Fødselsdag for Bloggen

Bloggen har fødselsdag. Jamen jeg har slet ikke set det før nu.
Og hold nu op jeg har nydt at have mit helt eget rum. Med ord. Og kærlighed. Og træthed. Og kaffe.

Så tag et cruise ned af månederne. August sidste år var jeg helt ny mor med helt lillebitte baby. Og sej. Virkelig sej.

Vil have en baby til. Nu.

Skruk.

Gok.

Prinsen. Spritny. 3,2 kg

CountDown

Har 1½ dag tilbage af min barsel. Enogenhalv. Shit. Skal nå alt. Incl. læse 2 bøger færdig, færdiggøre virkelig mange DIY projekter, sove, sove, rydde fuldstændigt op, farvesortere håndklæder og sove lidt mere.
Torsdag morgen kl 6:30 starter det der arbejdsliv igen. Og den første der kækt gnækker 'nå, så du er nok tidligt oppe i dag, hva?!', kan jo fint få af vide, at netop torsdag får jeg lov til at sove igennem uden Prinse-tilkaldevagt. Og derfor helt sikkert får lov til at sove ½ time mere en normalt. Hvor blev B-menneske-barnet lige af? Men derfor er jeg allerede træt ved tanken. Det bliver dælme fandeme hårdt.
Og før jeg stak af på barsel, var beskeden at når jeg mødte op igen, skulle det være med adrenalinen PUMPENDE i blodet. (Af entusiasme. Ikke skræk vel at mærke. Meget stor forskel.) Når jeg har citeret lige præcist dén sætning for andre, der lever af ledelse og som er virkelig store forbilleder, har de diskret smilet i skægget. Og jeg ved at det ikke er sætning, der bliver brugt tit hos dem. Nok aldrig, faktisk. Men jeg ved godt, at træthed og generel udbrænding var mit kendetegn inden barsel. Er faktisk svært at eksisterer, når man primært bruger tiden på hhv. at kaste op og indtage Hvidt Brød Med Smør. Derfor ved jeg også at det reelt betød, at jeg skulle tage mig samme og komme tilbage med ny attitude.
Så det gør jeg.
Skal bare lige have virkelig meget kaffe. Og luge ammehjerne væk. For det bliver trods alt rart at komme ud blandt andre mennesker igen. Og så skal jeg i gang med ret nye arbejdsområder. Og måske også blive virkelig god til det. Det gider jeg gerne. Og jeg håber at de også gider mig. Igen.

Skal bare lige have kaffe. Masser af kaffe.

Ad. Og hvordan jeg ikke bryder mig om natur i bilen

Jeg hentede Prinsen tidligt i Dagplejen. Ikke fordi jeg ville være overskudsmor med masser af tid og 'vi skal nyde de sidste dage af barslen'-intentioner, men fordi han havde skreget siden jeg afleverede ham. Næsten i hvert fald.
Og da det er fredag skal barnevogn und Alles pakkes i lillebitte Alto. Hvilket betyder tæt og meget nær kontakt mellem chauffør og barnevognskasse.
Og om dette ikke er en ret ligegyldig detalje i et - indtil nu - ret neutralt indlæg?
Nej. For i dag var barnevogn på underlig vis blevet hjemsted for virkelig mange af de der helt tynde - men store og langbenede - edderkopper. Under nettet.

Ad...ad.....addddddddd altså.

Og så er det muligt at jeg fik verfet og prikket og klasket alle væk inden entring i bil. Jeg kløede med fantom-edderkop-kravl hele vejen hjem. 20 minutter i bil.

Ad.

Nåede at høste dagens hindbær inden der var force majeure til dagplejen

Hverdagsglimt

Mig til Prinsen: 'Så, nogle gange er det faktisk meget rart og godt for ryggen liiiiiige at ligge lidt ned'
Prinsen: 'stritteimodvilikkevilikkevilikke.....skeptiskvandretstilling....savle'
Mig: 'Og se, så kan jeg ligge her ved siden af dig....ahhhhhhh'
Begge nu helt vandret på pude i stuen.
Prinsen: 'hurtigdrejningskubbeskubbeGÅVÆK....savleprikkeiøjn...opopopopOP'

Om at være modig...eller mangel på samme

Jeg blev engang bedt om at blive væk fra en fest. Som min daværende kæreste holdte. I festlokale ved vores lejlighed. Sms'en der fortalte mig, at det var en lukket fest, læste jeg da min hånd rørte håndtag til indgang. Med mig havde jeg god rødvin og masser af lyst til at snakke med alle de gode venner, der var med til fest. I stedet for at gå ind og få forklaring på meget mærkelig afvisning, vendte jeg om, gik op i vores lejlighed og tudede ned i min dyne.

Da jeg gik i Børnehave sad jeg engang i flere timer gemt væk i legehus med kæmpe lort i fløjlsbukserne. Jeg turde ikke gå ind, da vi havde strenge ordre på, at ingen kom ind før tid. Engang missede jeg nær frokost, da jeg ikke turde sige, at det var min madpakke, der lå tilbage, og var uden navn på. Jeg vidste selvfølgelig godt at den tilhørte mig, men uden navn, blev intet udleveret.

Jeg har altid været boglig stærk og klarede mig virkelig fint i den kategori i Folkeskolen, men socialt var jeg lidt...forkert. Hvis jeg ikke havde haft musikken at gå op i, havde jeg muligvis været en del af en rigtig skidt statistik af unge piger der opgiver livet. Gymnasiet husker jeg som ok, men absolut ikke på den der 'det var de vildeste år ever'-måden som andre proklamerer. Da jeg vendte hjem til Aarhus efter et år i Kbh, der primær bestod af fest og druk, startede jeg frisk på mit studie.
Da jeg år senere stod med spritny BA i Ernæring og Sundhed fik jeg hurtigt job. Her blev jeg tildelt kontor i kælderbygning, langt væk fra mine kolleger og med besked om 'at jeg kunne ringe hvis jeg var i tvivl om noget'. 24 år og helt nyuddannet. Og gæt.
Jeg turde ikke sige noget. Ikke nævne at det var helt skidt, at jeg på ingen måde følte mig integreret og slet ikke som en del af flokken.

Når Prins Arthur engang bliver rigtig stor og stiller til start i hele møllen, håber jeg at han har større nosser end det jeg kunne præsterer. Jeg håber at de mennesker han møder, vil være åbne og rummelige og fulde af kærlighed, og at livet i alderen 4 til 20 år vil være mere nådigt overfor ham. Og jeg vil lære ham at man ikke skal finde sig i alting. Nogle gange må man gerne råbe 'PIK' og skride. Bare ikke når det glæder opvask og oprydning af værelse. Der er jeg in charge. Altid.

Fik jeg nævnt at jeg ikke er tryg ved at barselsboblen lige om lidt springer. Sådan for alvor. Og at jeg nu skal til at have ammehjerne luget væk igen.
Tis.

I'm back!

Hej.

Vi lever endnu.

Og er kommet hjem igen.
Og er trætte.
Og har haft en fantastisk uge.
Prinsen lagde ellers ret fint fra land, da han skreg sig fra Kolding til Hamborg. Og fra Hamborg til Italien. Men derfra steg vores succesrate med så mange point pr time at jeg umuligt kan finde negative vendinger at bruge. Mission '1 årig i telt' gennemført.
Min Papa og Mutti tog morgentjans - hver morgen - og vi har således kunnet sove nogenlunde uforstyrret til kl 7. Prinsen har med 'grrrrr' og armene over hovedet styrtet af sted med Nordjyden i fingrene. Og jagtet lyshåret pige-joggere og teenagere med fodbolde. Han har forholdt sig skeptisk til Italienske Mama'er og slugt den ene kugle is efter den anden. Og kl 20 er han væltet omkuld.
Jeg har drukket flere cocktails i denne ene uge, end jeg har gjort det sidste år. Og jeg fik Strand-dag helt for mig selv, så jeg kunne stege uden at have sandet str 21 dansende hen over maven. Og jeg har fået læst en hel bog. Næsten.
Nordjyden og jeg har haft Kæreste-aften og tilfældigt endt midt i ret stort beach party. Og jeg blev pludselig glad for eget kup på italiensk marked, og passede derfor fint ind i mængden i let og luftig sommerdress. Der var både Mojitos og Cosmopolitans. Og Stærke Nordjyske Arme og masser af kærlighed.
Har haft helt vildt nem og  antistresset ferie med virkelig eksemplarisk Prins. Det tør vi godt igen. Gerne snart. Også i telt.

Nordjyden havde åbenbart ikke helt hørt hvor vi skulle hen. Og regnede derfor med at det var noget med en standard campingplads. Med 2 gynger og en lille pool. Heldigvis vidste jeg bedre. Det er faktisk mellemstor by. Camping-style. Den er lige her, hvis I får lyst.

Nordjyden ledte efter bil, mens jeg ledte efter bagage. Fandt alt.

I telt. t.e.l.t....shit

I dag foregår alle planer i 20 minutters intervaller. Der storvaskes til afrejse. Til Italien. På søndag. Så solen skal gerne være effektiv med varme i dag. Heldigvis har vi turbo program.

Og ja, Italien. Det har jeg nævnt lidt. Men vidste I at det bliver i telt? Telt. TELT. Med 1 årig. Oh Lord, det kan gå galt. Og fra at være 80 sikker på succes og 20 på katastrofe, da jeg planlagde det, er vi nu nærmere på 50-50. Visse morgner har vi sågar rundet 20-80. Og jeg tør slet ikke nævne at Prinsen de sidste par morgner faktisk har snorket til kl 7. For hvis jeg gør det, kommer Nemesis helt 100 og lap dancer os hele næste uge. I telt.
Men Min Mutti og Papa er ankommet dernede og beretter om fred og idyl.
Og morfaren der lagde ud med at stirre på min mave for 1½ år siden og helt cool fortælle, at når Prinsen og jeg tit vil besøge dem, vil der gå hverdag i det, og ikke med så meget forkælelse og andre bedste-goder, andre måske oplever.
Derfor er der også kun fundet plads tæt på - jeg remser op i vilkårlig rækkefølge - baby-pool, pusleplads, skygge til de blege babylår og med suttle-babytog til stranden. Og da alle køleskabe var udlejet har han købt ét. Men derudover bliver han ikke forfordelt eller på andre måder forkælet...Heldigvis.
Indsæt her storsmilendesmileyderknuselskersinstorestærkepapadererblevetblødmedårene.

Men inden idyllen kan indtræffe skal vi overleve følgende:

1 - biltur til Hamborg. 3½ time.
2 - tjek-in.
3 - flytur på 2 timer. Herunder letning og landing.
4 - find-din-bagage-lege-med-helt-sikkert-sulten-Prins.
5 - evt.

Årsbilleder - fordi jeg gerne vil se det her billede igen og igen og igen. Lige indtil jeg ikke er her mere...

Indrømmet. De første billeder jeg tog af Prinsen virkede ikke. Dette skyldes muligvis at mit kamera har været ubevogtet. Ved meget vådt bryllup, hvor masser af mænd der både elsker - og klart nok ved alt om elektronik - har ændret i mine grundindstillinger. I hvert fald duede de ikke. Overhovedet.
Derfor har jeg afholdt ny fotosession. Med storjublende Prins og masser af solskin. Og ja, jeg kunne ikke lige helt kun vælge ét. Klart nok.

Aqua

Har haft Prinsen hjemme siden mandag. Alle skal jo holde ferie. Også Dagplejen.
Og hold op jeg har savnet ham. Helt vildt. Og mistænker ham også får at have savnet mig. I hvert fald er jeg igen hans yndlingsperson. Og han er begyndt med igen at nusse mig i nakkehårene, når han sidder på - efterhånden meget veltrænet - højre arm. Smelte smelte smelte...

I går tog vi på tur til aqua. Det ligger jo lige ved siden af. Åbenbart. Har faktisk aldrig skænket det en tanke. Nu, et døgn senere, er jeg udstyret med årskort og helt med på, at dette er måde at køre 1 årig træt på. Jeg hilser aqua meget velkommen i mit repertoire til aktiviteter, der kan bruges på virkelig aktiv Prins. Halleluja.

Bryllup for Vores Amalié og Hendes Simon. Og en lille hvin af glæde over at vi drager til Italien lige om lidt

Er kørt over. Fuldstændig.
Har været til bryllup. I det mest fantastiske vejr og med de mest fantastiske mennesker. Min opgave på selve dagen var - uden så meget pres overhovedet - makeup til Vores Amalié - Bruden. Og jeg ankom til hele fattet og rolig Brud. Der med 'hvad sagde jeg'-blik og nik ud mod sol og blå himmel havde alle nerver og frygt for regnvejr under fuld kontrol. Jamen kan man egentlig blive mere heldig? Sommerbryllup. I DK. Med 25 grader og vindstille. Og indrømmet, jeg havde flere kjolekriser i ugerne op til, da ingen af dem bestod vand - eller vindtæt-testen... Men der var fuld sol-spot da 'Ruby Tuesday' startede og Bruden valsede ned af altantrappen og hen ad rød løber til Hendes Simon.
Men med så meget kærlighed - og fri bar - kan man godt gå ret kold sådan en varm søndag aften. Dagen derpå.

Både Min Mutti og Papa og Lillesøs er i dag taget af sted til henholdsvis Italien og USA. Og i morges skulle alle pakke. På samme tid. Efter at Min Lillesøs og jeg incl. Prins Arthur har boet der siden torsdag. Med virkelig meget bagage.
Og så kan det godt være at Huset i Hørning har virkelig mange kvadratmeter. Men hvis man forestiller sig afrejse-scene fra Alene Hjemme 1, så vil det alligevel give et fint indblik i, hvordan det cirka forgik.

Jeg billedspammer. Igen. Åbenbart ved at blive ret fastgroet vane. Men også lidt til ære for Vores Amalié, der ikke har modtaget mine billeder endnu.

Dagens Orgel - Skanderborg Brass Band

Have-vielse

Brudens tale

Hvordan et helt år godt bare kan forsvinde.

Nordjyden er taget på golfbanen. Præcis som han også gjorde for 1 år siden. Jeg har til gengæld lovet ikke at gå i fødsel, som jeg gjorde for præcis 1 år siden.
Det betyder også at det om 11 timer er præcist 1 år siden at Prinsen blinkede til os for første gang.
Og hold nu fast et år! Har bestemt været i hjørner og kroge jeg aldrig havde forstilt mig skulle udforskes. Og har haft samtaler over emner, der helt bestemt ikke startet uden Prinsens eksistens.
Jeg nævner i flæng:
'Lort'
'Er det lort'
'Hvem fjerner lorten'
Variationer over ordet 'gylp'

Og så forsøger jeg at fjerne knude i mave, der fortæller mig, at den ikke er fan af at barselsboblen snart brister.

Forsmag på fødselsdag

Har fejret at Prins Arthur fylder et helt år på torsdag. Og med en weekend i Vores Amaliés polterarbens tegn (der endte med at Søs og jeg delte Ben og Jerry i hendes sofa), så er jeg glad for at vi ikke havde valgt den store udgave med grill, men bare inviteret til lagkage og rød saftevand.
I min familie får man nemlig ikke lov til at slumre tømmermænd en hel søndag. Derfor stod Min Mutti og Papa udenfor Min Lillesøs' dør kl 10 søndag morgen og sagde ting som 'frisk luft' 'skulpturer ved havet' og 'hold op du ser skidt ud'.

Prinsen var til gengæld i hopla hele dagen i dag, og har savle/gnavet/fedtet på alt det lækre plastik som gaverne indeholdte.