tirsdag den 12. marts 2013

Træt baby

Når man insisterer på at stå op kl 6, så bliver man træt igen hurtigt. Og når man ikke rigtig vil sove formiddagslur, så bliver man virkelig træt meget hurtigt igen.
Har forsøgt at lave ny og pænere hyggeplads henne ved gyngen. Og fandt i dagens anledning dublo'en frem. Og Prinsen blev så begejstret over nyt jomfrueligt usavlet plastik, at han genererede så meget savl at det krævede fuld bodyskift.

Men trætheden forsvandt ikke. Omend der blev kæmpet bravt for friskheden. Derfor sad der i vores stue lille træt baby i stor grøn gynge og insisterede på, at den ikke gabte, men bare skulle gynge lidt mere. Og hver gang jeg forsøgte at lirke ham fri, startede han skrig der alarmerede alle naboer, om at der huserede ond mor på matriklen. Derfor sad der i vores stue også en træt mor, der skubbede gynge og udtænkte plan for, hvordan baby med lukkede øjne og savl på bukserne skulle lokkes væk fra grøn gynge. Alt i alt gik det ret dårligt. Endte i længere skrig med snot og savl. Og nu skuler jeg til babyalarm og sipper til varm kaffe.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar