tirsdag den 10. september 2013

Flytter. Og I er inviteret med. Så kom kom




Jeg har leget lidt med tanken om at flytte. Så det er gjort. Nu. Bloggen er nu flyttet til ny adresse : www.solespointofview.com
Og det bliver altså rigtig godt. Det hele er næsten på plads, så nu tør jeg godt invitere jer indenfor. Og kom gerne med derover permanent. Den nye adresse findes også på bloglovin', så hvis alle mine dejlige 16 followers vil tage springet sammen med mig, så bliver jeg glad.

Det er utroligt hvad man kan udrette, efter virkelig skønt bryllup. Med dans til langt ud på natten. Iført tequilaflaske og Nordjydens habitjakke. Med kulørte lamper og masser af kransekage.
Nordjyden og jeg sov ude i skoven i combicamp'en. Ude i mørket under kulsort himmel. Og helt uden lyde fra anden civilisation. Så langt ude i skoven kan man åbenbart stadig komme.


 Men kom med over på .com. Det bliver hyl. Ham her regerer stadig. Intet forandret.






fredag den 6. september 2013

Nu er jeg klar. Eller hvordan man godt kan mangle tid i en helt almindelig hverdag

...Og træk vejret. Og så er det ikke engang mig der skal giftes. Men har haft så travlt hele ugen, at jeg stadigvæk har løse ender hængende. Og noder der skal findes. Inden i morgen. Hvor dejlige dejlige Camilla Mor skal giftes med Hendes John.
Og selvom Min Stærke Nordjyde har haft tæt og intens mand-til-mand tid med Prinsen hele ugen, så har det underligt nok ikke givet mere tid til at nå noget. Ingenting. Til gengæld har vasketøj overraskende nok ikke lagt sig selv sammen, gulvet har ignoreret at gå i bad og græsset er mere langhåret end Prinsens page. Og når man har Svigermor Kirstens kærlige - men ærlige - ord om at vi burde bo i rækkehus uden have, hængende over hovedet, så kan præstationsangsten godt komme snigende. For ja, det er faktisk hårdt at komme tilbage på arbejde, stadig at have Nordjyde der arbejder meget, stadig gerne ville øve ordentligt, stadig gerne ville have rent tøj, stadig....digt selv videre.
Men jeg har fået tid forærende. Nu. Nordjyden har lagt snorkende Prins i seng og er startet på at tæske opvask. Derfor er alle at-gøre punkter nu streget fra obligatorisk liste. Jeg nåede det. Må solen så gerne være gavmild i morgen. Kjolekrise er nemlig aflyst og hurtig beslutning taget. Og den er ikke klar på kolde vinde. Umuligt at festryge med 50 sek/m stormende i skørterne. Og umuligt at sippe asti fra flaske og kigge på stjerner med Verdens Dejligste Nordjyde, hvis man ryster som 90 årig med Parkinson.

Kom frisk, lørdag. Jeg er klar.

søndag den 1. september 2013

GenbrugsGuld

Har været til Loppemarked. Med både Prinsen og Min Lillesøs. Og ikke at det er hverken nyt eller epoke-skelsættende, men denne gang var det med virkelig lækre ting. Det havde jeg selv set på Instagram. Derfor småløb vores lille trio også med klapvogn i al hast af sted mod adressen, da vi ankom 40 minutter efter åbning og kunne se hipstermødre komme slæbende på Hay, retro lamper og små fine hukit-stole.
Og vi kom for sent. I hvert fald til det virkelig gode.Måske meget godt. Startede ikke måned i overvældende plus eller med besked om bare at fyre den af. Men. Altså. Gad jo godt lige have nappet noget. Fik for 160kr lækkert tøj til Prinsen i stedet for. Fint fint. Og han var dejlig nem og eksemplarisk at have med. Og der var legetøj til salg, som han dimsede rundt med, imens vi andre lige tog hurtigt overblik over situationen. Og hvor er det dog fantastisk med MobilPay. Man opdager jo ikke at pengene skifter konti. Ren Harry Potter. Jeg er kæmpe fan.

Og da Min Lillesøs havde Tømmermænd, som kun fri bar kan give, delte vi jordbærtærte til frokost. Kom ikke og sig at jeg ikke er solidarisk. Og når nu LangenæsBageren har lavet drive-in kun for vores skyld, ville det være flabet ikke at benytte sig af muligheden. Med Sovende Prins på bagsædet og plastikposer af rent guld.






fredag den 30. august 2013

Send mere vin. Nu.

Er træt.
Prinsen er også træt. Det bliver man, når man glemmer at sove ordentligt om natten. Og når Prins Arthur er gået kold inde i tremmeseng, ligger resten af huset i fosterstilling. Først på sofa og senere i dobbeltsengen. Sammen med 3 legomænd og bredere udvalg af tøjdyr. Og når vækkeur prikker til mig kl 5:45 ligger jeg i samme stilling, som er indtaget efter endnu et jegfryser/ingendyne/formegetdyne/be'omvand/minsutervæk/jegervågenudengrund/kanduhellerikkesove/tænderoggummergørnas/kropvågenhovedetsover-kald fra Prinsen. Og det var ok dengang jeg bare var til for ham. Men nu. Nu er det altså hårdt.
Dog ikke mere hårdt end at 3/5 dele af Mødregruppen kunne findes på Gastronomiske på en ganske almindelig hverdagsaften. Med vinmenu und Alles.
Faktisk blev det måske lige lidt mere hårdt efterfølgende. Især omkring kl 3:43 da første vækning fra Prins Arthur tikkede ind. Og lidt hårdere endnu kl 4:23 og 5:12.
Men det virkede som perfekt plan tidligere. Og vi blev i løbet af vinmenu rørende enige om at i måneder med børnepenge, burde vi gøre det til regel at lave MødreLoge lige der. Vi blev også enig i flere vitale emner. F.eks. at man bliver markant bedre mor af regelmæssig fri-fra-børn. At vi igen burde komme i Mødregruppe næste gang (kræver planlægning, bevares). Og at det er ret presserende at medbringe smøger til 1/5 del af gruppens bryllup næste weekend.
Aftenen sluttede i lille sort peugeot med ædrulig chauffør, hvor bagsædet sendte sms'er a la 'du kan godt begynde at smide benklæderne. Jeg er på vej hjem. Og fuld'

I dag sad jeg og betragtede silhuet af dreng med sut og plastik sommerfugl i hånden. Tullende imod mig ude i gangen, stoppede han op i lyskegle fra vinduet, og kiggede på mig. På den helt nærstuderende måde og med spil i de mørke øjne. Og med krøller i rødblonde page. Og med gavmildhed nok til rigtig gerne at ville dele både savl og sut. Og lækker. Og min. Vores.  Og snart er vi vel over det her renderi og vender tilbage til 12-timers-radiotavshed fra tremmeseng. Vi glæder os.

søndag den 25. august 2013

NanananaannnNeNe

Prinsen: 'nanananananannanaNANANAnananana'
Mig: 'NanananaNANANAnanananNAAAAnnnnananan'?

Prinsen:'.......nonononnananannaaDitENENENENENNnenananan'
Mig:'no no no no no'

Prinsen:'wrummmmwummmmrennnnnrennnn'
Mig:'bil BIL wrummm'

Prinsen:'wrummm.....'?
Mig:'ja bilen siger wrummm...'

Nogen sov længe igen. Og der emmer af overskud i hele hytten.



lørdag den 24. august 2013

Ah lørdag. Dig har jeg savnet

Prinsen snorkede til 7:30. Så er starten på weekenden ret fin. Og selvom han derefter kun har givet 1½ times time out, hvor der blev slumret i skyggen, så er det stadig at foretrække. Det med at sove igennem 12 timer hen over natten. Det gider vi gerne. Alle sammen. Også selvom man lige skal vænne sig til at knægten er vågen næsten hele dagen. Det sætter trods alt visse krav til tålmodighed (mig), kreativitet (mig) og generel udholdelse (mig igen). Men vågnede helt af mig selv i morgens. Faktisk ret forvirrende, når man efter 1 år på babytræningsskolen er vænnet til at løbe force majeure til tremmeseng alt for tidligt, alt for tit. Halleluja - og mere at det. Tak

Heldigvis er vejret nådig. Og sandkassen attraktiv. Og græsset blødt. Og jeg syntes at det er hårdt at skulle have ammehjerne i gang igen. Især når der bestemt ikke ses hverkent overbærende eller særligt forstående på - mangler - i mine arbejdsgang. Derfor er det fint med stille lørdage, hvor de største udfordringer er, at skulle forklare 1 årig at stilk til æble ikke er sugerør. Havde dælme ellers været smart. Og der gik faktisk lige ret lang tid førend jeg fangede at det var dét, de utilfredse grynt betød.






onsdag den 21. august 2013

Har jeg gjort indtryk?

Har jeg skrevet noget der har gjort en forskel for dig?
Min blog startede som et fint lille skriveprojekt for mig selv. Og Prinsen. Og vores eget lille univers. Men jeg kan jo se at I er ret mange derude, der følger med. Det gør mig glad på jubel-måden. Og til tider nervøs.
Er der indlæg der har gjort indtryk?

Hvis I har tid og lyst kan I nominerer indlæg ved at trykke på her.
Og nu vil jeg nyde min fri-onsdag.
Med kaffe. Masser af kaffe.

mandag den 19. august 2013

Send mindre hoste og mere søvn. I nævnte rækkefølge

Er i undtagelsestilstand. Hele kroppen. Alles.

Prinsen hoster nu på 3. døgn med pibende vejrtrækning og små bange øjne. Han er også træt. Og jeg syntes ærlig talt ikke at det er fair, at så små mennesker skal igennem sådan en tur. Og det sker oftere end vi bryder os om. Nordjyden og jeg har ligget og lyttet på alt for besværet vejrtrækning. Og har virkelig mange gange måtte løfte 10 kg træt træt træt baby op. Og ae og love at det hele er ok (løgn) og at han ikke ska være bange (det er kun os der må være det). Vi har ventet på Vagtlæge i helt mørke og sene nattetimer, og han har puttet sig helt tæt ind til stærke nordjyske skuldrer. Vi savner vinter med de frostklare morgentimer, hvor han kunne puttes i voksi og få kølet hele systemet ned.
I stedet serveres der lumre, søvnløse nætter. Med Prinsen der kalder på No-Ne og en mor der ønsker sig tilbage på barsel. Og mulighed for at indhente søvn.
Heldigvis kunne Nordjyden arbejde hjemmefra indtil jeg fik fri.
Vi er et godt team.

Så da Morgen-alterego Ulla stirrede tilbage på mig i spejlet i morges, kunne jeg knap se ud af øjnene. Uholdbart når man skal cykle gennem det halve Silkeborg kl 6:00. På damecykel med halvflade dæk og flet cykelkurv med visne plastikblomster.

Godt offentlig kaffe er så stærkt.



lørdag den 17. august 2013

28 - det bløde runde tal.

Har fødselsdag. Som i at jeg nu runder 28. Otteogtyve. 

Nå.

Ret tæt på 30. Nævner det bare.

Min Papa har købt mig en slibe-mus og Min Tålmodige Nordjyde gav fri leg i 'Lak og Farver'. Derfor er allersidste Barsels-DIY-projekt nu til tørre under parasol. Og jeg skal ikke sætte flere små fine skuffemøbler i stand igen. Lige foreløbigt i hvert fald. 

Prinsen har været gavmild med både falsk strubehoste, savl og kærlighed. Og Min Lillesøs lander med fly i Kbh efter udforskning af indfødte skikke og befolkning i fjernt land. 

Alt er faktisk som det plejer. Udover mig. Jeg er 28. 



onsdag den 14. august 2013

Barnepige

Så er vi i gang. Første prøve i bandet efter virkelig tiltrængt sommerferie.
Derfor havde vi også i går præmier-dag herhjemme med vores nye barnepige.
Og jeg har selv valgt hende. Blandt alle i Silkeborg, der havde vovet sig til centrum i Riverboat-ugen. For da vi holdte pit-stop ved havnen, forelskede Prinsen sig i Lisette. Og Lisette forelskede sig vist nok også lidt i Prinsen. Derfor sad hun i vores stue i aftes og spillede bold, da vi listede ud af døren.

Og heldigvis er jeg ikke den pyldrede type, for da vi ankom til Bandroom, ringede min mobil. Det var Lisette. Der ringede fra naboen, og ville høre om vi havde ekstra nøgle, da hun havde smækket sig ude. Turde faktisk ikke spørge om Prins Arthur var på den ene eller den anden side af døren.

Og da hun ikke havde mobil på sig. Ingen af vores numre. Intet. Havde nabo uden internet (jeg forstår det ikke) måtte finde telefonbog og ringe lidt rundt, førend der poppede brugbare numre frem.
Derfor ved vi nu også, at hun kan klare ret meget og vil gå langt for at finde løsning på problemer.
Det er jeg tryg ved.
Så arbejder vi lige på det der med låste døre.

mandag den 12. august 2013

Kan du sige 'mor'?

Prinsen har kigget mig dybt i øjnene. Og sagt None. Hvilket jo er helt vildt fantastisk. Men også helt vildt skidt.
For han må kalde mig alt i hele verden. Mutti. Mama. Ma'. Alt.
Bare ikke Lone.

Tis.






Forresten. Prinsen går. Over det hele. Og det er virkelig befriende, pludselig efter 5 måneder, at få begge pegefingre fri. Også selvom vi havde mere styr på ham dengang.
Kig ovre på instagram, hvor der findes video som bevismateriale. Vi findes under 'solespoint'.


lørdag den 10. august 2013

Sofa-glimt

Samtale fra sofaen. Fra det ene hjørne til det andet.
Det ene hjørne.
Mig: 'Er helt flad...nogen har holdt fest hele dagen'. HeltfladnedeipudegaaaaaaaabGAAB
Det andet hjørne.
Nordjyden: 'hmmm...' Bittesmåøjnklikkepåiphonegabetræææt

Mig: 'Lader lige op. Skal nok transformere til noget a la tigermis...om lidt......'
Nordjyden: '.......Du minder mere om...Garfield.'

Mig: '..............................................Vil Garfield være fint?'








onsdag den 7. august 2013

Man må aldrig gå ned på udstyr

Jeg siger ikke at vi har store ambitioner. Men vi går aldrig ned på udstyr...



mandag den 5. august 2013

Lego - og hvordan det åbenbart vinder territorium hver gang jeg blinker

I morges trådte jeg i en legomand.
Jeg blev stirret på af legomand imens jeg både tissede og børstede tænder.
Der var en legomand i min taske. Sammen med hjemmeristet müslie, græsk yoghurt og en avokado.
Da jeg kom hjem med Prinsen hængende på højre arm, sparkede jeg til en legomand.
Senere satte jeg mig i legomand. 2 gange. Og Prinsen kastede 3 efter mig.
Lige før ville jeg stille PC på sofabord. Og blev blokeret af legomand med arme i vejret.
De lurer på mig i skjul fra sofapuderne, og tripper lydløst bag mig ud i køkkenet.

De er overalt.

Og hvis det er morgenalterego'et Ulla der står op i morgen kl 5:45, så bliver den første legomand der peger, skyllet ud. Eller tvunget til at fremstille hammerstærk kaffe...

fredag den 2. august 2013

Varme babyer og trætte fædre

Prinsen:'vendeogdrejevarmvaaaaarmbaby....vågenbaby...skrigøfferundtvendeogdreje'
Nordjyden:' og sove...sooove...sov godt, Arthur'
Prinsen:'grrrrgagagagmmmmmvrummm....'

Træt Nordjyde:'shhhhh Arthur.... du vækker Bjørnen Bjørn.......'

onsdag den 31. juli 2013

Fødselsdag for Bloggen

Bloggen har fødselsdag. Jamen jeg har slet ikke set det før nu.
Og hold nu op jeg har nydt at have mit helt eget rum. Med ord. Og kærlighed. Og træthed. Og kaffe.

Så tag et cruise ned af månederne. August sidste år var jeg helt ny mor med helt lillebitte baby. Og sej. Virkelig sej.

Vil have en baby til. Nu.

Skruk.

Gok.


Prinsen. Spritny. 3,2 kg



tirsdag den 30. juli 2013

CountDown

Har 1½ dag tilbage af min barsel. Enogenhalv. Shit. Skal nå alt. Incl. læse 2 bøger færdig, færdiggøre virkelig mange DIY projekter, sove, sove, rydde fuldstændigt op, farvesortere håndklæder og sove lidt mere.
Torsdag morgen kl 6:30 starter det der arbejdsliv igen. Og den første der kækt gnækker 'nå, så du er nok tidligt oppe i dag, hva?!', kan jo fint få af vide, at netop torsdag får jeg lov til at sove igennem uden Prinse-tilkaldevagt. Og derfor helt sikkert får lov til at sove ½ time mere en normalt. Hvor blev B-menneske-barnet lige af? Men derfor er jeg allerede træt ved tanken. Det bliver dælme fandeme hårdt.
Og før jeg stak af på barsel, var beskeden at når jeg mødte op igen, skulle det være med adrenalinen PUMPENDE i blodet. (Af entusiasme. Ikke skræk vel at mærke. Meget stor forskel.) Når jeg har citeret lige præcist dén sætning for andre, der lever af ledelse og som er virkelig store forbilleder, har de diskret smilet i skægget. Og jeg ved at det ikke er sætning, der bliver brugt tit hos dem. Nok aldrig, faktisk. Men jeg ved godt, at træthed og generel udbrænding var mit kendetegn inden barsel. Er faktisk svært at eksisterer, når man primært bruger tiden på hhv. at kaste op og indtage Hvidt Brød Med Smør. Derfor ved jeg også at det reelt betød, at jeg skulle tage mig samme og komme tilbage med ny attitude.
Så det gør jeg.
Skal bare lige have virkelig meget kaffe. Og luge ammehjerne væk. For det bliver trods alt rart at komme ud blandt andre mennesker igen. Og så skal jeg i gang med ret nye arbejdsområder. Og måske også blive virkelig god til det. Det gider jeg gerne. Og jeg håber at de også gider mig. Igen.

Skal bare lige have kaffe. Masser af kaffe.



fredag den 26. juli 2013

Ad. Og hvordan jeg ikke bryder mig om natur i bilen

Jeg hentede Prinsen tidligt i Dagplejen. Ikke fordi jeg ville være overskudsmor med masser af tid og 'vi skal nyde de sidste dage af barslen'-intentioner, men fordi han havde skreget siden jeg afleverede ham. Næsten i hvert fald.
Og da det er fredag skal barnevogn und Alles pakkes i lillebitte Alto. Hvilket betyder tæt og meget nær kontakt mellem chauffør og barnevognskasse.
Og om dette ikke er en ret ligegyldig detalje i et - indtil nu - ret neutralt indlæg?
Nej. For i dag var barnevogn på underlig vis blevet hjemsted for virkelig mange af de der helt tynde - men store og langbenede - edderkopper. Under nettet.

Ad...ad.....addddddddd altså.

Og så er det muligt at jeg fik verfet og prikket og klasket alle væk inden entring i bil. Jeg kløede med fantom-edderkop-kravl hele vejen hjem. 20 minutter i bil.

Ad.

Nåede at høste dagens hindbær inden der var force majeure til dagplejen


torsdag den 25. juli 2013

Hverdagsglimt

Mig til Prinsen: 'Så, nogle gange er det faktisk meget rart og godt for ryggen liiiiiige at ligge lidt ned'
Prinsen: 'stritteimodvilikkevilikkevilikke.....skeptiskvandretstilling....savle'
Mig: 'Og se, så kan jeg ligge her ved siden af dig....ahhhhhhh'
Begge nu helt vandret på pude i stuen.
Prinsen: 'hurtigdrejningskubbeskubbeGÅVÆK....savleprikkeiøjn...opopopopOP'


onsdag den 24. juli 2013

Om at være modig...eller mangel på samme

Jeg blev engang bedt om at blive væk fra en fest. Som min daværende kæreste holdte. I festlokale ved vores lejlighed. Sms'en der fortalte mig, at det var en lukket fest, læste jeg da min hånd rørte håndtag til indgang. Med mig havde jeg god rødvin og masser af lyst til at snakke med alle de gode venner, der var med til fest. I stedet for at gå ind og få forklaring på meget mærkelig afvisning, vendte jeg om, gik op i vores lejlighed og tudede ned i min dyne.

Da jeg gik i Børnehave sad jeg engang i flere timer gemt væk i legehus med kæmpe lort i fløjlsbukserne. Jeg turde ikke gå ind, da vi havde strenge ordre på, at ingen kom ind før tid. Engang missede jeg nær frokost, da jeg ikke turde sige, at det var min madpakke, der lå tilbage, og var uden navn på. Jeg vidste selvfølgelig godt at den tilhørte mig, men uden navn, blev intet udleveret.

Jeg har altid været boglig stærk og klarede mig virkelig fint i den kategori i Folkeskolen, men socialt var jeg lidt...forkert. Hvis jeg ikke havde haft musikken at gå op i, havde jeg muligvis været en del af en rigtig skidt statistik af unge piger der opgiver livet. Gymnasiet husker jeg som ok, men absolut ikke på den der 'det var de vildeste år ever'-måden som andre proklamerer. Da jeg vendte hjem til Aarhus efter et år i Kbh, der primær bestod af fest og druk, startede jeg frisk på mit studie.
Da jeg år senere stod med spritny BA i Ernæring og Sundhed fik jeg hurtigt job. Her blev jeg tildelt kontor i kælderbygning, langt væk fra mine kolleger og med besked om 'at jeg kunne ringe hvis jeg var i tvivl om noget'. 24 år og helt nyuddannet. Og gæt.
Jeg turde ikke sige noget. Ikke nævne at det var helt skidt, at jeg på ingen måde følte mig integreret og slet ikke som en del af flokken.

Når Prins Arthur engang bliver rigtig stor og stiller til start i hele møllen, håber jeg at han har større nosser end det jeg kunne præsterer. Jeg håber at de mennesker han møder, vil være åbne og rummelige og fulde af kærlighed, og at livet i alderen 4 til 20 år vil være mere nådigt overfor ham. Og jeg vil lære ham at man ikke skal finde sig i alting. Nogle gange må man gerne råbe 'PIK' og skride. Bare ikke når det glæder opvask og oprydning af værelse. Der er jeg in charge. Altid.

Fik jeg nævnt at jeg ikke er tryg ved at barselsboblen lige om lidt springer. Sådan for alvor. Og at jeg nu skal til at have ammehjerne luget væk igen.
Tis.




mandag den 22. juli 2013

I'm back!

Hej.

Vi lever endnu.

Og er kommet hjem igen.
Og er trætte.
Og har haft en fantastisk uge.
Prinsen lagde ellers ret fint fra land, da han skreg sig fra Kolding til Hamborg. Og fra Hamborg til Italien. Men derfra steg vores succesrate med så mange point pr time at jeg umuligt kan finde negative vendinger at bruge. Mission '1 årig i telt' gennemført.
Min Papa og Mutti tog morgentjans - hver morgen - og vi har således kunnet sove nogenlunde uforstyrret til kl 7. Prinsen har med 'grrrrr' og armene over hovedet styrtet af sted med Nordjyden i fingrene. Og jagtet lyshåret pige-joggere og teenagere med fodbolde. Han har forholdt sig skeptisk til Italienske Mama'er og slugt den ene kugle is efter den anden. Og kl 20 er han væltet omkuld.
Jeg har drukket flere cocktails i denne ene uge, end jeg har gjort det sidste år. Og jeg fik Strand-dag helt for mig selv, så jeg kunne stege uden at have sandet str 21 dansende hen over maven. Og jeg har fået læst en hel bog. Næsten.
Nordjyden og jeg har haft Kæreste-aften og tilfældigt endt midt i ret stort beach party. Og jeg blev pludselig glad for eget kup på italiensk marked, og passede derfor fint ind i mængden i let og luftig sommerdress. Der var både Mojitos og Cosmopolitans. Og Stærke Nordjyske Arme og masser af kærlighed.
Har haft helt vildt nem og  antistresset ferie med virkelig eksemplarisk Prins. Det tør vi godt igen. Gerne snart. Også i telt.

Nordjyden havde åbenbart ikke helt hørt hvor vi skulle hen. Og regnede derfor med at det var noget med en standard campingplads. Med 2 gynger og en lille pool. Heldigvis vidste jeg bedre. Det er faktisk mellemstor by. Camping-style. Den er lige her, hvis I får lyst.

Nordjyden ledte efter bil, mens jeg ledte efter bagage. Fandt alt.





fredag den 12. juli 2013

I telt. t.e.l.t....shit

I dag foregår alle planer i 20 minutters intervaller. Der storvaskes til afrejse. Til Italien. På søndag. Så solen skal gerne være effektiv med varme i dag. Heldigvis har vi turbo program.

Og ja, Italien. Det har jeg nævnt lidt. Men vidste I at det bliver i telt? Telt. TELT. Med 1 årig. Oh Lord, det kan gå galt. Og fra at være 80 sikker på succes og 20 på katastrofe, da jeg planlagde det, er vi nu nærmere på 50-50. Visse morgner har vi sågar rundet 20-80. Og jeg tør slet ikke nævne at Prinsen de sidste par morgner faktisk har snorket til kl 7. For hvis jeg gør det, kommer Nemesis helt 100 og lap dancer os hele næste uge. I telt.
Men Min Mutti og Papa er ankommet dernede og beretter om fred og idyl.
Og morfaren der lagde ud med at stirre på min mave for 1½ år siden og helt cool fortælle, at når Prinsen og jeg tit vil besøge dem, vil der gå hverdag i det, og ikke med så meget forkælelse og andre bedste-goder, andre måske oplever.
Derfor er der også kun fundet plads tæt på - jeg remser op i vilkårlig rækkefølge - baby-pool, pusleplads, skygge til de blege babylår og med suttle-babytog til stranden. Og da alle køleskabe var udlejet har han købt ét. Men derudover bliver han ikke forfordelt eller på andre måder forkælet...Heldigvis.
Indsæt her storsmilendesmileyderknuselskersinstorestærkepapadererblevetblødmedårene.

Men inden idyllen kan indtræffe skal vi overleve følgende:

1 - biltur til Hamborg. 3½ time.
2 - tjek-in.
3 - flytur på 2 timer. Herunder letning og landing.
4 - find-din-bagage-lege-med-helt-sikkert-sulten-Prins.
5 - evt.





torsdag den 11. juli 2013

Årsbilleder - fordi jeg gerne vil se det her billede igen og igen og igen. Lige indtil jeg ikke er her mere...

