Tid kun til mig. Hvordan var det nu lige det var.

Nå. Nu er Prinsen startet lige så langsomt i dagpleje. Og det går fint. Han er ret frygtløs og kravler galoperende direkte ind i midten af al kaos. Han skal nok klare sig.
Derfor står der nu et par helt blanke timer til mig. For første gang i virkelig lang tid. Og jeg havde planer om ren afslapning, færdiggørelse af vilde og ambitiøse projekter. Måske også læse en bog. I stedet er jeg blevet virkelig rastløs. Og har fuldstændig glemt hvordan det er at have god tid til at drikke varm kaffe. Uden at babyalarm eksploderer i røde streger og sos-lyde. Og at et bad gerne må tage mere end 4 minutter. Og at det er ok bare lige at sidde helt stille og stirre ind i en væg.

Her er også så stille.

....det er faktisk meget rart. Bare lidt. Det er vel ok? Ikk?!