torsdag den 3. januar 2013

Kan man få søvn på recept?

Nå, men vi starter lige 2013 med et lægebesøg. Er efterhånden også ved at være lang tid siden. I hvert fald 14 dage. Men når Prinsen stadig hoster, så det lille hoved bliver både violet og helt blegt og bange, så er det ikke rigtig noget valg.
Det sker ovenpå virkelig vellykket nytårsfest, hvor Prinsen - til både glæde og overraskelse, men ikke gentagelse - gik helt kold kl 20, og sov sig igennem både fyrværkeri, bleskift og lune flasker. Vi var hjemme på matriklen kl 4. Og nåede at få hele 4 timers søvn, inden der lå alt for frisk 8 kg rejehoppende baby og spytboblesavlede glædestrålende til os. Var ret svært at overskue så meget komprimeret glæde og friskhed på én gang.

Og ret svært at overskue efterfølgende nat, der endte med at jeg overnattede spejder-style på Prinsens kammer - på sofapuderne. Så lille hæs vejrtrækning kan høres hele tiden, og super-mom-hørelse kan slappe lidt af.

Er i så kritisk mængde af søvnunderskud at selv Ulla har opgivet. Og kun kaffe er min ven ... lidt endnu. Og den har jeg endda ikke haft tid til at brygge - i skrivende stund - kl 13:30.
Prinsens nytårsforsæt burde være at lære kunsten at sove igennem. Så skal mit nok være at være overskudsmor der smilende pitstop-skifter lorteble. Det lover jeg. Lover også, at første gang han har pigebesøg for lukkede døre, ikke at banke på hvert kvarter bare lige for at høre om alt er ok.
Bare jeg får noget af det der søvn. Snart. Og kaffe - der nu er brygget. Og gør livet dejligt og tålelig igen.

 



 



2 kommentarer:

  1. Elsker, elsker, elsker din blog! Kunne ikke sige det bedre selv med 5 måneder gammel prinsesse!

    Super fed blog, som tjekkes flere gange dagligt :-)

    Keep up the good work!

    Knus Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind, tusind, tusind tak! Det er rart at vide at man ikke er alene. Nogensinde. Og at vi er flere med sorte rander under trætte øjn.

      I will.

      Kærlighed fra Sole

      Slet