fredag den 28. juni 2013

Forpligtelser forpligter

Er lige helt nede og vende.
Dårlig dag i går startede med at Laila på gps'en åbnebart også havde ekstrem dårlig dag. Og nægtede at finde helt simpel adresse i Lystrup. Derfor kom min lille pinke alto 28 minutter for sent til Bil-Spa med damprens og højtryksspuling. Og jeg kommer aldrig for sent. Aldrig. Kunne derfor tude, da jeg endelig ankom til mit destinationspunkt. Undgik det dog, og fik afleveret Lynet til velfortjent wellness. Og heldigvis var det vældig flink araber, der havde stedet og fik den shinet op trods tidspres. Tænkte herefter at et solidt overtræk i IKEA bagefter kunne fjerne skammen over ikke at kunne finde vej, hvorefter jeg kører direkte ind i rundkørsel hvor stor sort BMW kommer tordende og dyttende og syntes jeg er sindssygt meget i vejen. Ankommer derfor til IKEA med mascara ned ad kinderne og endnu mere træng til gratis kaffe og ting med svenske navne.
Og da jeg bliver lidt for begejstret i nips afdelingen, kommer jeg derfor også for sent til frokostaftale med Min Mutti og Lillesøs, da Laila gerne vil lede mig ned gennem Aarhus midtby og lige i favnen på kø og myldretid.

Da jeg kom hjem med dejlig frisk Prins, løber jeg hurtigt ud i bil efter IKEA-godter og glider på vejen i vandpyt og sender mit bækken retur til smertehelvede. Jamen så skyd mig dog.
Og da Min Stærke Og Fornuftige Nordjyde senere på aftenen kom med så gode og grundige argumenter om at man ikke kan leve på en SU, at selv mit lillebitte naive jeg ikke kunne misforstå det, krøllede jeg mig sammen. I babydyne og stærke arme. Og med bækken der forhindre mig i at gå ordentlige og løfte på Prinsen.

Shit altså. Jeg gider faktisk ikke det her voksen-liv. Hvor er vejen til Ønskeøen?

2 kommentarer:

  1. Ej sikke da noget tis. God bedring med det bækken. OG jeg har HELT overhørt det med man ikke kan leve på en SU ... for så dør jeg snart. /Ida

    SvarSlet
  2. Åhh hvis du finder vejen til ønskeøen, så vil jeg gerne med :D

    SvarSlet