Yndlings Marie bagte kardemomme-boller og Min Lillesøs klaskede med stor kyndighed og rutine lagkage sammen. Dejligste Line tog sig af Prinse og jeg nød det hele.
Jeg havde i dagens anledning lavet lagkagebunde i farver. Alt andet er også så kedeligt. Det er nemt, overskuds-osende og med bær fra haven.
I dag har vi et hyr med Prinsen, der har lært at gribe fat om eget lange hår. Og trække til. Uden af kunne slippe igen. Det er både dumt og gør ondt. Og mens man forgæves prøver at befri ham fra sig selv, er det umuligt ikke at grine. Håber ikke at vi giver ham traumer. I så fald undskylder vi. Og kan kun trøste med at fra nu af bliver livet kun mere kompliceret. Og det må man også godt skrige over.
Om lidt skal han sove. Iført ble og sut i skyggen af syrenen. Heldigvis er han stadig min baby lidt endnu. Og verden er nem, når den største gåde er, hvorfor noget river én i håret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar