Har ramt muren. Træthedsmuren. Søvnunderskud fra søndag er endnu ikke indhentet. Trods ambitiøst kaffeindtag.
Så det var Ulla der puttede meget træt Prins i aftes. Det var indiskutabelt Ulla der stod op i nat og serverede lun flaske for skrigende baby. Og det var bestemt også Ulla der stod op i morges.
Om lidt kommer 50 procent af mødregruppen. Vi hækler. Så old-school er vi nemlig. Og jeg regner med at Ulla trisser rundt ude i køkkenet og rydder op imens (muligvis iført fesne tøfler, Medusa-lignende krøller og fiktiv smøg i mundvigen). Så vil jeg hækle en makker til den lille mini-grydelap, der ligger lidt ensomt og venter.
Vi øver 'ae ae'-koncept. Går skidt. Bliver nærmere 'kradse rive'. Men Nordjyden er tålmodig og hårdfør. Begge dele er vigtigt, når baby-med-skarbe-negle sidder fast i skægget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar