Halvårskrise - må man gerne have det? Bare lidt?

Har halvårskrise med Prins Arthur. Eller - Prinsen har ikke. Overhovedet. Han har en fest. Og ved heller ikke om krise er betegnelse man må bruge. Men jeg har det. Krise. Big time. På Kravler-på-væggene-måde. Og når trængen til at skrige - bare lidt - ned i pude bliver for overvældende, må der opsøges mere tempofyldte og spændingsmættede hverdagssituationer. I hvert fald for en enkelt dag eller tre.Heldigvis er både jeg og Prinsen ret nemme at imponere.

Så havde arrangeret date med Min Papa. Og han var ikke sen til at foreslå tur til Aarhus, der involverede både sandwich, kaffe og strøgtur. Havde svært ved at tørre smil af træt ansigt. Semi-urban-input er tiltrængt. Meget. Og jeg savner byen. Meget. Og savner Sigfreds kaffe. Og de savner helt sikkert også mindst 30 procent af deres omsætning...


Prinsen stor-charmede og dimsede med både teske og sugerør. Og savlede af glæde over lys i loftet og farver på gulvet. Og undlod at gylpe og lave lorteble. Og vi fik skoldhed kaffe. Og en morfar fik jublende babykærlighed, mens træt mor fik trukket vejret.

Den tøede op. Men det tog tid. Heldigvis er sådan en Alto både stabil og startsikker. Selv under 20 cm sne.