Indrømmet. De første billeder jeg tog af Prinsen virkede ikke. Dette skyldes muligvis at mit kamera har været ubevogtet. Ved meget vådt bryllup, hvor masser af mænd der både elsker - og klart nok ved alt om elektronik - har ændret i mine grundindstillinger. I hvert fald duede de ikke. Overhovedet.
Derfor har jeg afholdt ny fotosession. Med storjublende Prins og masser af solskin. Og ja, jeg kunne ikke lige helt kun vælge ét. Klart nok.





onsdag den 10. juli 2013

Aqua

Har haft Prinsen hjemme siden mandag. Alle skal jo holde ferie. Også Dagplejen.
Og hold op jeg har savnet ham. Helt vildt. Og mistænker ham også får at have savnet mig. I hvert fald er jeg igen hans yndlingsperson. Og han er begyndt med igen at nusse mig i nakkehårene, når han sidder på - efterhånden meget veltrænet - højre arm. Smelte smelte smelte...

I går tog vi på tur til aqua. Det ligger jo lige ved siden af. Åbenbart. Har faktisk aldrig skænket det en tanke. Nu, et døgn senere, er jeg udstyret med årskort og helt med på, at dette er måde at køre 1 årig træt på. Jeg hilser aqua meget velkommen i mit repertoire til aktiviteter, der kan bruges på virkelig aktiv Prins. Halleluja.


søndag den 7. juli 2013

Bryllup for Vores Amalié og Hendes Simon. Og en lille hvin af glæde over at vi drager til Italien lige om lidt

Er kørt over. Fuldstændig.
Har været til bryllup. I det mest fantastiske vejr og med de mest fantastiske mennesker. Min opgave på selve dagen var - uden så meget pres overhovedet - makeup til Vores Amalié - Bruden. Og jeg ankom til hele fattet og rolig Brud. Der med 'hvad sagde jeg'-blik og nik ud mod sol og blå himmel havde alle nerver og frygt for regnvejr under fuld kontrol. Jamen kan man egentlig blive mere heldig? Sommerbryllup. I DK. Med 25 grader og vindstille. Og indrømmet, jeg havde flere kjolekriser i ugerne op til, da ingen af dem bestod vand - eller vindtæt-testen... Men der var fuld sol-spot da 'Ruby Tuesday' startede og Bruden valsede ned af altantrappen og hen ad rød løber til Hendes Simon.
Men med så meget kærlighed - og fri bar - kan man godt gå ret kold sådan en varm søndag aften. Dagen derpå.

Både Min Mutti og Papa og Lillesøs er i dag taget af sted til henholdsvis Italien og USA. Og i morges skulle alle pakke. På samme tid. Efter at Min Lillesøs og jeg incl. Prins Arthur har boet der siden torsdag. Med virkelig meget bagage.
Og så kan det godt være at Huset i Hørning har virkelig mange kvadratmeter. Men hvis man forestiller sig afrejse-scene fra Alene Hjemme 1, så vil det alligevel give et fint indblik i, hvordan det cirka forgik.

Jeg billedspammer. Igen. Åbenbart ved at blive ret fastgroet vane. Men også lidt til ære for Vores Amalié, der ikke har modtaget mine billeder endnu.

Dagens Orgel - Skanderborg Brass Band

Have-vielse






Brudens tale







onsdag den 3. juli 2013

Hvordan et helt år godt bare kan forsvinde.

Nordjyden er taget på golfbanen. Præcis som han også gjorde for 1 år siden. Jeg har til gengæld lovet ikke at gå i fødsel, som jeg gjorde for præcis 1 år siden.
Det betyder også at det om 11 timer er præcist 1 år siden at Prinsen blinkede til os for første gang.
Og hold nu fast et år! Har bestemt været i hjørner og kroge jeg aldrig havde forstilt mig skulle udforskes. Og har haft samtaler over emner, der helt bestemt ikke startet uden Prinsens eksistens.
Jeg nævner i flæng:
'Lort'
'Er det lort'
'Hvem fjerner lorten'
Variationer over ordet 'gylp'

Og så forsøger jeg at fjerne knude i mave, der fortæller mig, at den ikke er fan af at barselsboblen snart brister.

mandag den 1. juli 2013

Forsmag på fødselsdag

Har fejret at Prins Arthur fylder et helt år på torsdag. Og med en weekend i Vores Amaliés polterarbens tegn (der endte med at Søs og jeg delte Ben og Jerry i hendes sofa), så er jeg glad for at vi ikke havde valgt den store udgave med grill, men bare inviteret til lagkage og rød saftevand.
I min familie får man nemlig ikke lov til at slumre tømmermænd en hel søndag. Derfor stod Min Mutti og Papa udenfor Min Lillesøs' dør kl 10 søndag morgen og sagde ting som 'frisk luft' 'skulpturer ved havet' og 'hold op du ser skidt ud'.

Prinsen var til gengæld i hopla hele dagen i dag, og har savle/gnavet/fedtet på alt det lækre plastik som gaverne indeholdte.






fredag den 28. juni 2013

Forpligtelser forpligter

Er lige helt nede og vende.
Dårlig dag i går startede med at Laila på gps'en åbnebart også havde ekstrem dårlig dag. Og nægtede at finde helt simpel adresse i Lystrup. Derfor kom min lille pinke alto 28 minutter for sent til Bil-Spa med damprens og højtryksspuling. Og jeg kommer aldrig for sent. Aldrig. Kunne derfor tude, da jeg endelig ankom til mit destinationspunkt. Undgik det dog, og fik afleveret Lynet til velfortjent wellness. Og heldigvis var det vældig flink araber, der havde stedet og fik den shinet op trods tidspres. Tænkte herefter at et solidt overtræk i IKEA bagefter kunne fjerne skammen over ikke at kunne finde vej, hvorefter jeg kører direkte ind i rundkørsel hvor stor sort BMW kommer tordende og dyttende og syntes jeg er sindssygt meget i vejen. Ankommer derfor til IKEA med mascara ned ad kinderne og endnu mere træng til gratis kaffe og ting med svenske navne.
Og da jeg bliver lidt for begejstret i nips afdelingen, kommer jeg derfor også for sent til frokostaftale med Min Mutti og Lillesøs, da Laila gerne vil lede mig ned gennem Aarhus midtby og lige i favnen på kø og myldretid.

Da jeg kom hjem med dejlig frisk Prins, løber jeg hurtigt ud i bil efter IKEA-godter og glider på vejen i vandpyt og sender mit bækken retur til smertehelvede. Jamen så skyd mig dog.
Og da Min Stærke Og Fornuftige Nordjyde senere på aftenen kom med så gode og grundige argumenter om at man ikke kan leve på en SU, at selv mit lillebitte naive jeg ikke kunne misforstå det, krøllede jeg mig sammen. I babydyne og stærke arme. Og med bækken der forhindre mig i at gå ordentlige og løfte på Prinsen.

Shit altså. Jeg gider faktisk ikke det her voksen-liv. Hvor er vejen til Ønskeøen?

tirsdag den 25. juni 2013

Kom frisk

Har bryllupsdag. 
Og billedespammer lidt mere. For har faktisk travlt. Nogen stod nemlig meget tidligt op. Og så var det at jeg havde stort behov for at sove igen. Uden alarm sat til. Og skal nå frisør. Og skal hente nem og medgørlig baby og nå ud til Min Lillesøs og klappe, når hun skal modtage sin autorisation. Og skal også lige pakke til hel dag på farten med 1 årig. Og i bad.
1-2-3 go!










mandag den 24. juni 2013

Bryllupsdag. For 2. gang

I morgen er det 2 år siden Min Stærke Nordjyde og jeg sagde ja til 'for evigt og altid og i medgang og modgang altid'.

2 virkelig gode veninder skal giftes i løbet af de næste par måneder. Vores Amalié starter ballet om  12 dage. Og det bliver et orgie af pink, tyl og asti. Og hun har nerver af iskoldt stål og har arrangeret havebryllup. Med udendørsvielse und alles. Lørdagen inden Nordjydens og mit bryllup var der skybrud. Sådan virkelig. Med gigantiske vandstråler og mørk mørk himmel. Og jeg sad i panoramavindue i stue og messede 'det er ok hvis det også sker på lørdag' uendeligt mange gange. Vores bryllup var nemlig også Fest I Haven. Med telt under Det Store Piletræ og lanterner i træerne. Lørdagen efter var der vindstille og 23 grader. Tak. Selvom Min Papa havde både evakueringsplaner for skybrud, tsunami, orkan og andet, er jeg taknemmelig for at der ikke blev brug for det. Overhovedet.
Derfor ved jeg også hvor mange gange en brud-to-be kan nå at tjekke byvejr. Og på selve dagen ignorere store skyer 'fordi de har lovet tørvejr'. Og jeg lukker øjnene og messer 'solskin' og håbe at Vores Amalié og Hendes Simon får en ligeså fantastisk dag som Nordjyden og jeg havde.

Vi havde oprindeligt booket lokaler på Golfklub og havde betale en del til det. Hvorefter vi 2 måneder før dagen, kiggede hinanden dybt i øjnene og flyttede hele festen hjem i Min Mutti og Papas have. Verdens bedste beslutning. Vi var ved at blive kvalt i 'standard' og 'blomster opsats og matchende farver'. Faktisk ville vi bare have masser af glade gæster, asti, god kage, asti, fest hele natten og mere asti. Og det fik vi.

Her er billedspam fra dagen.

Foto fra fotografen. Taget på gård overfor Mutti og Papas have 

Min Lillesøs, Vores Amalié og mig




Min Papa

Min Mormor, Prinsens Oldemor.