Fejl man aldrig må begå - men som nogen alligevel gjorde

I går skete det.
Nogen begik virkelig klassiske fejl. Som man aldrig må begå. Aldrig. Men som alligevel skete. Øv.
Nogen aede mig på maven og sagde tillykke. Og spurgte om hvornår det skulle være. Og jeg kiggede virkelig forvirret tilbage og hævede højre øjnbryn.
Jeg ved godt, at vores koncertkjoler er i det frygtede empire-snit. Og at alle ser mere eller mindre gravide ud. Til gengæld er de virkelig pæne og fantastisk gode at trække vejret i. Vigtige faktorer. Men derfor var det også ualmindeligt svært helt roligt svare at 'han er 4 måneder' og pege hen på baby med tykke kinder og neongrønne hørebøffer.

Og helt ærligt. Jeg mangler faktisk kun 6 kg til min præ-gravid kropsvægt. Og det betyder at jeg har smidt over 20 kg i skrivende stund. Derfor er krop nok stadig utrænet i en grad jeg aldrig troede mulig og mave har bestemt også være mere flad og stram og med muskler. Og pæn. Og det hele er nok også sådan all-over noget mere mor-blød og rund i det.
Men gravid? Av. Det gjorde faktisk ondt.



Skulle det være en muffin?

Hækler muffins. Eller cupcakes som det vist efterhånden også hedder. Det er bestillingsarbejde, da virkelig mange af mine veninder har valgt at supplere med endnu en baby i løbet af foråret.
Så mens jeg hører optagelser fra gårsdagens prøve, fremstilles der små lækkerbiskner.
Prinsen har prøvebidt dem. Så meget, at de nok skal en tur på cupcake-vaskeri inden de forlader matriklen. Han har ligget i et sandt orgie af kulørte kager, og set helt fornøjet ud. Men jeg har heller ikke sat lyd på dem. Endnu. Er i tvivl om hvordan sådan en kage siger..?

Lyde

Ville være god mor, der ikke er holder sig tilbage med lyde til motordrevet legetøj. Så den grønne hæklede flyver fik lyd i dag. Hvilket resulterede i, at baby skreg af skræk i 10 stive minutter...
Og han skuler stadig mistroisk til både mig og flyver.

Bare på beløbet, tak.

Hov...kom jeg lige til at lave alvorligt overtræk?
Blev bare så overstadigt glad, da jeg opdagede at fin fin yndlings kjole faktisk passer ny krop. Og kan lynes. Og også trækkes vejr i (næsten ihvertfald - og bestemt muligt inden næste lørdag!).
Og Min Amalié er taget til Østrig med den overdel jeg plejer at bruge (som også blev brugt til brudekjole). Så er man vel NØD til at finde løsning. I de der butikker, hvor man forsøger ikke at gispe af skræk når man diskret skimter prisskilt.

Men jeg er virkelig glad for den allerede...og kan man overhovedet få palietter nok?

Kør pænt. Vil I ikke nok?

Kære Bilist, der kørte forrest på motorvej i dag.

Selvom der forekommer trafikuheld i modsatte retning, så skal man stadig huske at holde øjne på egen vejbane. Så slipper vi alle for at bruge unødvendig tid på at holde i kø og - vigtigst - at være bekymret for egen sikkerhed. 22 km kø, blå blink og brandbiler i modsatte vejbane må være rigeligt. Man behøver ikke skabe sympati-kø og kaos i anden side.

Hilsen hende, der kørte i lille pinke suzuki 5 biler bag dig. Og som nåede at træde på bremsen og tænde katastrofe-blink. Og som derfor undgik at være ufrivillig deltager i det harmonikasammenstød du forsagede.

P.S
Hvis du kender den tåbe, der lavede hovede-oppe-i-røv-overhaling på hovedvej 15, og som derfor var skyld i, at vi var nogle der tissede i bukserne af skræk og oplevede nærdøds-film for indre øje, så hils ham og sig, at vi trods alt kom godt hjem. Hvis du ellers kan for den tube, du nu muligvis er udstyret med.

Alle biler kører med mennesker, der, når de kommer hjem, udgør små familieenheder. Og når en af bilerne ikke kommer hjem, er der en af familierne, som aldrig bliver hel igen. Og det er ikke fair.

Når det faktisk er helt ok at blive vækket om natten

Prins Arthur er stadig lidt tvær over jobbet som bandbaby. Så imens vi havde prøve i går, holdt han en lille fest hos Dagplejemor Ida. Og aftenen har åbenbart været virkelig god. Hele natten har jeg nemlig ligget og lytte til små grin og grynt. På baby-nybegynder-måden. Udført af sovende baby. Vågnede første gang og troede han fuldstændigt havde mistet grebet om vejrtrækning. Nåede heldigvis ikke at få fat i små tykke lår for at flå ham op til mig. Nåede derimod at se gumme-smil. Og høre kluk-latter, mens de små ben cyklede af sted under dynen.
Og selvom han faktisk vækkede mig en del gange, så er det svært at være træt på Ulla-måden over det. Er til gengæld virkelig nemt at elske ham.

Søvn efterlyses - og hvordan man kan have brug for mere kaffe

Hold nu op en nat! Så giv mig da en chance - eller en hel nats søvn. Måske mest det sidste. Helst faktisk.
For første gang har Prinsen ikke været pragteksemplarisk pasnings-baby, der også sover til middag ude hos andre. Da han sad hjemme i stuen igen kl. 19 i aftes i autostol med mikroskopiske øjne, helt bleg, kunne vi ligesom godt se, at glad baby med nogenlunde faste sovetider ikke var tilstede. Overhovedet. Tog 1 time, hvor han lå i flitsbue-style med skrig, der fint markerede utilfredsheden og graden af 'overtræt-baby'. Vi scorede ret højt på skalaen...

Efterfølgende tænkte vi naivt, at han måtte sove tungt og længe. I virkeligheden sov han let og i korte stræk. Er nu skæv i ryggen af at ligge uergonomisk med ene arm ud over sengen og hånd på lille varm mave. Og træt. Ulla stod op med nyt pandehår strittende til alle side og briller med alt for mange fingreaftryk på glassene (hvorfor er de også SÅ svære at finde i mørke?). Har lavet lun havregrød til hende og regner med at kaffe kan ligge pandehår ned i mere korrekt position.
Det kan godt være at det er 'Mor På Barsel', men vi har altså også brug for sammenhængende søvn. Bare en gang i mellem...
Til gengæld sikrede Nordjyden sin overlevelse ved (også) at være virkelig træt efter virkelig god bandprøve, og kunne derfor ikke bidrage til festlighederne med gode råd eller spørgsmål. Havde han gjort det, havde han fået serveret en lige højre - og venstre. Og en baby. I vågen tilstand.

Forresten...

 

Det blev pandehår...

 

Mor

Nogle gange kan man godt savne sin mor. Meget. Sidst jeg savnede min mor virkelig meget var d.4.7, da jeg lå med lillebitte nyt menneske på maven, der forskrækket blinkede til mig. Og jeg vidste at hun først kunne se ham om 16 dage. Det var tydeligvis kun mig, der havde troet på egne trusler om at føde før tid. Så min Mutti og Papa var rejst til Italien. Der sad de så den onsdag morgen. Og jeg lå i Viborg med et nyt liv på maven. Og det var ikke sådan jeg havde forstilt mig, det skulle være.
Så kan mobil, Skype, sms, brevduer og andre tænkelige kommunikationsformer ikke kompenserer for mor-datter øjenkontakt. Den kom heldigvis - og selvfølgelig - 16 dage senere. Og ingen af os har taget mærkbart skade af adskillelsen.

I aftes var jeg til Asti-Aften hos Min Marie og Hotte Christine. Med rigeligt af asti. Og god mad. På den italienske måde. Det kan Min Marie nemlig sagtens finde ud af.
Da jeg kom hjem havde Arthur holde fest på sofaen i 5 timer. Uden stop. Og Nordjyden var ret træt. Havde forsøgt at overtale stædig baby til at sove op til flere gange. Uden held. Men med masser af smil og høje hvin.
Det tog mig efterfølgende 15 minutter, en lun flaske og en ret god asti-brandert. Mor - savn kan åbenbart opstå i alle aldre og på alle tidspunkter.

Smil på en onsdag

Så er min tid som alenemor ovre. Nordjyden er hjemvendt sammen med obligatorisk skolestøv-lugt og godt humør. Og han har savnet os. Mest Prins Arthur. Men også lidt mig. Han ankom midt i mødregruppe, hvor Min Lillesøs fik erhvervserfaring med amme-skuldre og babyløfte-ryg på medbragte massagebriks. Alle blev fikset og nulstillet i en rus af eukalyptus. Inklusiv hjemvendte Nordjyde.

Har ellers klaret alenetiden ret godt. Uden panik over mørke eller mystiske lyde. Man bliver åbenbart frygtløs samtidig med titlen som Nogens Mor. Ny kompetence jeg vil værdsætte højt. Og Prinsen har sovet i voksien på Min Stærke Nordjydes plads. Og jeg har kunnet røre ved lille varm krop. Og lytte til små snork, høje prutter og insisterende smaskelyde. Og jeg har elsket hver en centimeter af ham, og brugt uendelig meget tid på at beundre sovende baby. Jeg har også mistet en lillebitte smugle mor-point, da jeg efter 45 minutter kl 3:sen nat, alt for højt og med minus overskud, udbrød grimme ord over stædigt vågen baby. Men har skiftet lorte-bleer med smil og kys-på-maven, så må være i plus på balancen stadigvæk. Trods alt.

I morgen skal jeg til frisør. Sanne skal gøre noget. Ved ikke hvad eller hvordan. Men har fældet så meget, at det kan ses nu. Utilfredsstillende, når man nu er forvendt med kæmpe mørk manke. Ender muligvis med pandehår. Ikke page. For alt i verden ikke page...

Familietid

I min familie er man ikke bange for at posere...

 



med eller uden mormor og morfar.

Vinterhi i uge 42

Er gået i vinterhi i Hørning hos Mutti og Papa. Sammen med Prinsen. Og virkelig mange poser og tasker.
Mutti og Papa skal for første gang bare være mormor og morfar i et par dage. Ingen planer. Ingen koncerter. Ingen tidsplaner eller stress. Ren idyl og ro. Det har de savnet. Muligvis derfor lagde Prinsen også ud med at skippe obligatorisk lur kl 10. Så er stilen ligesom lagt.
Nu er Papa gået i haven, Mutti øver ovenpå, Prinsen sover og jeg ser 'Helt Vild Med Dans'-genudsendelse og hækler. Og drikker god kaffe. Med chokoladesirup.
Man kan også have brug for efterårsferie, når man er på barsel.

Min Stærke Nordjyde er af sted med andre musikere. Jeg har derfor Prinsen on my own de næste 5 dage! Nat og dag. Har til gengæld forlangt en HEL nats søvn (og uendelig meget taknemmelighed), når han returnere. Og han bestemmer helt selv om det bliver torsdag eller fredag nat. Ingen smalle steder. Kun masser af valgfrihed.

Friskhed på en torsdag

Sådan! Har fået 6 timers søvn. I sammenhæng. Vågnede med mærkelig fornemmelse i kroppen, og der gik 5 minutter førend jeg fangede, at den nye følelse måtte være den sagnomspundne 'friskhed', som jeg svagt erindrer at havde oplevet før i et tidligere liv. Var oppe én gang i nat. 60 minutter tager det Prinsen at sippe en flaske i sig og rumstere sig på plads i liften igen. Det er ret lang tid. Men når man som i nat kun skal igennem showet den ene gang, så er det ok. Og da jeg vidste at potentielle flere natte/morgenfodringer var Nordjydens, sov jeg virkelig godt bagefter. Har således fået 8 timers søvn i alt. Er frisk på zen-måden og har endnu kun formået at brygge kaffe og nyde, at Prins Arthur, stadig helt tilfældigt og uden antydning af 'rytme', har forlangt enetid i barnevogn og voksi.

I går sagde vi hej til ny kompetence. Evne til at grib om ting dukkede pludselig op. Ret ny og ret spændende. Og gør det at give flaske til noget af et forhindringsløb med små fingre der griber - og holder fast - om alt de støder ind i. Vi fandt små bløde ting han kunne holde i. Tør ikke binde an på mere faste objekter, da han stadig ikke overhovedet mestre motorik på acceptabelt niveau, og derfor tit og hele tiden slår sig i panden. Med eller uden ting i nyt, fast gribetag.

Torsdag starter godt.

Jeg er egentligt ikke til noget med øre og hale, men vi har arvet den her dragt. Og helt ærligt. Han er en lille haps i den. Og dejlig lun. Og når han bliver hentet ind fra vinterhi, så er det med sultskrig og det hele. Og så er en bjørnedragt meget passende. 

Træt 2.0

Arghh. Vidste godt at Prinsen har haft en blandet weekend, og derfor måske ville skeje en anelse ud her i nat. Men altså. Var oppe hver 2. time. Og var vågen resten af tiden. Christ. Sendte Ulla ud med barnevogn for at lufte og finde ny og frostklar energi. Har faket den friske energi med dampende varm kaffe. Det tæller også på en mandag. Men morgenluften virkede. Er faktisk ok klar nu. Og har sat en vask over. Emmer af overskud - og kaffeånde.

Prins Arthur har været passet. Både lørdag og søndag. Ikke om natten dog. Ingen vil passe natteravns-baby på det tidspunkt. Forstår dem godt. Heldigvis kender vi kun gode mennesker til babypasning. Så det har klart været hårdest for hans mor. Mig. Har siddet apatisk og meget tæt med lille varm krop, mens tårer har trillet ned af kinderne begge aftner. Har haft brug for 'hud mod hud' og næsten ønsket at der ville komme en lorte-ble. Prinsen har til gengæld haft en fest begge dage med masser af kærlighed. Og tid. Og ro og regelmæssighed. Og hans forældre har kunnet koncentrere sig om noder.

 

I dag blev også officielt dagen, hvor vinterjakken vågnede fra sommerhi. Har stædigt holdt fast i, at vinter først kommer om laaaang tid. Jeg tabte. Vinter er her nu. Og jeg hader at fryse. Og elsker min frakke. Ulla var også glad for den.

 



Søndag

Når man tanker til 13,88 kr/literen og kan se, at den før har tanket til 12,25 kr ved man, at én af os har vundet. Og jeg følte bestemt ikke at det var mig...

Har været stille på bloggen og brugt tiden på at øve med bandet. Kan ikke tænke klart eller tilnærmelsesvis sammenhængende længere. Kun spise slik og kysse på Prinsen. Der for øvrigt er helt klar til DM koncerter med ny og smart hovedbeklædning.
Vender tilbage i morgen. Sammen med Ulla og kaffe.

Hvordan man som mor kommer til at begå fejl. Igen.

Regel nummer 1 når man har flaske-baby: Husk altid at medbringe flaske, varmt vand og mælkepulver.
Havde husket alt. Undtagen sut til flasken. Og babyer er aldrig særlig forhandlingsvillige hvad angår spisetider. Slet ikke når det bliver blandet sammen med vaccination og afbrudt middagslur.
Er nu så meget bagud på mor-point, at jeg muligvis aldrig når at komme i plus igen...

Dagen startede ellers ret fin og på overskudsmåden. Trillede i iskold, vindstille natur med klar morgensol, vognen ind til byen og fik hygge-iskaffe med Min Marie, mens Prinsen sov uforstyret udenfor. Ingen batterier i babyalarm, men pyt, har jo stabil baby, der - helt uden at det er rutine - plejer at sove i det tidsrum.
Så langt, så godt.

Skulle herefter vække Sovende Baby hos lægen, for at fejre hans 3 måneder lange liv i denne verden med vaccine. Vidste at her muligvis ville opstå problem, men havde virkelig ikke sikret mig selv imod de mor-fejl jeg efterfølgende kom til at begå.
Lagde friskt ud med at forstrække - og vække baby ved at skubbe til vognen. Prinsen lagde som modsvar friskt ud med at lave Søstjernen og stikke i piv og skrig. Forståeligt nok.
Nå, men mig med skrigende Prins ind i venteværelse. De var bagud med tidsplanen. Som sædvanligt. Fik ledigt rum til at få Prins til at falde til ro i. Og til at fodre af i. (Og til at stoppe med at mor-panik-svede i).
Havde regnet ud at han ville være sulten - og jeg var klar! Varmt vand i flaske, i med pulver og ryste ryste. Nåede lige akkurat at tænkt 'ej! utæt flaske igen!' inden jeg opdagede, at der manglede suttehovede. Så fatal fejl troede jeg simpelthen ikke at det var muligt at begå.
Endte med at give mælk med engangssprøjte (uden nål selvfølgelig...) til sur og træt baby.

Og helt ærligt - han var ikke engang stukket endnu.

Men nu var han rigtig varmet op, så efter stik i begge tykke lår, skreg han. Virkelig meget. Med tårer.
Og for første gang ville jeg ønske, at jeg ammede, så han bare kunne ligge og blive sig selv igen, på den mætte og trygge måde.
Nu er han gået kold i voksien, og jeg tør under ingen omstændigheder flytte på ham. Har forsigtigt mærket på lille og varm krop. Den trækker vejret. Og snorker.

Nye kompetencer

Prinsen fejrer sin 3. måneders dag ved at have tilegnet sig ny kompetence.
Han har hostet hele morgenen - med vilje.
Havde måske for høje forventninger, da jeg håbede på, at 'sove igennem' eller den mindre ambitiøse 'sove mere end max 4 timer i streg' kom først.

Ble-bag

Blenumse med biler.
Når nu han insisterer på at vende popo'en imod mig, insisterer jeg på at fotografere den.

Lige en lille lur

Jeg tror Prins Arthur har fundet en soverytme. Ikke at jeg tør sig det højt, hviske det eller lave hentydninger til det. Men han har nu i 1½ uge forlangt middagslur kl 10 (og sovet til kl 13-14!). Og hvis jeg ikke har nået at servere lun flaske inden, så er jeg i kæmpe problemer. Skulle lige nå at opdage, at vi havde at gøre med en flere-gangs forestilling, så har været i problemer i et par dage, indtil jeg fangede konceptet. Men nu kører det! Selvfølgelig med alle forbehold, bank under bordet, 7-9-13 remser og 'man må ALDRIG tro at babyer finder rytme SÅ hurtigt'-sætning fra Sundhedsplejerske. Men altså. Han sover. Nu. Og har gjort det siden kl 10. Igen.
Er nok bare tilfældigt...

Jeg ved ikke hvordan vi skal sidde, når mine lange tynde ben bliver for korte.