Argh...

Skulle have været til reception i dag. Sidder nu i stedet med kaffe fra Tassiom'en og mascarastriber på kinderne. Og hysterisk baby sover - strammet ind i voskien og puttet i vogn udenfor.

Men altså. Den der reception. På lækker-Buffet-måden. En fra Nordjydens arbejde hold den. (Så så man lige mit arbejde invitere folk på barsel med til sådan noget. Eller endnu vildere - deres ægtefæller!). Og jeg havde faktisk glædet mig. Meget. Til at snakke og mingle med rigtige voksne. Og sippe hvidvin og nippe tapas. Og jeg havde brugt tid på at finde ok tøj, der næsten kunne matche ejendomsmægler-kvinder. Hvor køber de egentlig de der lange ben henne?
Og vi nåede også at ankomme, Prinsen og jeg. Nåede også at hælde drikkevare op og sige hej til alle. Og Prinsen smilede og savlede og blev vist frem af Dejlig Nordjyde. Men herefter tog Prinsen forvandlingen fra Nem-Baby til Hys-Baby-der-er-utilfreds-med-...alt. Så mig i gang med flaske. Og gylpeklud. Og god vilje. Og intet hjalp.
Og pludselig var mit tøj også lidt forkert. Og for stramt. Tilsat begyndende sved-overskæg og gylp. Samt skuffelse. For babyer giver ikke op. Heller ikke hvis de bliver tilbudt dejlig varm arm at sove på, masser af lun mælk eller kæle-ælling.
Så vi tog hjem. Og jeg fik smækket bildør i hovedet. Og råbt 'Hold Så Kæft, Arthur' alt for højt. Og tudet med sorte striber ned af kinderne. Og hulket.
For hold nu op, jeg ville gerne have været med. Bare 1 time. EN(!) time. Med tapas og rigtige voksne, der oplever rigtigt ting ude i den virkelige verden. Og med netværk og gode ideer. Og i stedet blev jeg hende med den skrigende baby og anstrengt blik.
Hvis han vågner indenfor den næste time, bliver han sat til at vaske gulv og støvsuge! Og det tæller ikke at bruge undskyldning som 'jeg kan ikke gå' eller 'min griberefleks driller lidt i dag'.