lørdag den 12. januar 2013

Kunsten at flygte i stilhed

Flugtvejsrute til, når man - med succes - har fået flyttet sovende Prins fra arm til seng.

List på gulvbrædder hen over træklodser. Undgå ting-med-hjul, og hop i helle på ikea-vej-tæppe. I tilfælde af overbalance grib da aldrig ud efter gyngehest. Denne vrinsker ved berøring. Også kl 23:30. List fra ikea-vej-tæppe ud på gulvbrædder igen. Undgå spredt minefelt af dublo de næste 2 meter. Og undgå for alt i verden ting-med-lys undervejs. Hvis Prinsen under øvelsen giver vågne lyde fra sig, søg da dækning på knæ med hoved mod gulv.  Hvis lydende tiltager, hop da - uden tanke på eventuelle fælder - hele vejen tilbage til tremmefængsel og start Mission SovNu forfra. Hvis lydene derimod aftager, genfind da opretstående stilling og forsæt. Hvis man lider af fugtige fodsåler kan det anbefales at man - inden start - ifører sig lyddæmpende strømper.

Husk at døren knirker...meget...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar