onsdag den 5. juni 2013

Dagpleje og hvordan det kan være rigtig fint at en baby ved at man kommer tilbage

Jeg overlevede Store Legedag. Uden mén eller andre skader. Postgravide krop med defekt bækken opførte sig eksemplarisk. 
Har derfor været i stand til at opleve Prinsens første dag i dagpleje uden hverken at halte eller lyde som 100 årig hver gang der løftes på 10 kg baby. 
Og hold nu op han er sej til det dagpleje. Så kan det godt være at der er Det-eneste-rigtigt-er-at-leve-i-tæt-synbiose-hele-tiden-med-sin-baby-mødre der har ment, at vi har været både egoistiske og dybt uansvarlige, når vi har efterladt afkom hos virkelig gode babysittere. Men. Han ved at jeg kommer tilbage. For det har jeg gjort før. Og han er vant til at stole på andre end bare mig og Nordjyden. Og det er altså virkelig en fordel når man pludselig er lille baby, der kun kan rumpe sig frem i verden. I dagpleje med børn der kan ret avancerede moves såsom gå, kravle på borde, kravle ned igen og andre vilde ting.

Jeg følger direkte i Min egen Muttis fodspor og har startet tradition med 'første - dag' billeder.

Første dag i dagpleje-billede





Og her er billeder fra Store Legedag med Prinsen på græs og som ret vild dreng, der elsker Vesterhavet. En ble kan - til orientering - suge ret meget saltvand.



5 kommentarer:

  1. Første dag i vuggeren, første gang på cykel, første gang... puh, der bliver mange af den slags billeder.
    Og de der symbiosemødre må åbenbart kunne nogle særlige underholdningstricks, for jeg tror sgu, at D begyndte at kede sig til sidst hjemme hos os.

    SvarSlet
    Svar
    1. ja her var det altså også svært at holde dampen og underholdningsniveauet oppe en hel dag. Der er tryk på når de nærmer sig 1 år!

      Slet
  2. Han er lidt sej ham Arthur :)

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet