At kunne få luft

Igår gik jeg en tur alene for at trække vejret. Det er vigtigt at gøre, tror jeg. Havde haft besøg af Dejlig Mødregruppe hele dagen. Og fra de gik og til der skulle være bestyrelsesmøde i vores stue, var der 2 timer. Så kan man godt trænge til at slentre en tur ned gennem parcelhus idyllen. I stilhed og begyndende tusmørke. Med bare fødder i mokkasinerne og håret i løs knold. Tror jeg blev ramt af små fragmenter af lykkelighed der midt i september luften.

Kom hjem til dybt ulykkelig Prins. Det er hårdt at være flaske-baby, både for forældre og babymaver. Skal hente flere gode afførende stoffer i dag. Det er lige nu vejen frem. Indtil han kan sætte gummerne i mere fast føde. Så står den på dadler og svesker.

Vi har et DM truende lige om hjørnet. Fra på søndag går det for alvor løs. Jeg burde øve mere. Virkelig.
Prioriterer øvning frem for støvsugning. Hvilket desværre ikke betyder at noget af det bliver gjort ret meget. Men den dårlige samvittighed bliver fordelt anderledes end hos mange andre barselsmødre. Min Stærke Nordjyde er også ret sej til at svinge støvsuger. Så behøver jeg jo ikke at være det. Og jeg har fået tildelt en hel time til Sole-tid og øvning i aften. Guldhornet Frans glæder sig. Det gør jeg også.