Lørdag indtog jeg IKEA sammen med resten af verden. Opgav straks IKEA Family Free Coffée. Selvom jeg trængte, og roste hemmeligt mig selv for at lade begge mine mænd blive hjemme. Hverken Nordjydens tålmodighed eller Prinsens vogn havde været populært tilbehør til min uhæmmede shoppingtrang.
Skønne Helle blev gift for 2. gang med hendes Erik. Han elsker hende SÅ meget at han har friet til hende. Igen. Og vi leverede Brudevalse-musik og beundrede virkelig lækker Brud og Kjole. Ok - nok mest mig. Nordjyden forholdte sig vældigt passivt og priste sig helt sikkert lykkelig for at vi ER gift. 1 gang. Men hold op hun var hot. Og lykkelig. Vi var hjemme igen kl 2 hos Sovende Lillesøs på sofaen og Snorkende Prinsen.
I dag fejrede min fantastiske mormor 80 års fødselsdag. Brunch med hele moletjavsen. Har sippet så meget kaffe, at jeg næsten ikke kan mærke massivt søvnunderskud. Prins Arthur har charmet samtlige gamle damer på +70 alderen. Med store gummesmil og masser af savl.
Nu er jeg en træt mor, der glæder sig til at Ulla bager boller til Dejligste Line. Hun kommer nemlig forbi i morgen. Sammen med hendes nye og rundere mave.
Prinsen og Oldemor. 80 års forskel betyder intet. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar