søndag den 19. maj 2013

AAMUK. Vi kom. Spillede. Og sejrede?

Vi vandt. Jamen det kom så meget bag på mig, at jeg gik direkte over i falset-skrig og middel-hysterisk jubeldans i stilletterne, da det blev annonceret. Heldigvis var jeg ikke den eneste. Var faktisk helt band.
Har aldrig gået fra scenen med så underlig fornemmelse efter konkurrencekoncert. Og har aldrig været til præmieoverrækkelse med så meget ro og afklaring om, at vi ikke skulle bunde kolde fadøl af pæn pokal denne gang. Derfor var overraskelsesmomentet også det større.



Og om jeg er dårlig taber? Åh ja. Så meget at holdsport ikke er noget, jeg burde beskæftige mig med. Overhovedet. Men når man er født ind i dynastiet og bandet, så har det aldrig været et rigtigt valg. Besvares, jeg har forsøgt. Både som gymnast og konkurrence-rytter. Men altid vendt tilbage.
Hvorfor? Det er jo her alle mine venner er. Det er her min familie er. Her de første lunken slotsøl blev drukket. Og de første fyre blev fundet. Det er her Nordjyden pludselig kom forbi. Og blev.
Det er jo her mit liv er.

Og nu er det søndag. Med tømmermænd, cola og alt for vågen baby. Og åbenbart også sentimentalisme. Håber det er ok. Fik faktisk mere end 3 fadøl i går jo.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar