Har sovet en helt halv time i ske med Prinsen. Det sker ellers aldrig. Heller ikke da han var lillebitte og træt hele tiden. Men da han skreg på flaske kl 6:30 tog jeg alligevel chancen og puttede ham ind under min dyne. Og efter små hvin og prik i øjne, snorkede han med de små arme i fast tag om både mine krøller og fingre. Og jeg turde næsten ikke trække vejret af skræk for at ødelægge det hele. Og jeg ved godt at mødre der har ammet længe og i søvne og nu ikke kan få afkom ud af sengen, ikke helt forstår lykken. Men. Min baby har aldrig villet sove sammen med mig. Og da slet ikke hud-mod-hud. Er ret sikker på at i morges var vores første symbiose-moment i den kategori.
Min onsdag bliver god. Også selvom foråret igen har forladt mig lidt.
Hvor lyder det pragtfuldt! Må være skønt at sove i ske med sådan en lille krop.
SvarSletD har heller aldrig været et barn, der har nydt at sidde tilbagelænet op mod os og slappe af, så det er bare med at nyde, når det endelig sker!