Uro til uroen

Troede faktisk næsten ikke selv på, at det her blev godt. Og til noget Prins Arthur gad kigge på. Til gengæld har jeg brugt virkelig lang tid på at røre og pille ved den i butikken. Til sidst måtte jeg eje den. Alle de små geometriske skønheder kom dog i 'samle-selv'-udgaven. Det vidste jeg ikke.

Men det lykkedes. Fingerfærdigheden sejrede og min tålmodighed blev ikke engang  testet til sit max. Der var kun en enkelt krise, da Nordjyden stilfærdigt spurgte om trådene ikke skulle sættes i, INDEN den sidste side blev lukket. Det skulle de. Hovsa. Var heldigvis kun i gang med nummer 2.
Det er da succes. Og så ignorere jeg fuldstændig Min Stærke Nordjydes kommentar om, 'at den ligner noget meget livsstils-agtigt'.
Og Prinsen? Han gider godt bruge tid på den.