Vi har i godt en (hel lang) måned forsøgt at vende stædig babys døgnrytme. Prinsen begyndte først at gabe og blinke træt efter kl 22. Og der er servicering fra forældre altså at finde på meget lille sted. Og vuggevise med elefant bliver hvæst upædagogisk ud imellem tænderne. Nogle i huset havde brug for baby-fri. Bare en time hver aften. Ingen høje urealistiske forhåbninger. Men en Prins der har været vågen i 5 timer, er altså belastende selskab. Uendelig meget kærlighed-til-eget-afkom eller ej.
Så jeg har puttet og skubbet og vuggevippet og vækket og prikket til hele hans soverytme. Og nu virker det. Næsten. Ingen er fuldkommen med en baby. Men nu snorker han næsten altid kl 21. Og selvom vi ofte starter Missionen kl 19, og det derfor er i fordelingsforhold 2 timers arbejde for 1 times fri, er forhandlinger med Prins Arthur hårde. Og trætte forældre er forhandlingsvillige. Og lige om lidt må han da begynde at sove bare en lillebittesmule igennem, så man ikke behøver at kravle til køjs kl 22, for at kunne fungere som forsvarlig mor næste morgen.
Åh ja, det drømmer vi stadig om. Meget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar