Tak

Så starter tiden igen, hvor vi forsøger at kombinere baby-og-band. Og hvor der skal findes babypassere til søndage den næste måned. Ikke-spillende Bedsteforældre helt tæt på kunne godt ønskes. Heldigvis har vi gode mennesker omkring os, men nogle gange kan jeg godt høre imaginære suk i den anden ende af sms'en når der sendes 'Vil I lege med Arthur' af sted. Muligvis fordi det stadig kommer bag på mig, at det allerede er nu og i weekenden. Ammehjernen eksisterer stadig. Meget.
Og det er heller ikke sådan, at han bliver sendt rundt mellem forskellige ukendte mennesker hele tiden. Ingen grund til at kontakte hverken Kaare Sand eller sociale myndigheder. Og ved at hans dag bliver en lille fest, når han er ude og føjte. Det er mere planlægningen i det, som nager mig. Og fordi det kan være svært præcist at forklare, hvor meget det betyder for os, at andre vil hjælpe.
For det er en kæmpe hjælp. Virkelig.
En af dem Arthur oftest leger med, er Joey. Og de er altså ret lækre sammen.
Tak.