Kan det ses at man har baby i huset?

Hvis folk havde spurgt mig for et halvt år siden, om hvordan vores stue så ud nu, havde jeg naivt påstået at den ville være uforandret. Muligvis ville der være et enkelt legetæppe til Prinsen. I pæne farver. Sandheden er nu at den er ukendelig. På legetæppe/gulvbrik/sansegynge-måden. Vores stue indeholder i skrivende stund, udover basale elementer som sofa/spisebord/tv, følgende:

Legetæppe i blokfarver. Udstyret med skeløjede ugler og strikket tæppe.
9 gulvbrikker i pastelfarver.
Spejl i gulvhøjde.
Sansegynge med grønprikket pude.
Samt et fint drys af alt fra sutteklud (lilla/orange) til hæklede fabeldyr (multifarvet).
Lige om lidt flytter der en kravlegård ind også. Bare fordi vi ikke har proppet stuen til absolutte max endnu.

Vores bryggers indeholder pusleplads med vægudsmykning med lyskæde og nipseting-i-papir-med-bjælder og uendeligt mange bleer.
Vi har sutter gemt overalt i huset, og der ligger mindst én stofble indenfor en armslængde ligegyldigt hvor du befinder dig. Også i walk-in-værelset.
De store rander til under øjnene findes i mængder på størrelse med Sjælland, og gennemskuer påtaget friskhed, inden du når at blinke.

Tror alle forældre på et tidspunkt er nervøse for at understimulere deres afkom. Lige nu er jeg mest nervøs for at selvsamme afkom bliver væk i virvaret af forlystelser. Er trods alt kun 5 kg baby på 58 cm. Han er chanceløs.

 

Jeg var sikker på, at jeg havde lagt han på maven i går. Men da jeg kom tilbage, blev jeg i tvivl. Lige indtil jeg fangede ham i denne manøvre: