Det der grød. Jeg ved godt, at han skal til at synke noget med klumper. Men...jeg kan altså ikke lide det. Så stor er han heller ikke. Overhovedet. Og det går jo fint med fødevare mast til ukendelighed med både blender og gaffel.
Faktisk gik det ret godt med grød længe. Men vi ramte på en måde ulykkesstjernen og blev kastet tilbage til start. Jeg gjorde i hvert fald. Meget. Og jeg ved godt at små babyer får ting glat i halsen. Men jeg måtte hive helt bleg Prins op af skråstol. Og banke alt for hårdt i ryggen. Og lave en Heimlich. Flere gange. Og grøden sad stadig fast. Og jeg hørte mig selv råbe, 'at nu skulle han trække vejret'. Og jeg vendte ham både på siden og op og ned. Og løb med virkelig bleg baby ud i køkken og fandt vand. Har aldrig været så bange - og jeg har altså oplevet ret meget. 'Godt at han lige er blevet døbt' og 'hvornår er det for sent at ringe 112?' blandede sig med '- man må ikke vende baby på hovedet' og 'nejnejnejnejnejåhNEJ'-tanker. Og der gik virkelig lang tid førend han pludselig hostede og gispede og hev efter luften.
Og helt ærligt. Så er det altså svært at syntes at ris og pasta skal til at være en del af hans kostplan. Nogensinde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar