jeg kronisk angstsveder ikke mere ved tanken større udflugter. Jeg har nogenlunde styr på både lortebleer og hvordan man på under 1 minut pakker barnevogn sammen i alto'en. Jeg har helt styr på håndtering af 10 kg stædighed. Både i flitsbue-mode og mere roligt snorkende. Jeg aner stadig ikke hvorfor mine nætter til tider ligner tortur-forhør med plus på skrig (Prinsens), minus på søvn (os begge) og dobbelt op på sorte rander (alle). Mit morgenalterego Ulla ved hvordan Tassimo'en virker, og har tjek på medusa-krøller og bortløbende kontaktlinser.
Alt i alt vil jeg mene at Kaare Sand ikke længere er ugens frygtede gæst med snap-shot optagelser til De Grumme Mødre.

Faktisk føler jeg mig ret cool i ny mor-rolle.
Og er 'en overraskende god mor', i følge Min Stærke Nordjyde der hviskede til mig kl 2 i nat. Da vi alligevel var oppe...
Og det er fra børn og trætte mænd man skal høre sandheden.

Op og af sted.

Reviderede meget hurtigt min 'ahh her kan jeg godt lige ligge' tanke, da jeg havde lagt mig på gulvbrikkerne. Og man kan hurtigt finde andet hvilested, når der ud af øjenkrogen kan skimtes Prins rumpende af sted med stortrommekølle i hånden, jubelhyl og med kurs direkte mod én. 

Så er vi bare de eneste tilbage?

Når alle andre babyer i mødregruppen er startet i dagpleje, hvad gør man så?
Har virkelig understimuleret Prins, der havde regnet med selskab i dag. Og jeg havde sådan set også regnet med det. Og tænkt at det blev rart med lidt luftforandring for ham. Ammehjerne havde bare fuldstændig glemt, at vi er de eneste der lever i mor/baby-symbiose endnu. Fuck. Kan godt fornemme at det kommer til at kræve lidt planlægning - for selskab til ham, dét kræver de næste 1½ måned! Og gerne med én som er lige så afhængig af kaffe (og kage. Masser af kage) som mig. Måske en pigebaby? Er der mødesteder hvor splittede grupper kan samles i nye enheder?

Så 3 - 2 - 1 - sæt i gang...

Hvordan nogle dage kan være så gode at man bare slet ikke vil sove.

Har brugt aftenen på at ae meget træt Prins. Flad hånd ned over pande og næse. Gentaget tusind gange. Præcis som da han bare var en lille bitte håndfuld, der ikke kunne finde ro. Det kan han stadig ikke. Men til forskel fra den gang virker den magiske ae-bevægelse ikke så effektivt længere. Er dog stadig den vi troligt vender tilbage til. Hver gang. Imens der helt stille ønskes at han ville bruge sut. For når man har været med mig i haven og smagt på både mos og lilla krokus for første gang, så kan det godt være svært at sige farvel til dagen. I dag har det været ret svært. Også selvom de små brune øjne skelede både til højre og venstre. Og så vil man altså ofre mange uergonomiske bevægelser for at få ro og snorke lyde fra Prinsen.

Kunsten at undgå fedtede babyfingre

Har været snedig i dag. Og muligvis også udspekuleret. Men Prinsen har de sidste mange gange, hvor jeg har lavet kaffe-dates, været meget vågen baby når vi ramte caféen. Og det giver klart anden, lidt mere hektisk kaffe, end hvis han snorkede ude i vognen. Men. I dag kørte jeg de 3 km ind til café. Og læssede ham i vogn. Har derfor ikke spildt 30 dyrebare minutter af hans lur på transport, og vænnet ham til kørende sovested. Og det virkede. Prins Arthur snorkede sig igennem både café latte, sniksnak, nye og høje lyde og - vigtigt - en hel halv times effektiv shopping til mig.

Resten af dagen har vi brugt på lege fang-mor. Morsygen har ramt. Hårdt. Er er faktisk lidt kvælende. Hvis jeg placerer babyrøven i den ene ende af stuen, kan jeg præcis lige nå at tisse for åben dør, inden han har rumpet sig vej gennem stue og gang og hen til mine meget eftertragtede bukseben. Hele vejen med høje glædeshyl afbrudt at 2 gange irriterede grynt over dørkarme, der bryder ellers meget glat og lige gulv.

Tror også det er derfor jeg sidder med ret stresset klump i maven. Selvom bæstet pt sover. For det er absolut umuligt at foretage sig noget fornuftigt med 10 kg hurtigt-rumpende baby i hælene. Hele tiden. Og jeg er bagud med alt.