tirsdag den 11. september 2012
Prut - og hvordan små mennesker kan lugte fælt
I en alder af 2 måneder er prutter åbenbart allerede sjovt. I hvert fald bliver Prins Arthur helt skeløjet af at presse luft ud. For bagefter at flække i tandløst grin. Det hele sker med de små knæ trukket helt op under armene og med tungen ude af munden. Han er et lille metangasanlæg. Og selvom jeg har haft både biokemi og anatomi, er jeg i tvivl om hvilke processer det er, der forvandler mælk til luft, der kan sende selv store, voksne mænd i knæ. Lige nu slipper han fint af sted med det. Det er ligesom dét han kan, så vi roser og håber at der kommer nye og mere lugtfrie kompetencer. Snart. Men når han bliver 15 håber jeg, at han kun udfører manøvren alene eller sammen med kammerater, der kan sætte pris på talentet. For prutter bliver vel kun sjovere med årene, når man er en fyr. Og piger prutter jo ikke.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar