Sådan råbte jeg ikke i nat. Jeg gjorde det ikke. Men jeg tænkte det. Meget. Virkelig virkelig meget. For Prins Arthur afholdte skrige-fest. I tidsrummet 00:30 og 4:00. Og hele huset var inviteret til en art gætteleg, det starter med sætningen 'babyen vil ____'. Og så er det bare at lede og gætte. Og det var vi råbende dårlig til. Og når babyen hverken er sulten, klam i bleen eller er bange, så er alle mine gæt brugt. Mere kan jeg ikke administrere på det tidspunkt. Og det plejer også at være rigeligt til at varetage nattevagt af Prinsen. Så meget mere frustrerende var at vandre rundt med skrigende baby i flitsbue-style, der hverken ville holdes om eller ligge selv. Og da bestemt ikke sove med hverken kæle-ælling eller sove-ugle.
Når han bliver 17 og kommer hjem fra fest sent. Så kommer jeg ind og hopper i hans seng. Og skriger. Og hiver i hår og prikker i øjne. Og insisterer på at høre alt om festen. Muligvis udklædt i kæmpe-ælling kostume.
Alt det sang jeg for ham i nat. På melodi 'solen er så rød mor'. Sådan en mor er jeg nemlig...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar