Har snakket jobsøgning og annoncer med Min Stærke Nordjyde. Fordi det er noget han ved noget om. Og har en mening om. Og som han sad der med hænderne foldet bag nakken, godt tilbagelænet og med opsmøget skjorteærmer, blev han lige 30 procent mere klog og mandig og hot og min. Og hvor er jeg heldig at have en partner in crime, der er mand nok til at sige når mine indfald mere er dårlige påfund end geniale ideer. Og i går sad han der og var lækker og slyngede om sig med ord som 'business minded' og 'værdiskabende' og jeg følte mig både belært og klogere bagefter.
Og forelsket.
Jeg er nemt købt når rigtige mænd folder sig ud og viser vigtig viden.
Til forskel fra mænd der spytter om sig med ligegyldig info. Kæmpe turn off.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar