Nytår - nu med baby

Hov - så forsvandt tiden sørme. Hurtigt og dejligt. Og i masser af godt selskab.
Nordjyden har haft fri, hvilket ikke er sket siden 14 dages barsel. Og Prinsen har kigget med både forvirring og glæde på ham hver dag. Og jeg tænker at en baby på 6 måneder sagtens kan forstå, at vi pludselig har masser af tid og at Nordjyden i et par dage er far-på-fuldtid.
Vi har helt selv-valgt kun haft én fast aftale i kalenderen på strækningen jul-nytår. Og det har været fantastisk ikke at skulle halse frem og tilbage mellem høje forventninger, pligtbesøg og stramme tidsplaner. Især når Min Stærke Nordjyde har arbejde, der har krævet fuld tilstedeværelse og korte fridage.

I aften skal vi hoppe ind i det nye år sammen med 3 andre nye-med-baby-par, der heller ikke er bange for kombi'en baby-og-asti. Og jeg har kammuslinger i køleskabet og går lige om lidt i krig med kæmpe foccaciabrød.
Mangler at finde på urealistiske Nytårsforsætter. Ellers er alt klar.

Helt fantastisk godt Nytår til jer alle. Må det nye år bringe skønne oplevelser og gode ting med sig. Håber I hænger på i det nye år også. Det kunne være så rart.

Kys og kærlighed.

 Prinsen har efterhånden fået lår. Og de er lækre.

Og jeg elsker dem.

 Jeg tog på ferie med overnatning hos Min Mutti og Papa.

Med stort og velassorteret Portvinslager

 Pallietblazer. Min nye bedste ven i garderoben.

Og den skal sidde på mine skuldre i aften.

 December blev måneden, hvor Nordjyden fik vin-app,

der kan afslører om jeg har drukket den dyre vin...uden tilladelse.

 

 Vi har genopdaget Wii i juledagene.

Og Prinsen har fundet ny ting, som endnu ikke er gennemgnasket.

 Det, jeg mangler at købe...

Og det blev den 27. december

Forsøger optimistisk at tørre 2 x sengetøj foran pejsen. Med helt kold og nøgen seng, der stirrer utålmodigt på mig.

..og er lykkelig for at Julemanden kom med gavekort til tørretumbler.

2. juledag

God morgen. Og hej til sprængt vandrør og absolut intet varmt vand.

Inden turen går til obligatorisk - og drønhyggelig - julefrokost i Hedensted hos Kusine Pia, snorker Prinsen i voksien, Nordjyden ser sport og jeg tager hul på ambitiøst projekt. Lovede at klippe klistre film sammen om vores DM dage, hvis alle smed deres pletskud og videoklip i min Dropbox. Den er nu fyldt til bristepunktet. Bliver nok nød til at finde lækker og smart app til ny lækker og smart iPad. Er faktisk must have til sådan et projekt. Især nu hvor jeg også har fået den der influenza...

Så glad blev Prins Arthur for sin gave. Han var ikke til at hive væk derfra igen, og vi ved nu at dublo-kasse kan suge virkelig meget savl førend at den bliver opløst.

God jul

Er altså svært godt tilfreds med, at jeg spillede koncert i den Gamle By i går. Og ikke skal af sted igen i dag. Min Stærke Nordjyde er til gengæld draget ud i stormen. Iført skitøj og mine vanter. Og med håb om at ventilerne ikke fryser fast.

I mens har jeg haft selskab af vågen baby, der for en gangs skyld ikke syntes at formiddagslur var noget. Så han kom med i Rema. Straf eller belønning? I hvert fald kom det bag på mig at datoen siger 23. Og at jeg ikke har fået købt ind til noget. Overhovedet. Vi manglede sågar bleer. Typisk. Har dog helt tjek på julegaver.

Om lidt kommer Min Marie. Med julehumør og hækleting og hygge og - julegave! Og Tassimo'en serverer thai-latte. Og jeg skal nyde, at hun stadig er her hos mig i Silkeborg og endnu ikke er stukket af til København.

Og i morgen er det jul. Med Prinsen, der tappert hoster videre, men ellers både salver og hviner og klukler og - næsten - kravler. Og med Nordjyden der er flottere og klogere og mere tålmodig end nogensinde før og meget mere far end jeg havde turdet drømme om.
Og med mere kærlighed end jeg næsten kan rumme...

Glædelig jul og masser af kærlighed til jer alle sammen.

Siger hej til irriterende hoste

Hej Strubehoste. Du er da et sært irriterende bekendtskab.

Bedst som vi forsøger at ændre på Prinses søvnrytme, således baby gerne skulle smutte i seng før 23 (men dog stadig gerne sove til 8), støder vi på virkelig uforudsete forhindringer. I går morges vækkede lorteble Prinsen kl 6 - alt for tidligt. Og i morges lå der sølle lille søløve inde bag tremmerne 6:30. Nu er det også ved at være en uge siden sidste læge besøg, så jeg burde have set det komme. Det havde jeg bare ikke. Overhovedet.
Dog har jeg brugt det meste af natten på at lytte til snorkende og hostende baby. Men havde ikke tænkt i baner, hvor strubehoste indgik. Faktisk tænker man utroligt lidt kl 2 og 3 og 3:30 og 4 og 5. Alt for tidligt på døgnet til nogetsomhelst.

Og hvis Dommedag virkelig er nær, så skal den bare vide, at vi er nogle som er mødre. Og som på en god nat får 3 timers sammenhængende søvn. Og som har siddet med små feberhede væsner med blanke øjn. Og som har gået op og ned af gange med skrigende små uhyrer, der nægter at forstå almindelige forhandlinger om sengetider. Men som har skarpe klør og spidse tænder. Og spillet sten-saks-papir med os selv, om hvem der først ryger ud af vinduet. Os eller afkom.
Vi vil tåle tortur-forhør med søvnmangel og lyd-stress langt bedre end selv den bedst trænede Ranger-soldat. Any time.

... Der skal altså noget af en apokalypse til at ryste os ...

En hymne til Mariehønen

Køle Mariehøne, du er min bedste ven.

Tak fordi du altid er kølig og klar. Og fordi du tålmodigt finder dig i både små skarpe tænder og spandevis af savl.
Må du altid være glad for at bo på din tallerken på køleskabshylden. Og må min mor altid sikre, at du er fnugfri, når jeg taber dig på gulvet.

Kærligst Arthur

Bryllupsrejse

For et år siden var Min Stærke Nordjyde og jeg på bryllupsrejse. Til Thailand. Det var en helt fantastisk dejlig ferie, med virkelig meget sol og storsmilende thai'er.
Jeg var i 7. uge da flyet lettede fra Kastrup. Ugen forinden havde jeg stået med rystende hænder og stirret mig helt skeløjet på røde streger. Og været til aftenmøde, uden at kunne tænke 2 sammenhængende tanker. Og i hvert fald ikke bidrage til hverken løsningsforslag eller fornuftig samtale. Jeg skulle nemlig hjem og overraske én, der endnu ikke vidste at han skulle være nogens far.

Flyveturen blev starten på 7 måneders permanent kvalme. Og et større planlægningsarbejde i, hvordan mad, søvn og samvær med wc-kumme kunne forenes.

Vores hotel var lille bitte og hyggeligt på den ikke-turistede måde. I Phuket. Lige ned til Agent 007-lignende strand og masser af gadesælgere. Og jeg forsøgte at nyde det hele. Og Nordjyden forsøgte at finde præcis dét jeg havde lyst til, og at sikre at der altid var noget med pasta på menukortet. Når jeg mest hungrede efter rugbrød med leverpostej og mayonnaise, kan Thailand godt være noget af en udfordring. Nu - 1 år senere - skal jeg stadig trække vejret virkelig dybt for at gå ind i Asiatisk Butik med madvare. Og vi har stadig rygsæk, der er u-udpakket. Bare tanken om den, sender mig direkte af sted mod wc.

Da vi igen sikkert, og 12 timer forsinket, landede i Kastrup i galoperende snestorm og med en flyvetur bag os, som jeg aldrig håber at skulle genopleve (Hvorfor er der ikke plads til at ligge i fosterstilling på flysæder?), måtte jeg ringe til arbejde og melde mig syg. Ude af stand til at stå op eller være arbejdsdygtig. På nogen måde. Jeg meldte årsag klart ud. Maveonde havde ellers ikke været helt løgn, men jeg syntes ærlig talt at det andet var mere fair. Svar fra Jule-Travl-Chef var 'at det måtte jeg komme mig over' og 'at der jo hverken var sygdom eller smittefare' 'og vi har ret travlt'...

Thailand var derfor, foruden vildt meget kærlighed og tosomhed og sol og oplevelser og elefanter, også ret hård ved mig. Og startskud på lange hårde morgner og 'jeg-vil-ikke-være-til-besvær-følelse'.

Så når Prinsen bliver større og frisk på eventyr, skal vi af sted igen. Bare fordi førstehåndsindtrykket var skidt, kan anden gang helt sikkert være både fantastisk og befriende. Og jeg glæder mig.
14 timers flyvetur eller ej.

 

 

3. søndag i advent

Nemesis Vol. 2.0

Ok, Nemesis! For sidste gang. Fra nu af lover jeg at undlade følgende sætninger højt:
'Hos os gør vi bare...'
'Han sov igennem...'
'Vores baby skriger bare SÅ sjældent...'

Nåede lige at nævne for De Andre Mødre, at  Prinsen sov igennem. da der kom tand. Så kom endelig bare med flere... Og når han skal puttes, ligger vi ham bare ind i seng. Nemt nemt...
Burde modtage Tapperhedsmedalje i kategorien 'At udfordre skæbnen' eller 'Ingen andre har før vovet at være så naiv'.

Tilbragte hele aftenen med søvnfornægtende baby, der ved 21-tiden tilføjede periodiske skrig som indslag til fællesskabet. Og lige meget hvor lun flasken blev, og lige meget hvor tæt vi sad med ham, var alt forkert. Og han skreg. Og der gik et par timer inden de trætte forældre fandt lille fin tand ved siden af den første. Faktisk var det først på den forkerte side af midnat, Nordjyden fandt årsagen til natteroderiet.
Han havde første vagt. Indtil kl. 3 var skrigende baby hans. Derefter var Prinsen all mine. Skrigende babyer kræver arbejde i skiftehold.

Så når nogle igen spørger, hvordan det med tænder er, tør jeg aldrig(!) igen sige, 'han sov igennem de 2 nætter op til den første'. Heller ikke selv om jeg taler sandt. Uden at smile eller virke glad på overskudsmor-måden.
Fra nu at kommer kun ord som 'frygteligt', 'ingen søvn' og 'skrig hele natten' frem, når tand-emnet berøres.

 

Vi har leget lidt med tandbørsten. Forstår godt hans skepsis, den både stikker og smager mærkeligt.

13. December - Baby godkendt

5 måneders tjek på baby er overstået og overlevet. Og jeg var tjekket mor uden gentagelse af sidste gangs kæmpe brøler, og havde husket lun flaske og bestilt tjek på tidspunkt, der ikke kolliderede med meget fast formiddagslur. På mange måder succesfuldt.

Men når lægetjek ender med ordene 'I får virkelig travlt, når han kan komme rundt!' og de er udtalt af virkelig dejlig læge og mor til 3 store knægte og med al den erfaring jeg selv higer efter, er det vel ok at investere i gå-sele? For jeg ved at hun har ret. Og i går rejehoppede Prinsen sig halvvejs igennem stuen, på ryggen og med hovedet først. Kamikazestyle og uden ide om eventuelle forhindringer. Og i dag glemte han næsten vaccinationsstik og smerte, da han fik øje på PC skærm og læges guldringe. Og skulle også lige huske at charme hele venteværelset. Hvorefter han selvfølgelig huskede, at han var såret og plasteret på de tykke lår. Og skulle huske at skrige - med tårer.

Og nu skal Ulla og jeg nyde kaffe fra Tassimo'en og glæde os over at babyer - her i huset- kommer enkeltvis og engang begynder at sove igennem.
Eller er det sidste bare et ondt rygte?



Jeg tog månedsbilleder den 4.12.12.
Men han syntes at det var sjovere at lege med kameraet end at være nuttet foran det.

 

 

 

Hvordan nogle babyer bare ikke følger normen

Havde så meget tid i går at jeg helt glemt at skrive blog. Hovsa.
Gik ellers hele dagen med ret god historie. Den har jeg glemt nu - har til gengæld sendt Ulla af sted i 10 frostklare minutter for at skubbe Prinsen i søvn. Udenfor. Og jeg ved godt at det er frost, og at frost og babyer er dårlig kombi. Og at alle i sundhedsvæsnet ville korse sig og løfte flere formanende pegefingre. Men her i huset forlanger Prinsen frisk og kølig luft. Snot eller ej.
Har forsøgt flere gange at stille ham i dejlig lunt bryggers med stilhed og varm vogn med blød voksi. Han nægter. Fuldstændig. Og hvis han endelig sover, er det max 30 minutter. Hvilket for nogle helt sikkert er fint og luksus. Men vores baby snorker som minimum de første 2 - og gerne 3 - timer væk til formiddag. Har ikke anet hvad jeg skulle stille op med vågen baby allerede kl 10:30. Og han har faktisk også set ret forvirret ud.

Nu tager vi i mødregruppe og fremviser nye og spændende kompetencer som ny tand, hoppeteknik for begyndere, savl for viderekomne og sorte-rander-under-øjnene 2. Er spændt på hvad de andre kan byde ind med.

Og jeg er stadig ikke kommet i tanke om det banebrydende interessante, som jeg egentlig ville skrive. Beklager.

Snot - og mere snot

Vigtig viden:
Vi drukner i snot herhjemme. Så kan det godt være svært at skrive og fortælle til den store guld medajle. Men nu er det mandag. Frisk start og masser af håndsprit.
Prinsen startede med at snotte for 3 uger siden. Så smittede bæstet mig. Og jeg smittede tilbage igen. Og nu er jeg ved at være frisk og han er nede igen. Suk altså. Mor-baby-symbiose er virkelig en smittefarlige cocktail.
Men udover de vældig fede 11-taller er han frisk. Og har lært at hoppe. Så vi hopper herhjemme. Med 7 kg baby der insisterende rokker op og ned hver gang hans små fødder rammer bare nogenlunde fast grund.

Jeg har erhvervet mig bukser. Rigtige bukser uden bred elastik. Min Lillesøs opdagede, at jeg stadig gik rundt i virkelig behagelige jeans. Og satte alt ind på at finde alternativ. Faktisk også ret fair. Og på tide at der skete noget. Og Min Lillesøs er hudløst ærlig og dejlig. Og fandt med kyndig hånd, og kølig afvisning af lidt for hjælpsom lyshåret ekspedient, frem til hele 2 par. Og jeg elsker dem.

Ligegyldig info:
Jeg har til gengæld besluttet at smide al julepynten ud og starte på en helt frisk. Det trængte jeg til. Så er gør-det-selv på overskudsmåden og har købt både perler og perleplade til hvide stjerner. Har jo ret meget vindue i hele stuen, så har ide om at det kunne være fint. Tiden må vise om det bare er inde i hovedet ideen er fantastisk. Sker faktisk tit. Billedmateriale kommer muligvis (dog helt sikker på instagram).

Kaare Sand og Kanal 4 har ikke vist sig endnu. Slipper muligvis for ufrivillig medvirken i 'De Onde Mødre' for denne gang...

Tænder

Sagde i går aftes pænt hej til lille fin tand i Prinsens undermund. Forklarer jo helt fint hvorfor nem baby pludselig skejede helt ud.

Og hvis Kaare Sand står ude foran min dør, og skal til at optage nyt afsnit til 'De Onde Mødre', så kommer det ikke bag på mig.
Undskyld.

Argh...

Skulle have været til reception i dag. Sidder nu i stedet med kaffe fra Tassiom'en og mascarastriber på kinderne. Og hysterisk baby sover - strammet ind i voskien og puttet i vogn udenfor.

Men altså. Den der reception. På lækker-Buffet-måden. En fra Nordjydens arbejde hold den. (Så så man lige mit arbejde invitere folk på barsel med til sådan noget. Eller endnu vildere - deres ægtefæller!). Og jeg havde faktisk glædet mig. Meget. Til at snakke og mingle med rigtige voksne. Og sippe hvidvin og nippe tapas. Og jeg havde brugt tid på at finde ok tøj, der næsten kunne matche ejendomsmægler-kvinder. Hvor køber de egentlig de der lange ben henne?
Og vi nåede også at ankomme, Prinsen og jeg. Nåede også at hælde drikkevare op og sige hej til alle. Og Prinsen smilede og savlede og blev vist frem af Dejlig Nordjyde. Men herefter tog Prinsen forvandlingen fra Nem-Baby til Hys-Baby-der-er-utilfreds-med-...alt. Så mig i gang med flaske. Og gylpeklud. Og god vilje. Og intet hjalp.
Og pludselig var mit tøj også lidt forkert. Og for stramt. Tilsat begyndende sved-overskæg og gylp. Samt skuffelse. For babyer giver ikke op. Heller ikke hvis de bliver tilbudt dejlig varm arm at sove på, masser af lun mælk eller kæle-ælling.
Så vi tog hjem. Og jeg fik smækket bildør i hovedet. Og råbt 'Hold Så Kæft, Arthur' alt for højt. Og tudet med sorte striber ned af kinderne. Og hulket.
For hold nu op, jeg ville gerne have været med. Bare 1 time. EN(!) time. Med tapas og rigtige voksne, der oplever rigtigt ting ude i den virkelige verden. Og med netværk og gode ideer. Og i stedet blev jeg hende med den skrigende baby og anstrengt blik.
Hvis han vågner indenfor den næste time, bliver han sat til at vaske gulv og støvsuge! Og det tæller ikke at bruge undskyldning som 'jeg kan ikke gå' eller 'min griberefleks driller lidt i dag'.

Hvordan man nogle gange bare er heldig

Mens andre får Trolde og Hekse til Svigerforældre, har jeg fået kærlighed og gavmildhed og åbenhed kogt ned i store koncentrerede mængder og formet som 2 dejlige Nordjyder. Den ene med alvidende-speedsnak som speciale. Den anden med utrolig grundighed indenfor 'kunst-med-lugejern'. Svært at klage ret meget over nogle af delene. Og tror også at de er ok tilfredse med Min Stærke Nordjydes valg af mig.

I mandags tog Svigermor Kirsten og jeg af sted på shopping til Prinsen. Og det er muligt at H&Ms børneafdeling havde genetableret  sig efter 1. runde, der udspillede sig i foråret. Men nu er de slået tilbage til start. Igen. Og Prinsen mangler intet i størrelse 74. Overhovedet.

Brugte samme dag ret lang tid på at prikke til rå ål. Vores aftensmad. Prik. Prik. Og sammenligning med søslanger er altså ret lige til. Selvom Svigermor Kirsten højhelligt lovede at bæsterne aldrig havde været slanger. Kun ål.
Til gengæld smagte de af Vesterhav og sommerferie. Faktisk ret ok.

God morgen

Var overbevist om, at Prinsen var helt klar til at stå op, da alarmsirenen startede kl 7. Jeg havde lunet morgenflaske og serveret den i sofaen med dyne og var klar til kvalitetshygge. Bare for os 2. Semi morgenfrisk men med virkelige gode intentioner. Og - så sov han. Igen. Er heldigvis nu så trænet i at løfte lille sovende krop ind i seng igen, at missionen lykkedes.

Jeg har derfor nu nået at være i bad med hårvask, tørre hår, lægge både make up og fange krøller i høj knold. Jeg har nået at lave morgenmad og rydde op i køkkenet. Nu sidder jeg så igen i stuen. Alene. Overvejer kaffe, men tør faktisk ikke. Frisk brygget kaffe lokker babyer frem. I hvert fald her på matriklen. Selv hvis der snorkes højlydt mens man lister ud i køkkenet. Og selvom kaffe sagtens og helt problemfrit kan genvarmes i mikroovn, så scorer det knap så højt på nydelses-oplevelses-skalaen.

(H)jul

Behøver jeg at uddybe, hvorfor der blev slået jubelglædeskolbøtter hele vejen til BabySam og næsten kysset på både ekspedient og samtlige kunder, da jeg fik udleveret 4 splinternye (og virkelig rene!) hjul til Prinsens nye køretøj ?